Motivation

Næstved, 7. november 2019

Se dagens program

  • Registrering
  • Velkomst v/ Lederne Storstrømmen og facilitator
  • Bring dine styrker i spil v/ Mikael Kamber
  • Motivation – at ville eller ikke ville v/ Louise Lorenzen
  • Pause og networking med let forfriskning
  • Spil dig selv og dine omgivelser gode v/ Arne Nielsson
  • Afrunding

Oplægsholderne

Mikael Kamber

TV2-vært, tidl. leder og forfatter

Har du også oplevet, at den travle hverdag som leder ind imellem fører dig væk fra det, du i virkeligheden er god til og elsker at lave? Så er du ikke alene. Mikael har en fortid som både mellemleder og topleder. Han har været adm. direktør og chefredaktør for JydskeVestkysten og mediedirektør i DR. Han fortæller, med udgangspunkt i dokumenteret forskning og sine egne erfaringer om, hvordan du finder dine styrker og bringer dem i spil, så du kan motivere både dig selv og dine medarbejdere.

Louise Lorenzen

Hjernenørd og motivations-iværksætter

Louise har gennem årene opbygget en ekspertise i at koble hjernevidenskab til de udfordringer, vi ofte har i forhold til at motivere både os selv og andre, når hverdagens hamsterhjul sætter ind. En stærk, indre motivation er kernen, der løfter ethvert resultat med 200-500% – og manglende motivation
mindsker udbyttet med tilsvarende procentsatser. Men hvad er det egentligt, der får mennesker til at ville eller ikke ville? I sit indlæg skaber Louise indsigt i biologien bag motivation, og gennem praksisnære eksempler opbygger hun en række konkrete redskaber, som du med stor effekt kan anvende i hverdagen.

Arne Nielsson

Tidobbelt verdensmester i kano-roning, coach og forfatter

Som tidobbelt verdensmester i kano-roning ved Arne om nogen, hvordan man bevarer arbejdsglæden og motivationen i al slags vejr. I sit nærværende, humoristiske og utroligt rammende indlæg giver Arne dig redskaber til, hvordan du finder og bevarer motivationen og skaber mere arbejdsglæde på jobbet. Arne giver en peptalk, som løfter dig op af stolen og sender dig flyvende hjem fra konferencen.

Andre konferencer

Ledernes Konference Tour Bæredygtig ledelse

Bæredygtig ledelse, Ringsted, 23. oktober

Se mere her
Ledernes Konference Tour, Fremtidens arbejdsplads

Fremtidens arbejdsplads, Greve, 12. november

Se mere her