Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Ledernes Digitale Tænketank

Ledere, forskere og eksperter er samlet i Ledernes Digitale Tænketank, der i foråret 2019 udkommer med sine tanker. Formålet er at ruste ledere til at mestre digitaliseringen og teknologiens forandring af lederrollen og arbejdet.

Ledernes digitale tænketank

Et af tidens vigtigste konkurrenceparametre for ledere og virksomheder er at mestre den digitale omstilling, anvende teknologien som redskab og implementere digitaliseringen i virksomhederne.

Forandringen af lederens rolle og udviklingen af digitale kompetencer hos ledere og medarbejdere er blandt temaerne i tænketankens arbejde. Betydningen af teknologiens indflydelse på organiseringen, og hvordan vi geares til at udnytte teknologiens muligheder, beskæftiger også tænketanken. Det er afgørende parametre for Danmarks udvikling og vækst.

Ledernes Digitale Tænketank mødtes to gange i foråret 2019. Startskuddet for tænketanken var på Ledelsens Dag 2018 med en scenedebat om ’Det digitale lederskab’.

Hvem sidder i tænketanken?
Ledernes Digitale Tænketank udgør 20 toneangivende ledere, forskere og eksperter. Disse mødtes i tænketanken for at dele de bedste erfaringer, indsigter og råd om Next Practice inden for digitalisering og ledelse. Formand for Tænketanken er Erik Korsvik Østergaard, og i samarbejde med EY Box stod han for at facilitere møderne.

Blandt de øvrige deltagere er Louise Hahn, Christian Bason, Lisbeth Chawes, Marianne Dahl, Louise Opprud Jakobsen og Thomas Terney. Forskere og institutledere fra CBS, KU, ITU, DTU og RUC medvirker. Fra Lederne deltager viceadministrerende direktør Bodil Nordestgaard Ismisris og ledelsesrådgiver Birgitte Alstrøm.

Mød alle deltagerne her

Præsentation af tænketankens arbejde
Tænketankens arbejde bliver præsenteret i vores medlemsmagasin, Magasinet Lederne, der udkommer i foråret 2019, og som i denne udgave har fokus på digitalisering og ledelse. Derudover udkommer Lederne med en rapport, hvor resultaterne af tænketanken bliver præsenteret. Denne rapport bliver lanceret ultimo maj, hvor Lederne afholder en konference om digitalisering og ledelse.

En del af Teknologipagten
Ledernes Digitale Tænketank indgår som en del af Teknologipagten med regeringen, der skal løfte danskerne digitale og teknologiske kompetencer.

Møderne tager udgangspunkt i en analyse om potentialer, behov og udfordringer inden for digitalisering og ledelse, som er foretaget blandt Ledernes medlemmer i sensommeren 2018. Analysen er tilgængelig her på siden.


Key findings i Ledernes rapport:

Digital kompetenceudvikling

Er kompetenceudvikling et must for at kunne håndtere den digitale udvikling?

Lederens digitale parathed

Er lederne på de danske virksomheder klar til digitale forandringer?

Download analyse om digitalisering og ledelse

Kunne du bruge siden? Nej Ja

Fortæl os din mening
Vi har brug for dit input, så vi hele tiden kan gøre siden bedre for dig.

Spørgsmål besvares dog ikke.
Kontakt os

Send

Tak for din feedback