Fra stress til trivsel
Eksperter, forskere og praktikere er samlet i Ledernes og PFA’s advisory table om stress og trivsel. Formålet er at hjælpe ledere og virksomheder med at blive bedre til at forebygge og håndtere stress på arbejdspladsen.
Både nationalt og internationalt er stress blevet udråbt som en af de store fremtidige udfordringer, når det gælder befolkningens sundhed og arbejdspladsernes muligheder for at skabe vækst og velfærd. Det stiller helt nye krav til ledere, der får en nøglerolle i at forebygge og håndtere stress.
Gennem årene har Ledernes og PFA, med afsæt i møder i advisory table om stress og trivsel, udviklet og formidlet viden om, hvad der skal til, når arbejdspladser skal forebygge og håndtere stress.
Hvem sidder i advisory table om stress?
Ledernes advisory table om stress udgør toneangivende ledere, hr-professionelle, organisationsfolk og eksperter, da de alle bidrager med forskellige indfaldsvinkler på stress. Her samler vi op på deres udveksling af viden, erfaringer og synspunkter for at bidrage til at kvalificere den danske stress- og ledelsesdebat.
Der er flere personer der har bidraget til mange af møderne, men også enkelte der blot har deltaget en enkelt gang. Deltagerlister findes under beskrivelsen af de enkelte møder.
I efteråret 2019 afholder Lederne og PFA to møder i advisory table om stress og trivsel med fokus på organisatorisk design og topledelse.
Se alle deltagerne her og læs mere om Advisory Table og design af organisation og topledelse
Tænketanken om stress skal svare på, hvordan ledere og organisation kan arbejde med organisatorisk forebyggelse af stress så der både skabes bedre trivsel og bedre bundlinje.