Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Mit Lederne

Inspiration

Lad nu far komme til

16. oktober 2017

Når mænd ikke udnytter mulighederne for at holde orlov med deres små børn, går samfundet, virksomhederne og familierne glip af store gevinster. At få flere fædre på orlov kræver ledere, der kender reglerne og går forrest. Derfor står ligestillingsminister Karen Ellemann og Lederne sammen om "Aktion Fars Orlov".

Tekst: Ulla Hinge Thomsen     Foto: Jakob Helbig og PR

Karen Ellemann
Danske mænd skifter stadig langt mindre attache-mappen eller kedeldragten ud med pusletaske og barnevogn i forhold til kvinderne. Tal fra Danmarks Statistik viser, at danske mødre i gennemsnit tager 296 dages orlov, mens fædre kun tager 30 dage. Og det er simpelthen for stor en forskel, mener ligestillingsminister Karen Ellemann (V).

“Når vi kigger på, hvordan vi bruger fællesskabets kroner på at blive veluddannede bredt set, så er det mit gode råd, at vi gør brug af hele talentpladen. Det er ret svært for en virksomhed, hvis det ene køn er fraværende i 300 dage, mens det andet kun er væk i 30 dage, for det spiller altså ind i forhold til fleksibiliteten og mulighederne for at bruge alle talenterne,” siger ministeren, der her i efteråret lancerer kampagnen Aktion Fars Orlov i samarbejde med en række organisationer, herunder Lederne.

Aktionen skal gennem blandt andet kortlægninger af effekterne og civilaktioner forsøge at være dagsordensættende på ledelsesgangene og i kantinerne.

“Familierne udnytter ikke de muligheder, de har. De facto kan du dele de 32 uger af orloven på dagpenge, og så er der forskellige lønvilkår, afhængig af hvor man er. Og de seneste overenskomster underbygger jo virkelig, at der er endnu mere end blot dagpenge under orloven. Der er i dag fleksibilitet i lovgivningen, så jeg har svært ved at acceptere alle de undskyldninger, der florerer,” siger Karen Ellemann.

Mor vil have det hele
Ministerens aktion kommer derfor særligt til at handle om holdninger og kultur. Først og fremmest vil ministeren væk fra idéen om, at barsel kun rimer på mor.

“Grundlæggende set er det opfattelsen, at det er mors orlov, og den ligger både hos mor og far, hos familierne og i virksomheden. Så det her er en diskussion om en kulturændring. Jeg er med på, at man kan sige: ‘I forhold til det job og den løn, jeg har, og det job og den løn, du har, så må vi som familie se på: Hvem har hvilke vilkår?’ Men selv de steder, hvor virksomheden også udbetaler fuld løn til far under barsel, kan vi stadig ikke i lige så stor grad se, at far gør brug af den.”

Den pointe understøttes af en undersøgelse blandt 2.335 medlemmer, som Lederne gennemførte i samarbejde med analyseinstituttet YouGov i foråret 2017. Den viser, at også fædre på ledelsesgangene tager langt mindre orlov end deres hustruer og kvindelige kolleger. Samtidig peger svarene i undersøgelsen på morens ønske om selv at holde lang orlov som en stor barriere for, at fædrene kan komme på banen. Blandt de mænd, som kun holdt 14 dages fædreorlov eller mindre, svarer over 50 procent, at det i høj eller i meget høj grad skyldes, at barnets mor foretrak at holde mest mulig orlov selv.

“Mere end halvdelen af de adspurgte ledere siger, at det var hustruen, der ikke ville dele. Hun ville holde hele barslen selv.

Så man kan sige, at man med det her tema har bevæget sig ind på et område, som er kvindedomineret, siger viceadministrerende direktør i Lederne Bodil Nordestgaard Ismiris.

“Den der opfattelse af, at det er min orlov, og det er mig, der er omsorgsgiveren, er rigtig mange nybagte mødre bærere af. Stop det. Lad nu far komme til, for far vil gerne, og det er et vigtigt budskab for mig også,” siger Karen Ellemann.

Faderskab = det gode liv
Bodil Nordestgaard Ismiris og Karen Ellemann har ved flere lejligheder talt og skrevet offentligt sammen om behovet for, at fædre tager mere orlov, blandt andet ved et velbesøgt topmøde på Folkemødet på Bornholm i juni og i det fælles debatindlæg “Faderskab er et universalmiddel til sundhed”. I indlægget refererer de to til en kortlægning, som Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, har foretaget. Den viser, at fædrenes involvering i børnenes liv gavner børnenes udvikling, familiernes trivsel, kvindernes karriere og mændenes egne liv og helbred. Faderskabet er nærmest et universalmiddel til det gode liv og samfund, skriver de to i indlægget. De er nemlig enige om, at viden og gode argumenter er vejen til den kulturændring, der skal til.

“Vi mener, at vi skal berige debatten med ny viden, som kan overbevise både far og mor om, at far skal mere på banen. Der er et svensk studie, som viser, at jo større del far tager af fædreorloven, desto større chance er der for, at barnet får succes i skolen. Sådan en viden har vi ikke bragt i spil tidligere. Tænk, hvad det kunne flytte, hvis vi i Danmark kunne lave et lignende studie, der viser, at hvis far involverer sig fra den spæde start i sit barn, så har det betydning for, hvordan barnet klarer sig efterfølgende på en lang række parametre – det gælder trivsel, kognitivt, socialt og endda karakterer. Ligegyldigt hvor lang barsel du tager som mor, vil du aldrig kunne kompensere for den maskuline omsorg, for det er faren, der giver noget ekstra,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.

En del af Aktion Fars Orlov handler derfor også om at indsamle viden.

“Vi har brug for fakta i stedet for ‘synsninger’. Hvad kan vi faktuelt sige om, hvad det betyder, hvis man deler det ulønnede husarbejde? Hvad betyder det for børns trivsel, skilsmisserater og kvinders og mænds muligheder på arbejdsmarkedet? Derfor er en del af Aktion Fars Orlov også en undersøgelse af effekterne,” siger Karen Ellemann.
Bodil Nordestgaard Ismiris

Viceadministrerende direktør i Lederne Bodil Nordestgaard Ismiris opfordrer sine medlemmer til at sende et klart signal til deres medarbejdere: Orlov er også for mænd.

Karen Ellemann

Hvis man skal være en attraktiv virksomhed, har man proaktivt klare holdninger og rammer for, hvordan familie og arbejdsliv håndteres mener Karen Elleman.

Lederne skal gå forrest
Hverken Lederne eller ministeren går til gengæld ind for tvang.

“Generelt er vi jo ikke for kvoter og øremærkede ting. Vi tror på, at man via de gode argumenter kan skabe det fornødne incitament til at prioritere på den rigtige måde. Hvis vi skaber et incitament hos både far og mor til at prioritere anderledes med hensyn til barslen, så tror jeg, det kommer af sig selv,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.

Øremærkning er heller ikke på Karen Ellemanns dagsorden.

“Det er et personligt ansvar i familien at tilrettelægge. Virksomheden skal understøtte, at det kan ske, men det skal foregå hjemme i familien,” siger Karen Ellemann.

Til gengæld er de to enige om, at kulturændringen starter på ledelsesgangene.

“Ledere er rollemodeller og bør gå foran, og når kun 22 procent af vores egne mandlige medlemmer holder mere end 14 dages orlov, så sætter det en kedelig norm for, hvad der er legitimt på arbejdspladsen. Det må også formodes at have en negativ effekt på medarbejderne,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.

Ifølge den viceadministrerende direktør skal lederne først og fremmest kende reglerne for barsel og orlov.

“Vores undersøgelser tidligere indikerer, at det er et lavinteresseområde, og at der er forbavsende mange ledere rundt omkring, som ikke aner, hvordan ordningen er skruet sammen,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.

Næste skridt er at vise medarbejderne, at det er velset at prioritere sine børn.

“Som jeg tidligere har skrevet i en klumme, så kan man sætte spørgsmålstegn ved, om man kan være en troværdig leder, hvis man ikke tager ansvar for det, der formentlig og forhåbentlig er det mest dyrebare i livet, nemlig ens børn. Det gælder både mandlige og kvindelige ledere, for det handler om at skabe følgeskab. Hvilket signal sender man, hvis man ikke prioriterer sine børn? Hvis man ikke længere er i den alder, hvor man kan gå foran, bør man opfordre sine medarbejdere til at overveje og prioritere,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.

Netop det har minister Karen Ellemann oplevet på sine virksomhedsbesøg.

“En virksomhed som Novozymes bruger aktivt ældre mandlige medarbejdere til at sige til den unge vordende far: ‘Tag al den forældreorlov, du har ret til, og nyd hvert sekund. I får en bedre familie, du bliver en bedre far og en bedre medarbejder’,” fortæller Karen Ellemann, der understreger, at hun godt ved, at store virksomheder har andre muligheder for såvel rammer som det at sætte rollemodellerne i system end de små og mellemstore. Men rollemodeller er vigtige, uanset størrelse.

“Jeg besøgte Pon Equipment, en klassisk mandsdomineret virksomhed i Brøndby, der arbejder med servicering af store Caterpillar-maskiner. De unge fædre, som jeg sad med i frokoststuen, ville indiskutabelt gerne have andel i barslen, men de havde den der med ‘hvad siger vennerne, hvad siger kollegaerne, og giver min kone mig lov?’ Og så sagde de, at noget af det, der gav dem rygstød, var et program, ‘Mænd på barsel’ (Kanal 4, red.), som viser, hvilken kæmpe gevinst det er for dem personligt, for deres børn, deres families trivsel, og i øvrigt, hvordan de kom tilbage til virksomheden med den udvidede horisont.”

God branding
Selv om tallene endnu ikke er imponerende, oplever ministeren, at viljen i virksomhederne er stor, for de fleste ledere ved godt, at der er både mening og branding i trivsel og balance.

“Vi hører jo bredt set, at de rigtig gerne vil, for de er alle i markedet for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, og hvis man skal være en attraktiv virksomhed, har man proaktivt klare holdninger og rammer for, hvordan familie og arbejdsliv håndteres,” siger Karen Ellemann, og fortsætter:

“I hele diskussionen om work-life-balance er et kæmpe element af det, hvordan virksomheden ser på brugen af barsel mellem far og mor. Det handler om, at man som virksomhed aktivt med lederne går i front og for eksempel viser, at der ingen skam er i, at hvis man har småbørn, er man ikke med til møder efter klokken 16 eller siger: ‘Kan vi ikke aftale, at fredagen slutter klokken 14 mødemæssigt, fordi jeg hver anden fredag gerne vil hente tidligt?’ Det er jo bredt set på hele det her forældresyn og håndteringen af det, at vi gerne vil forebygge, at folk falder om af stress, ikke?”

Aktion Fars Orlov

En samlet indsats fra regeringen i samarbejde med faglige organisationer, arbejdsgiverforeninger og virksomheder med det formål at fremme fædres brug af orlov. 4,5 mio. kr. er afsat til en samlet indsats, som består af:

En kampagne, der lanceres i efteråret 2017 og løber frem til primo 2020, som har til formål at fremme en mere ligelig fordeling af orloven mellem mænd og kvinder ved at skabe en bevægelse bredt i samfundet, som får alle til aktivt at forholde sig til og reflektere over fædres brug af orlov.

Kampagnen vil blandt andet indeholde:
- Rollemodeller og ambassadører for fædres brug af orlov
- Hensigtserklæring fra virksomheder og organisationer, som støtter op om fædres brug af orlov
- Samling af gode eksempler på konkrete initiativer i virksomheder om fædres orlov
- Lettilgængeligt materiale om rettigheder og regler vedr. fædres orlov
- En (forventet) konference eller et event i 2020 som afslutning på kampagnen

Viden om fædres brug af orlov:
- Pjece fra Danmarks Statistik om fædres brug af orlov, marts 2017
- Undersøgelse af effekterne af fædres brug af orlov, som igangsættes efteråret 2017
- En pulje til lokale projekter, som skal bidrage til oplysning og debat om fædres orlov i udvalgte brancher, der forventes udmeldt efteråret 2018

Kilde: Ministeriet for ligestilling og nordisk samarbejde

Ledernes undersøgelse om Fars orlov

SÅ MEGET BARSEL HOLDER MÆND

Hvorfor ikke mere end 14 dage?

Over halvdelen af de adspurgte mænd (53 procent), der har holdt 14 dages orlov eller mindre, angiver som grund, at barnets mor foretrak at holde mest mulig orlov selv. Noget færre, 43 procent af de kvindelige medlemmer, angiver som grund til, at deres mænd ikke holdt mere end 14 dages orlov, at de selv foretrak at holde mest mulig. Den førende årsag til, at de adspurgte kvinders mænd ikke holdt mere barsel, er, at det ikke er kutyme på farens arbejdsplads (45 procent). Til sammenligning svarede kun 31 procent af de adspurgte mænd, der selv holdt 14 dage eller mindre, at det ikke var kutyme på arbejdspladsen.

Er det kutyme på arbejdspladsen?
Det er i højere grad kutyme at holde mere end 14 dages fædreorlov i den offentlige sektor: 25 procent svarer i den offentlige sektor, at det i høj grad/meget høj grad er kutyme at holde mere end 14 dage, mens tallet kun er 14 procent i den private sektor.

Øremærket barsel
45 procent er delvist enige/helt enige i, at forældrenes samlede orlovsperiode i realiteten vil blive kortere, hvis man øremærker mere af barslen til mænd, fordi manden ikke vil holde så lang en orlov, som han har ret til. 45 procent er også delvist enige/helt enige i, at kvindens karrieremuligheder vil blive forbedret. Hele 61 procent er delvist enige/helt enige i, at det vil blive dyrt for familien, hvis manden ikke får samme økonomiske kompensation som moderen.

Hvor lang tid har mændene holdt fædreorlov ?
Kun 22 procent af de adspurgte mænd har holdt mere end 14 dages fædreorlov. Den hyppigste længde af fædreorloven ligger på 14 dage, som 62 procent af de adspurgte mænd har holdt. 15 procent af de adspurgte mænd har holdt mindre end 14 dages barsel.

Ikke karrieren
Størstedelen af de adspurgte mænd ser det ikke som invaliderende i forhold til karrieren at tage mere orlov. 62 procent svarede, at det ikke var på grund af karrieren, at de ikke valgte at holde orlov.

Se hele undersøgelsen

Undersøgelsen er udarbejdet i samarbejde med analyseinstituttet YouGov. Der blev foretaget 2.335 interviews med medlemmer af Lederne i perioden 23. maj til 1. juni 2017.

Tema hos lederne