Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Mit Lederne

Mød kandidaterne

Bjarke Ingels

Han er vel nok en af verdens mest efterspurgte og toneangivende arkitekter i disse år. Bjarke Ingels startede i 2005 arkitektgruppen og tegnestuen BIG, som står bag projekter over hele verden, og som har hovedkontor i både New York og København.

Han har vundet det ene prestigefyldte projekt efter det andet rundt omkring i verden – lige fra Googles hovedsæde og den fjerde bygning, der skal erstatte tvillingetårnene i New York, over Søfartsmuseet i Helsingør til nogle af de mest fremtrædende bygninger i Ørestaden i København – herunder 8Tallet og VM-Bjerget. I et tidligere interview med Politiken forklarer Bjarke Ingels, hvordan han ser hele jorden som ét stort laboratorium for udvikling af innovative og brugbare byrum:

- Jeg kan godt lide at se Jorden som ét kæmpestort laboratorium, hvor syv milliarder mennesker hver dag udfører eksperimenter med, hvordan man bedst bebor planeten. Og det kunne være spændende, næste gang man skal lave en byplan, at akkumulere de bedste ting fra hele verden.

Bjarke Ingels har vundet adskillige priser for sit arbejde. Blandt andet fik han i 2011 Kronprinsparrets Kulturpris, og Time Magazine har kåret ham som en af verdens 100 mest indflydelsesrige personer i 2016.

Blå bog

Bjarke IngelsBjarke Ingels, 42 år

Founding partner, BIG
Startet i 2005

Uddannelse
Arkitektuddannet

Karriere
2005: Etablerede BIG (Bjarke Ingels Group)
2001: Dannede arkitektfirmaet PLOT sammen med arkitekten Julien de Smedt
Har undervist på blandt andet Harvard, Yale, Columbia University oaf er også æresprofessor på den danske Arkitektskole.