Fremtidens arbejdsplads

Greve, 12. november 2019

Se dagens program

  • Registrering
  • Velkomst v/ Lederne Østsjælland og facilitator
  • Fremtidens arbejdsmarked er high tech og touch v/ Louise Fredbo-Nielsen
  • Fremtidens medarbejdere  – det handler om mindset v/ Puk Falkenberg
  • Pause og networking med sandwich
  • Leder, hvad skal du lave, når robotterne laver det hele? v/ Jonas Bladt Hansen
  • Innovation og nye forretningsmodeller - med bæredygtighed som virksomhedens DNA

     v/Hans Henrik Obel
  • Afrunding

Oplægsholderne

Louise Fredbo-Nielsen

Innovationsnørd, underviser og fremtidsforsker

For at forstå fremtiden er det ikke nok, kun at fokusere på teknologiens indflydelse på samfundet. For på trods af store forandringer, vil mennesker forblive centrale for fremtiden og på fremtidens arbejdsmarked. Det handler om at forstå, hvad vi som ledere skal kunne i fremtiden, hvordan vi gør os som organisationer, og hvilke trends vi skal holde øje med. Netop dette giver Louise dig en masse relevante bud på i sit indlæg.

Puk Falkenberg

Millennial, partner i Bloch&Østergaard

I Puk kan du møde en ægte millennial  – altså en af dem, du skal lede i årene fra nu og frem. Hun er uddannet cand.merc. i økonomi og businessadministration med speciale i change management. Hun er partner og ledelsesrådgiver i konsulentbureauet Bloch & Østergaard, hvor hun rådgiver virksomheder i forandringsledelse, organisationsudvikling og digital transformation. Hun står bag flere podcasts om det digitale og de digitale indfødte, hvilket hun vil bringe med videre ind i sit foredrag. Puk arbejder meget med begreberne "People, planet og profit! og "Startstyring" og fortæller om, hvorfor netop dissse områder er vigtige, når du har med millennials at gøre.

Jonas Bladt Hansen

Selvstændig ledelsesrådgiver og ekspert i forandrings- og ledelseskommunikation

Den digitale udvikling har for alvor fået fart på og det stiller nye og store krav til både ledere og medarbejdere. Ikke mindst skal du som leder skabe rammerne for, at dine medarbejdere trives og præsterer under disse nye forhold. I indlægget får du konkrete input til, hvad den digitale omstilling stiller af krav til dig som leder. Du får også værktøjer og input til, hvordan du skaber de rette rammer for dine medarbejdere.

Hans Henrik Obel

Udviklingsdirektør, Goodwings

Hans Henrik har 30 års erfaring fra rejsebranchen og har senest kastet sig ind i kampen for at transformere rejsebranchen til at blive mere bæredygtig både med sin investering i Goodwings og som udviklingsdirektør. Goodwings er en CSR virksomhed, der er drevet af formål, der rækker ud over dem selv. Deres mission er bidrage til opfyldelsen af FN’s verdensmål for bæredygtighed. Via denne case får du indsigt i de erfaringer med at arbejde med bæredygtighed, som Goodwings har gjort sig på deres rejse indtil nu. Og du får inspiration til, hvordan virksomheder, via de rette strategiske partnerskaber, kan praktisere social ansvarlighed i hverdagen.

Andre konferencer

Ledernes Konference Tour Bæredygtig ledelse

Bæredygtig ledelse, Greve, 2. oktober

Se mere her
Ledernes Konference Tour Motivation

Motivation, Næstved, 7. november

Se mere her