Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Mit Lederne

Inspiration

Robotterne kommer … men du skal ikke være bange, du skal være forberedt

For hvad er din rolle som leder, hvis en maskine kan overtage din medarbejders arbejde? Og hvilken rolle kommer digitalisering i det hele taget til at spille for dit arbejde og liv?

Tekst: Elisabeth Hamerik Schwarz
Foto: Aller CP, Colourbox.com og Scanpix

Henrik Scharfe, Ledelsens Dag

DU KAN IKKE længere gå ud fra,

at forbrugerne vil være tro mod et givent produkt. I en digitaliseret verden går tingene lynhurtigt, og følger du ikke med, overhales du indenom. Det stiller krav til virksomheder, medarbejdere og ikke mindst ledere. For sandheden er, at forbrugere er ligeglade med det solgte produkt – de vil vide, hvad de kan med det og får af service. Og det bør nu være fokus for ledere.

Det siger Henrik Scharfe, CEO i Foundation Autonomous, robotentreprenør og en af talerne på dette års Ledelsens dag, der løber af stablen 22. november.

“Skræmmeeksemplet er PostNord. De troede, at deres kunder var interesserede i dem. Men vi var bare interesserede i, at breve og pakker nåede sikkert frem. Digitaliseringen er gået hurtigt, men præcist i det forudsagte tempo. PostNord vidste, at antallet af breve ville falde kraftigt, når staten skulle kommunikere digitalt, men de overså det potentiale, der er i at være repræsentant på et gigantisk marked, og fokuserede i stedet på at gøre som altid: sende breve. I mellemtiden er der opstået et kæmpe marked for små pakker, som de har sat sig helt udenfor, fordi de ikke har omsat deres ressourcer digitalt.” 

Det gør mig vanvittig, når jeg hører læger sige, at de skal klikke tusind gange for at få oplysninger om en patient, for der ligger et enormt potentiale, hvis det offentlige ansætter folk, som kan udvikle de rigtige systemer,”

Henrik Scharfe, robotentreprenør

Ifølge Henrik Scharfe er der tre ting, en leder skal have styr på i en digital verden: data, medarbejderressourcer og værdier. Her er Vestas, modsat PostNord, et prima eksempel. I løbet af de sidste to årtier har vindmøllegiganten indsamlet data via vindmøllerne – det, der i dag kaldes Internet of Things. Dataene omsættes til nye designs og teknologi. For de hjælper med at fremhæve det vigtige, så Vestas kan øge forretningen og gøre produktet endnu mere relevant. Den metode kan bruges overalt i samfundet.

Sundhedssektoren er i gang med en digitalisering, om end den kan blive bedre. Det gør mig vanvittig, når jeg hører læger sige, at de skal klikke tusind gange for at få oplysninger om en patient, for der ligger et enormt potentiale, hvis det offentlige ansætter folk, som kan udvikle de rigtige systemer,” siger Henrik Scharfe og fortsætter: “Adgang til data er afgørende i fremtiden, hvor man får mulighed for at bruge dna-segmentering på operationsgange og sengeafsnit. Dataindsamling giver lægerne mulighed for at se de komplikationer, du som patient kan risikere ud fra din dna-profil. Maskinerne vil kunne trevle igennem enorme mængder af information, som kan hjælpe lægerne med at redde liv. Den mulighed må vi ikke forpasse, fordi vi ikke kan finde ud af at digitalisere ordentligt.”

Tænk, hvis din virksomhed kan blive digitaliseret i sådan en grad, at du som leder kan frigøre 30-50 procent ekstra ressourcer til dit område, fordi medarbejderne, i stedet for at klikke 1.000 gange i dårlige IT-systemer, kan arbejde med det, de er uddannet til

Henrik Scharfe, robotentreprenør

Service, ikke produkter

Mens big data åbner op for spændende muligheder, stiller det også krav til en etisk forsvarlig håndtering af data, pointerer Henrik Scharfe. Her spiller ledernes ansvar for at få styr på data, medarbejderressourcer og værdier i allerhøjeste grad ind. Men begynder man at tænke i digitalisering, og hvad den kan bruge det til, udover at indsamle informationer om kunder, bliver det interessant. For 850.000 årsværk i Danmark kan automatiseres, mener Scharfe. For år tilbage udviklede han en tro robotkopi af sig selv og lod den undervise hans studerende på Aalborg Universitet for netop at understrege pointen om, at alle kan blive overflødige, og pt. arbejder han på det projekt i Vesthimmerlands Kommune, hvor det også handler om at frigive ressourcer. Nemlig selvkørende biler, altså fuldt digitaliserede biler uden rat som monitoreres af en operatør.

Henrik Scharfe, Ledelsens Dag

Henrik Scharfe og hans robot-tvilling; et eksperiment helt tilbage fra 2011.

“En kommune bruger i gennemsnit to procent af budgettet på transport, og det er jo dumt, når der spares på så mange andre områder, og sundhedspersonalet er underlagt et minuttyranni. Tænk på, hvad de to procent kan bruges på af velfærd, hvis selvkørende biler klarer transporten, såsom at køre ældre fra A til B. I Århus har kommunen sat sensorer i vejtræer og skraldespande, som fortæller, om træerne er ved at gå ud, eller om skraldespanden skal tømmes. Det frigiver ressourcer, som kan bruges på andre ting,” siger Henrik Scharfe og fortsætter:

“Dermed handler det om, at virksomheder skal tænke i hvilken service, de gerne vil yde. Som leder skal man spørge sig selv: ”Hvis der kommer en maskine og overtager mine medarbejderes arbejde, hvad skal jeg så lave?” For det er virkeligheden. Se på landbruget og industrien, og hvor mange ting der allerede er automatiserede. Nu er det ledere og administratorer, som står for skud, og ledelsesopgaven er derfor en anden i fremtiden. Det bliver ikke længere vedligeholdelse af det eksisterende. Men fremfor at se truslen, skal man se potentialet. Tænk, hvis din virksomhed kan blive digitaliseret i sådan en grad, at du som leder kan frigøre 30-50 procent ekstra ressourcer til dit område, fordi medarbejderne, i stedet for at klikke 1.000 gange i dårlige IT-systemer, kan arbejde med det, de er uddannet til.” 

Værdikampen starter på ledelsesgangen

Men hvordan får man styr på værdierne? “Når Dansk Erhverv spørger, hvor digitaliseringen rammer, svarer 85 procent nogle andre grupper end deres egne. Så ledere skal indse, at digitaliseringen også vil ramme deres erhverv, og de skal derfor sørge for videreuddannelse af medarbejderne og optimering af ressourcerne.

I Danmark kan vi godt lide at sige, at vi er et videnssamfund, men sandheden er, at vi er et administrationssamfund, hvor en masse DJØF’ere siger, at de har gjort, hvad de skulle. Den administration bør digitaliseres, så vi i stedet kan fokusere på viden. Derfor starter værdikampen på direktionsgangen, hvor lederens nye opgave er at se på, om virksomheden har de rigtige data, og om de bruges korrekt, om medarbejderne bruger deres energi på de rette opgaver, og hvad man som virksomhed gerne vil være bedre til. Det kræver ledelsesansvar og en stor indsats.

”Kun én procent af verdens data er endnu analyseret grundigt nok til at kunne bruges effektivt, men når 5G lander, vil det forbedre Internet of Things, og så går det hurtigt. Så er din virksomhed endnu ikke med på vognen, er den gode nyhed, at det kan nås endnu. Men om halvandet år vil det være for sent, vurderer Henrik Scharfe:

“Det værste, en leder kan gøre, er at tro, at alting udvikler sig, som det plejer, og at man kan lede, som man plejer. Digitaliseringen kræver et helt andet mindset. Ressourcer frigives ved at udvikle sine værdier, og regneark og administration er ikke værdier. I stedet skal du som leder spørge dig selv: ”Vil jeg skabe velstand?” Ja? Så se på mulighederne, og skab potentialet.”

Henrik Scharfe

• Født 1968

• Robotentreprenør og CEO i Foundation Autonomous

• Kom på Time Magazine’s 100 liste i 2012, da han lavede den Hiroshi Ishiguro-inspirerede og Kokoro-byggede robot Geminoid-DK, som lignede ham selv

  
Se mere på www.Henrikscharfe.com