Klogt at investere i kvinder
Lederne arbejder for flere kvinder i ledelse, fordi det er en gevinst for både den enkelte, virksomheder og samfundet. Senest var vi med på den globale konference Women Deliver med vores indsats "Woman Deliver Leadership" og har lanceret en video, der viser hvorfor, det er sund fornuft med flere kvinder i ledelse. Oplev det hele her.
11. juli 2017
129 år tager det, før vi får lige så mange kvinder som mænd i topledelse. Det kan måske lyde som et luksusproblem i forhold til de temaer, der blev tager op på en konference som Women Deliver: At piger og kvinder rundt om i verden ikke får opfyldt helt basale rettigheder til for eksempel fødselskontrol og uddannelse.
Hvorfor så være med? Jo, tingene hænger sammen, forklarer chefkonsulent Marianne Rasmussen fra Lederne.