Mit Lederne

Kvinder i ledelse

”Det er synd for danske virksomheder, at de spilder så meget talent”

05. maj 2020

Diversitet i toppen er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne, og den opnås kun med beslutsomme bestyrelsesformænd, hårdt arbejde og en fødekæde af kvindelige ledere at rekruttere fra. Sådan lyder budskabet fra Bolette Christensen og Lilian Mogensen, der sammen har skrevet en bog om kvinder i bestyrelse – som ikke er en ligestillingsbog.

Af Ulla Hinge Thomsen
Alle talenter skal bringes i spil

Gratis uddannelser, lange barsler og gode pasningsordninger. Danmark er et land med gode muligheder for begge køn på arbejdsmarkedet, og det tager kvinderne godt imod. Vi er veluddannede og erhvervsaktive, men når det kommer til toppen af kransekagen – virksomhedernes bestyrelser – ser det skidt ud.

I bogen De kan godt, de vil gerne. Kvinder i bestyrelser af Bolette Christensen og Lilian Mogensen kan man læse, at halvdelen af de 1.595 største danske virksomheder ikke har én kvinde i bestyrelsen, og at kun 101 af dem har en ligelig kønsfordeling. Kun 17 procent af C25-virksomhederne har kvinder i ledelsen og 29 procent i bestyrelserne. Og så er der kun 75 kvindelige topchefer i landets 1.000 største virksomheder. Tal, der passer dårligt til vores selvopfattelse.

Ansvar og bundlinje
”Vi har i Danmark en fortælling om, at vi har styr på det, men vi kan se på tallene, at vi ryger længere og længere bagud i forhold til udlandet,” siger Lilian Mogensen.

Det, synes både hun og Bolette Christensen, er en skam. Ikke blot for de kvinder, der dermed ikke kommer til fadet og er med til at drive Danmark, men i høj grad for Danmark.

”Det handler om ansvar. Når vi får de videregående uddannelser og har lige muligheder med mændene, må vi også være med til at tage ansvaret, ” siger Bolette Christensen.

Hvis man har de bedste kompetencer, får man de bedste resultater, og den ambition må man have på alle niveauer. 

Lilian Mogensen, bestyrelsesformand og forfatter til "De kan godt, de vil gerne"

De to har ikke skrevet en ligestillingsbog, understreger de. Det handler simpelthen om vækst- og indtjeningsmuligheder for danske private og offentlige virksomheder.

”Hvis man har de bedste kompetencer, får man de bedste resultater, og den ambition må man have på alle niveauer. Kvinderne ræser frem på universiteterne og er med på karrieren et vist stykke ad vejen; hvorfor er vi ikke bedre til at få det sidste stykke med? Det er synd for virksomhederne, at de spilder så meget talent,” siger Lilian Mogensen.

Formænd, gå forrest
Bolette Christensen og Lilian Mogensen, der selv er professionelle bestyrelsesmedlemmer, har sammen undersøgt, hvad der står i vejen for at gennemføre den diverse sammensætning af bestyrelser, som dokumenteret er en fordel for virksomhedernes drift og økonomi. Gennem en omfattende research og en række interviews med blandt andet virksomhedsledere, bestyrelsesmedlemmer og tidligere ministre indkredser de i De kan godt, de vil gerne de myter, vaner, strukturer og holdninger, som står i vejen. Dem er der mange af, men ét er sikkert:

”Bestyrelsesformændene har en afgørende rolle. Det er simpelthen dem, der skal tage de første initiativer til at invitere kvinderne ind. Du kan sammenligne det med at sidde med en ledelse; det er så vigtigt, at teamet spiller sammen, og at det er diverst. Nogle virksomheder er ved at forstå, at i stedet for at rekruttere nogen, der ligner dem selv, skal de i stedet spørge, hvad de har behov for, fuldstændig som når man som leder søger en ny medarbejder,” siger Bolette Christensen.

I sig selv er der ikke noget nyt i den erkendelse; det overraskende er, at det ikke sker i særlig grad.

”Vi trasker stadig ad de samme stier. Det manglende mod til at gå nye veje har overrasket os. Jeg er selv formand i to bestyrelser, og sidst jeg skulle finde et nyt medlem, analyserede vi os først frem til, hvilke kompetencer, vi manglede, og så fik vi en meget ensidig liste med en stor overvægt af mænd fra headhunteren. ”Det var en ommer, selv om mændene bestemt var kompetente. Den vedholdenhed er man nødt til at have, det sker ikke af sig selv,” siger Lilian Mogensen.

Besæt fra andre positioner
Netop opdraget til headhunterne er ét sted, man som formand kan sætte ind. Og det skal siges meget direkte, hvad man ønsker. Ét problem er, at headhunterne tager fra lister med navne, de kender fra topchef-rekrutteringer – som består mest af mænd.

Lige nu er det hotte digitalisering og bæredygtighed, og der kommer flere ind, også fra niveauerne under CEO. Man begynder også at diskutere, om det er nødvendigt at have en advokat eller revisor siddende, eller om det måske er de kompetencer, man kan købe i tillægsydelse? Men det kræver mod, også til at analysere, hvad man har brug for

Bolette Christensen, bestyrelsesformand og forfatter til "De kan godt, de vil gerne"

”Hvis de har kvinder med på listerne, er det oftest de samme kvinder, som har toplederpositioner, men som også allerede har flere bestyrelsesposter, og dermed er optaget,” siger Bolette Christensen.

Ofte rekrutteres bestyrelsesmedlemmer fra CEO-niveau, hvor kvinderne er underrepræsenterede, og fra uddannelser, som kvinder ikke vælger, især økonomi. Derfor bider problemet sig i halen. Ifølge de to forfattere skal kvinderne uddannes bredere og nå længere op, og bestyrelserne skal besættes fra nye positioner og andre fagområder end økonomi.

”Lige nu er det hotte digitalisering og bæredygtighed, og der kommer flere ind, også fra niveauerne under CEO. Man begynder også at diskutere, om det er nødvendigt at have en advokat eller revisor siddende, eller om det måske er de kompetencer, man kan købe i tillægsydelse? Men det kræver mod, også til at analysere, hvad man har brug for,” siger Bolette Christensen.

Kvinder op i hierakiet
Når det gælder kvindernes egen vej til magten, er synlighed ifølge forfatterne kodeordet. ”Kvinderne skal sige, at de vil og kan. Fordi bestyrelsesposterne sjældent slås op, er de nødt til at gøre sig kendte i de netværk, der er. I virksomhederne skal kvinderne prioritere at gå til strategimøder og -kurser og dyrke de strategiske positioner,” siger Lilian Mogensen. Synligheden er ikke kun vigtig udadtil, men også indadtil.

”Det er vigtigt, hvis man er i en stor virksomhed, at man helt lavpraktisk ikke kun går til kurser, men også til fødselsdagsreceptioner, og at man der tør gå hen til nogen og sige: ”Jeg har gerne villet tale med dig længe.” Det arbejde pågår hele tiden, også for os,” siger Bolette Christensen.

Sig højt, at det er sjovt
En vedvarende myte omkring kvinder i ledelse og bestyrelser er, at de ikke vil. Trods titlen på deres bog anerkender de to forfattere, at der kan være en sandhed i, at kvinder står af undervejs.

De kvinder, som sidder i bestyrelser allerede, har et ansvar for at gå ud at sige, at de skaber værdi, og at det er meningsfuldt at sidde der.

Lilian Mogensen, bestyrelsesformand og forfatter til "De kan godt, de vil gerne"

”Der er nogle barrierer i virksomhedernes strukturer og vilkår og hos kvinderne selv. Vi må se på, om der er noget i den måde, der bliver rekrutteret på, som ikke tiltaler kvinder, om der er måder, vi kan få kvinderne i gang i karrieren igen efter barsel, om udnævnelsesprocesser skal justeres, så vi får kvinderne med hele vejen op igennem hierarkierne,” siger Lilian Mogensen og fortsætter:

”Kvinder er, tror jeg, drevet af mening – de vil jo gerne sidde i børnehavens eller skolens bestyrelse – og der er masser af mening i bestyrelsesarbejde. De kvinder, som sidder i bestyrelser allerede, har et ansvar for at gå ud at sige, at de skaber værdi, og at det er meningsfuldt at sidde der.”

Meningsfuldt at drive Danmark
Hun og Bolette Christensen er selv nogle af de kvinder, så hvad får de ud af det? ”Jeg er med til at drive Danmarks virksomheder – og hermed det danske samfund. Og så har jeg lært så meget til mit arbejde af at sidde i bestyrelser i andre sektorer,” siger Bolette Christensen.

Lilian Mogensen supplerer og afrunder:

”Vi er med til at gøre en forskel. Der er ganske få poster rundt om bordet, og det er vigtigt, at det er de rigtige mennesker, der sidder på dem. Ligesom med investeringer lægger man ikke alle æg i én kurv; man skal sprede sine investeringer, også i en bestyrelse. Vores opfordring er: Se nu på alt det talent, der er. Invitér kvinderne ind.”

Om forfatterne til "De kan godt, DE VIL GERNE"

Bolette Christensen, cand. psych, EMBA, regeringens ghetto-repræsentant. Er bestyrelsesformand for Kunstmuseum Brandts, HF & VUC Nordsjælland og Udenrigsministeriets oplysningspulje og medlem i Idfg Limited og Bryd Tavsheden.

Lilian Mogensen, cand.mag., bestyrelsesformand for Mannaz A/S og Rejsekort/Rejseplanen A/S, bestyrelsesmedlem i CBS, Sygeplejerskernes og lægesekretærernes Pensionskasse, Leman, Nine A/S, Det Københavnske Teater - samarbejde og Hans Knudsen Instituttet.

De kan godt, de vil gerne. Kvinder i bestyrelser af Lilian Mogensen og Bolette Christensen i samarbejde med Susanne Sayers, udkommer på Gyldendal Business i dag.

Læs mere om bogen hos Gyldendal