Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Mit Lederne

Magasiner

En god leder tør godt danne bagtrop

Dorthe Crüger er administrerende direktør for Sygehus Lillebælt. Hun forsøger at gøre indlæggelse på et hospital til en positiv oplevelse for patienterne, og hun gør sig umage for at være en troværdig og inspirerende leder, der tør give andre plads til at gå forrest.

Tekst: Andrea Bak
Foto: Thomas Steen Sørensen

Dorthe Cruger

Det første, der slår en, når man går ind ad hovedindgangen på Sygehus Lillebælts afdeling i Vejle, er, hvor lidt det minder om et hospital. Det lyse atrium dufter af kaffe, og overalt sidder mennesker ved små borde og spiser frokost, læser avis eller sludrer. Der er en bemandet kiosk og en lige så bemandet café, hvor to smilende kvinder pjatter med gæsterne, mens de betjener dem.

“Skal du have hjælp til at bære bakken ned til bordet?”, spørger den ene en ældre kvinde, der netop har bestilt en sandwich og en sodavand.
 
“Nej tak, jeg klarer den,” svarer hun, placerer bakken på sin rollator og går ned og sætter sig ved et vindue med udsigt over Vejle.
 
I november sidste år blev Dorthe Crüger den 14. modtager af prisen som Årets Leder. Hun fik flest stemmer, midt i en tid, hvor medierne flyder over med kritik af det danske sygehusvæsen, dem, der arbejder i det, og ikke mindst dem, der bestemmer over det. Et af hendes fokusområder har været patientinddragelse, og Sygehus Lillebælt ligger højt i resultatet af den Landsdækkende Undersøgelse af patienttilfredshed. Og selvom der indimellem kommer klager, afskrækker det hende ikke.
 
“Vi kan aldrig være 100 procent fejlfrie, men vi kan hele tiden lære og blive dygtigere. På den måde er klager ligesom guldstøv. Som man siger på engelsk: “Either you win or you learn”,” siger hun.
 
Evner forpligter
 
Dorthe Crüger er vokset op i en familie, der primært bestod af bønder og håndværkere. Hun var den første i familien, der fik mulighed for at læse videre, og som hendes bedstemor sagde: Hvis man har evner, har man pligt til at udnytte dem til fulde.

Evner havde Dorthe Crüger. Hendes gennemsnit var så godt, at hun uden videre ville blive optaget på medicinstudiet, og uden egentlig at vide særlig meget om, hvad der ventede hende, gik hun ombord i medicinstudierne.
 
“Allerede første dag, da vi skulle præsentere os, gik det op for mig, at jeg var i mindretal. Over halvdelen af de andre havde forældre, der var læger. Min mor var laborant, og min far var urmager, så jeg vidste ikke bare uden videre, hvad “anæstesi” betød. Jeg var nødt til at slå en masse ord op, som de andre kendte i forvejen,” fortæller hun.

Dorthe Crüger fødte tre af sine fire børn, mens hun var under uddannelse. Det gik hurtigt op for hende, at et lægeliv med mange nattevagter og uforudsigelige arbejdstider ikke var forligneligt med det familieliv, hun ønskede.
 
“Heldigvis blev der slået en treårig forskningsstilling op specielt til unge læger i Vejle Amt, og jeg kunne godt forene en karriere som forsker med også at have mange børn og en gammel gård, jeg også gerne ville bruge tid på,” siger hun.
 
Stillingen åbnede hendes øjne for genetikken og særligt vores genetiske anlæg for kræft, som hun senere valgte at specialisere sig indenfor.
 
Vi roser hinanden for lidt
 
Da hendes yngste barn var tre-fire år gammel, blev Dorthe Crüger ramt af udlængsel. Hun hørte, at de manglede genetikere i England og fik job som overlæge i arvelige kræftsygdomme på hospitalet for kvindesygdomme i Birmingham. Her så hun for første gang med egne øjne, hvad patientinddragelse kan gøre, og ikke mindst hvor effektivt ros er som ledelsesværktøj.

“Vi roser hinanden for lidt i Danmark. I mine børns skole i England fik de klistermærker i bogen, når de havde været dygtige, og de lærte at klappe af de andre børn, når de andre blev rost, selvom de måske ikke selv blev det. De lærte at unde andre at være dygtige til noget og få ros for det. Det kunne jeg godt tænke mig mere af herhjemme, i stedet for mentaliteten med at du ikke skal tro, du er noget, for når vi roser og fejrer hinanden, skaber vi korpsånd,” siger hun.
 
Efter to år i England, vendte Dorthe Crüger og hendes familie hjem til Danmark igen. Hun fik job som overlæge i genetik på Vejle Sygehus, og ved siden af tog hun en master i Health and Management på CBS. Hendes første lederjob fik hun som 44-årig, da hun blev cheflæge på Regionshospitalet i Horsens. Hun skilte sig ud som kandidat ved at være væsentligt yngre, kvinde og ikke have nogen mangeårig ledelseserfaring. Til samtalen blev hun spurgt, om hun hellere ville have en rød sodavand fremfor kaffe, og selv om hun godt vidste, det var en spøg, satte kommentaren alligevel sine spor.
 
“Jeg kom pludselig i tvivl om, om jeg var kvalificeret til opgaven. Men så tænkte jeg på min mormor, der altid sagde, at man kommer langt med sin sunde fornuft,” siger hun.
 
Dorthe Crüger har været administrerende sygehusdirektør for Sygehus Lillebælt i knapt et år – en stilling, hun blev opfordret til at søge af adskillige af de ledere, hun forinden havde været lægelig direktør for. Hun arbejder tæt sammen med den lægelige direktør og den sygeplejefaglige direktør.
 
“Vi har en "trojka-model" med en ligestillet sygehusledelse. Det er en stærk ledelsesform, som kræver, at vi går i takt, og at vi er enige om, hvad vi vil. Jeg har som administrerende direktør ansvar for, at ledelsen fungerer. Det er med andre ord ikke kun mig, der træffer beslutningerne – det er både vigtigt og rigtigt at være flere om den opgave,” siger hun.
 
Ydmyg leder
 
Hun var lægelig direktør i fem år, før hun blev sygehusdirektør. Traditionelt set fulgte der et nyt kontor med stillingen, men Dorthe Crüger ville hellere blive på sit gamle kontor.

“Der findes mange myter om, hvordan man skal være som leder, og folk har mange forventninger til din væremåde. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg skulle flytte kontor, bare fordi jeg pludselig blev sygehusdirektør, når det nemmeste var at sætte et nyt skilt op på min dør . Det er også derfor, jeg har et rundt mødebord. Jeg vil ikke være sådan en, der sidder for bordenden og dirigerer,” siger hun.
 
“Ledergerningen kræver stor ydmyghed. I min verden er det mig som leder, der ved mindst om opgaven. De, der ved mest, er dem, der står ude på sengeafsnittene og operationsstuerne. Og hvordan får jeg dem til at fortælle mig, hvad der skal til, for at vi sammen lykkes med opgaven?”

“Jeg får et kick af at se andre blomstre. Vi har et talenthold med 30 yngre læger, sygeplejersker og terapeuter, og vi gør meget for at gøre plads til deres idéer og input. Jeg går meget ind for at “lægge egene ned”. At de etablerede læger bøjer sig ned og gør plads til de nye kræfter. Det betyder ikke, at man skal smide kulturen over bord, men at man giver plads til noget nyt,” siger hun.
 
Som Julian Le Grand fra London School of Economics skriver, skal man tale til ridderen i folk. Som leder får du det frem i folk, som du taler til. I Danmark er vi gode til at tale folk ned og fokusere på fejlfinding. Det kalder Le Grand at tale til kæltringen, for det gør folk uengagerede – næsten som en slags kollektiv depression. Min ledelsesform er tillidsbaseret, og jeg tør godt sige, at alle her på stedet, måske med ganske få undtagelser, er meget stolte og gør deres allerbedste,” siger hun.
 
Lederen behøver ikke gå forrest
 
Og ligesom hun gerne vil hjælpe sine patienter, vil Dorthe Crüger også gerne hjælpe sine medarbejdere.
 
“Vi hører ofte, at en leder skal turde gå forrest og sætte kursen for medarbejderne, men jeg synes, det er mindst lige så vigtigt, at man som leder samler folk op. Jeg kunne sagtens drøne forrest nedad skibakken og råbe: “Følg efter!” til mine medarbejdere, men hvad med dem, der sakker bagud? For mig er en god leder en, der også tør danne bagtrop. Der er altid en i gruppen, der gerne vil køre forrest og vise vej. Det behøver ikke altid være lederen,” siger hun.
 
Hvad synes du er den vigtigste egenskab for en god leder?
 
“Det kan altid bedst betale sig at være sig selv. Lad være med at tro, at du skal være som ham eller hende, der havde jobbet før. Men det vigtigste er, at du tør sætte dig selv i spil, især når man som jeg insisterer på at være en tillidsbaseret leder. Det er svært at sætte regler op i sådan en situation, så du skal hele tiden have dig selv i spil. Og for at det kan lykkes, er du nødt til at interessere dig oprigtigt for de mennesker, du er leder for. En god leder er simpelthen nødt til at kunne lide mennesker.”
 
Om Dorthe Crüger

51 år, uddannet læge fra Aarhus Universitet i 1992, gift, fire børn og bosat i Horsens
Siden juni 2015 – formand, Kræftens Bekæmpelse
Siden april 2015 – administrerende direktør, Sygehus Lillebælt
2010-2015 – lægelig direktør Sygehus Lillebælt
2009-2010 – cheflæge, Regionshospitalet i Horsens og Brædstrup
2006-2009 – ledende overlæge og specialchef, Genetisk Afdeling, Vejle Sygehus
2005-2006 – overlæge, Genetisk Afdeling, Vejle Sygehus
2003-2005 – specialeansvarlig overlæge, Clinical Genetics Unit, Birmingham Women's Hospital
2001 – speciallæge i klinisk genetik

De tidligere modtagere som Årets leder er:

2014 Lakridsinnovatør Johan Bülow, Lakrids by Johan Bülow
2013 Direktør Niels Duedahl, energi- og ele-selskabet SE
2012 Koncernchef Carsten Bjerg, Grundfos
2011 Skoleleder Lise Egholm, Rådmandsgades Skole
2010 CEO Christian Clausen, Nordea
2009 Oberst Kim Kristensen, Forsvaret
2008 Koncernchef Ditlev Engel, Vestas Wind Systems
2007 Koncernchef Nils Smedegaard Andersen, A.P. Møller-Mærsk
2006 Administrerende direktør Jørgen Vig Knudstorp, Lego
2005 Koncernchef Henning Dyremose, TDC
2004 Direktør Jørgen Mads Clausen, Danfoss
2003 Direktør Alfred Josefsen, Irma
2002 Nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen

Se videoportræt af Dorte Crüger

Mød også Dorte Crüger i dette videoportræt og få et visuelt indblik i hendes hverdag som sygehusdirektør.

Læs mere om Dorte Crüger

Se andre videoportrætter af danske topledere

Kunne du bruge siden? Nej Ja

Fortæl os din mening
Vi har brug for dit input, så vi hele tiden kan gøre siden bedre for dig.

Spørgsmål besvares dog ikke.
Kontakt os

Send

Tak for din feedback