Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Mit Lederne

Stem på Årets Leder 2018

Frank Villumsen

I 2006 overtog Frank Villumsen ansvaret for Vilde Vulkaner – Danmarks største børnefestival. Siden har han professionaliseret den, og festivalen er gået fra en underskudsforretning med støttemidler til i dag at være en selvfinansierende succes med mere end 1.500 frivillige og rekordsalg af billetter.

Vilde Vulkaner-festivalen i Vordingborg startede allerede i 1995, men det var først efter Frank Villumsens ansættelse som festivalleder i 2006, at festivalen for alvor begyndte at vise sit potentiale. Med Franks store engagement i arbejdet med festivalen er antallet af deltagere vokset til 11.500. Deltagerne er børn i alderen 7-14 år.

Festivalen er en succeshistorie både økonomisk og socialt. Siden 2015 har festivalen hverken modtaget fondsmidler eller kommunale midler, og 2015 blev også året, hvor festivalen modtog Kulturprisen. Kun 26 timer efter Vilde Vulkaner 2018 var overstået, meldte festivalen udsolgt af billetter til festivalen i 2019.

Vilde Vulkaner har gennem årene fastholdt et vedvarende fokus på, at børn har krav på gode oplevelser, og både de frivillige og ledelse har et tæt samarbejde og dialog med de deltagende børn og voksne.

På det sociale område har Vilde Vulkaner i 2012 givet al den overskydende mad til Fødevarebanken. Maden endte på 43 forskellige sommerlejre for udsatte børn og unge. Festivalen og de 1.500 frivilliges indsats har således været med til at styrke sammenholdet i lokalområdet, Vordingborg.

”Langt de fleste frivillige repræsenterer én af Vordingborg Kommunes mange foreninger, og de tjener samlet set 850.000 kroner ved at arbejde under festivalen. Vilde Vulkaner er i den grad afhængig af frivillige hænder og hoveder. Jeg oplever en særlig Vordingborg-ånd, når det gælder om at lave frivilligt arbejde, ” udtalte Frank Villumsen til Ugebladet Sydsjælland i den sammenhæng.

For Frank Villumsen handler ledelse om at være tydelig, tage det overordnede ansvar og få andre til at tage et medansvar. I de kommende år vil han fokusere på at gøre Vilde Vulkaner mere digital, helt kontantfri og grønnere samt fastholde blandingen af kunstnere fra toppen af den danske musikscene og talenter fra institutionerne i Danmark.

Læs mere om de andre kandidater og afgiv din stemme her

Blå bog

Frank VillumsenFrank Villumsen er gift og har to voksne børn.

Arbejdsliv
20 års erfaring fra det pædagogiske specialområde, hvor han har bestridt flere lederstillinger.

Uddannelse
Uddannet fritidspædagog.

Treårig deltidsuddannelse som miljøterapeut.

Toårig efteruddannelse i organisationspsykologisk efteruddannelse for ledere og konsulenter på Institut for Gruppeanalyse.

Vær med til kåringen af Årets Leder 2018