Følgeskab

Fredericia, 12. maj 2020

Se dagens program

  • Registrering
  • Velkomst v/ Lederne Sydøstjylland og konferencier
  • Bøj fisken mens den er frisk – og opnå ægte følgeskab v/ Torben Wiese
  • Klar ledelse v/ Josefine Campbell
  • Pause og networking med let forfriskning
  • Få større følgeskab gennem indre styrke og kropssprog v/ Jesper Bergstrøm
  • Afrunding

Michael Uhrenholt

Teamchef og ledelsesrådgiver, Lederne

Michael har mere end 30 års erfaring med ledelse af ledere og medarbejdere. I dag arbejder Michael som teamchef og ledelsesrådgiver, presse talsperson og oplægsholder om Ledelse og Ledere. Michael har med sin erfaring som ledelsesrådgiver særligt oparbejdet indsigt i betydningen af stærke relationer leder og medarbejder imellem.

Oplægsholderne

Torben Wiese

Ledelsesrådgiver, radio- og tv-vært og bestsellerforfatter

Torben Wieses bestsellerbog ”Bøj fisken mens den er frisk” vil danne grundlaget for dette indlæg. Her vil han bl.a. skitsere, hvordan du udvider dit mentale overskud i nu’et, hvilke ledelsesmæssige vaner der skaber en motiverende retning for dine medarbejdere, hvilke tre grupper af vaner der påvirker din evne til at skabe følgeskab, og hvordan du bryder vanen og kommunikerer, så andre følger dig. Glæd dig til et provokerende, tankevækkende og stærkt motiverende indlæg. 

Josefine Campbell

Executive coach, ledelsesrådgiver og tidligere kampsportsmester

Selvom professionel ledelse ikke er privat, er det stadig personligt. Som leder er din egen person dit centrale værktøj gennem din ledelse. Er du klar? Er det tydeligt, hvem du er og hvad de andre skal følge? Nogle ledere står lysende stærkt og får andre til at skinne selv i tåget farvand eller når bølgerne går højt. Som ledelsescoach i store virksomheder som Novo og Carlsberg har Josefine et unikt indblik i, hvordan succesfulde ledere skaber følgeskab og lykkes med forandringer. Indlægget udfordrer størknede idéer om ledelse og giver dig tre forskningsbaserede teknikker til at styrke dit lederskab.

Jesper Bergstrøm

Ekspert i kropssprog og motivation, forfatter og medvært på DR

Jesper coacher dagligt ledere og holder bl.a. foredrag om kropssprog og hvordan man skaber tillid og gode relationer. I sit indlæg vil Jesper samle op på nogle af pointerne fra de to første indlæg og, med sin fantastiske energi, give dig konkrete værktøjer til, hvordan du bryder ud af din comfortzone, virker overbevisende og stærk udadtil og derigennem styrker dit følgeskab. Som en af landets mest garvede foredragsholdere inden for motivation og kropsprog, vil Jesper sende dig ud af døren med fornyet ledelsesenergi, så du er klar til at udfordre dig selv og dine omgivelser.

Andre konferencer

Odense, Lederne, Konferencetour

Bæredygtig ledelse, Odense, 24. april

Se mere her
Esbjerg, Lederne, Konferencetour

Følgeskab, Esbjerg, 14. maj

Se mere her