Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

"PostNord kunne have lavet Facebook"

Ledere skal give slip på at sætte retning og i stedet ruste sine medarbejdere til at tage en ny rute, når vilkårene ændrer sig, mener Jim Hagemann Snabe, bestyrelsesformand i Mærsk. 

Tekst:
Elisabeth Hamerik Schwarz
Museum future landscape

FORESTIL DIG, at en medarbejder skal levere noget

i den anden ende af København. Som leder kender du hovedstaden, så du planlægger den optimale den rute gennem byen og forbereder medarbejderen på, at han eller hun skal følge planen, og at du hvert kvarter tjekker, hvor medarbejderen er. Men undervejs på ruten opstår der massiv kø på grund af en ulykke, og medarbejderen er fanget i trafikken. Kort sagt, hvis medarbejderen holder sig til planen, bliver resultatet skuffende. ”Som ledere fokuserer vi traditionelt på at lave den optimale plan og sikre, at den gennemføres.

Men det banale eksempel med ruten gennem byen viser, at den form for ledelse ikke fungerer, når vilkårene er ukendte,” siger Jim Hagemann Snabe, bestyrelsesformand i Mærsk og en af talerne på dette års Ledelsens dag: “Fremtidens ledere skal sætte retningen tydeligt og udvikle klare strategier for, hvor virksomheden skal hen, men de må ikke tro, at de selv bedst kender vejen til målet. De skal træne medarbejdernes afgørende evner, som var de sportsfolk, så de kan nå målet sikkert og hurtigt og ved, hvad de skal gøre, når der opstår udfordringer eller nye muligheder.”

Fremtiden kan blive meget bedre. Men vejen derhen kræver et ansvarligt lederskab og mod til at bryde antagelserne.

Jim Hagemann Snabe, bestyrelsesformand i A.P. Møller-Mærsk

Digitalisering skaber værdi

I Mærsk har man fokus på digitalisering og den administrative byrde det er at få en container fra A til B. Siden 2014 har virksomhedens egne eksperter kortlagt processerne, hvor hver container-transaktion indebærer 200 interaktioner mellem mere end 30 mennesker, og som derfor uundgåeligt åbner op for menneskelige fejl, der kan ende med, at containere fanges i havne i dagevis.

“I fremtiden er der også et marked for fysisk transport. Man kan trods alt ikke beame en container et andet sted hen. Den fysiske transport er på grund af standardiseringen blevet optimeret, og det har betydet, at omkostningerne ved transport af en container er reduceret med 90 procent. Dermed er shipping i dag en af de mest miljøvenlige former for transport af varer,” siger Jim Hagemann Snabe og fortsætter: “Men desværre er papirarbejdet stadig det samme, fordi den digitale informationsflade ikke er blevet udviklet i samme hastighed. Konsekvensen er, at man nu ofte bruger flere penge på det end fysisk transport. Så der ligger en stor mulighed i at digitalisere papirgangene inden for området. Det vil reducere omkostningerne yderligere og samtidig skabe mere transparens og værdi for både kunderne og myndighederne.”

Mærsk arbejder sammen med IBM og benytter blockchain-teknologi (teknologien bag bitcoin, red.) for at sikre, at hele forsyningskæden kan få adgang til de nødvendige informationer på en sikker måde. Digitaliseringen er et nødvendigt skridt til at fastholde Mærsks ledende position i fremtiden, mener bestyrelsesformanden.

 

Fremtiden kan blive meget bedre

Som tidligere CEO i en af verdens største softwarevirksomheder, tyske SAP, har Jim Hagemann Snabe erfaringen med sig, når det gælder digitalisering. Desuden har han gennem sit arbejde i World Economic Forum været med til at vurdere de samfundsmæssige muligheder af digitaliseringen. “Industrialiseringen har lært os at øge effektiviteten og skalerbarheden. Men gennem specialiseringen har vi accepteret et stort ressourcespild i værdikæderne. Digitaliseringen udfordrer industrialiseringens antagelser og skaber nye muligheder.

Det kræver dog en ny ledelsesmodel, som gør det muligt at genopfinde virksomheden, så den kan manøvrere igennem ukendt territorium,” siger Jim Hagemann Snabe og kommer med et eksempel på, hvordan man i PostNord kunne have tænkt det: “En af PostNords kernekompetencer er at håndtere den tillidsfulde kommunikation mellem folk. Jeg ved, at postmanden ikke læser mit brev, og at det når frem til modtageren. Det er da en interessant kompetence. Hvis man i PostNord havde defineret kompetencen bredt, havde man opfundet krypterede e-mails eller en social platform for kommunikation mellem mennesker à la Facebook, hvor man har tillid til, at ens beskeder ikke bliver læst, og hvor man selv ejer sine data.”

Dermed handler det om at vende tingene på hovedet og tænke ud over administration og vaner. Netop dette, hvordan man bedst leder forandringen og genopfinder virksomheden, mens det går godt, skriver Jim Hagemann Snabe for tiden på en bog om. “Bogen hedder Dreams and Details, fordi ledelsesmodellen bygger på at inspirere mennesker baseret på en fælles drøm og handler om, hvilken rolle virksomheden kan spille i fremtiden – samtidig med, at ledere fokuserer på at øve de afgørende detaljer, der gør drømmen mulig.

Vi skal turde genopfinde os selv, også selv om vi har succes. Det er lederens vigtigste opgave at indse og drive den udvikling. Vejen dertil kan ændre sig konstant, og den skal man lade medarbejderne om at finde ved at udvikle de afgørende kompetencer.” Faktisk mener Jim Hagemann Snabe, at vi står over for den mest radikale forandring, vi nogensinde har set: