Følgeskab

Esbjerg, 14. maj 2020

Se dagens program

  • Registrering
  • Velkomst v/ Lederne Sydvestjylland og konferencier
  • Spirituel Intelligens – vær mere, gør mindre v/ Maiken Piil
  • Jagten på den perfekte præstation – som leder v/ Peter Bredsdorff-Larsen
  • Pause og networking med lette forfriskninger
  • Inspiration er en leders vej til følgeskab v/ Henrik Mathiasen
  • Afrunding

Oplægsholderne

Maiken Piil

Ekspert i bevidst ledelse med fokus på spirituel intelligens og kompleksitet

Mennesker følger mennesker, som går forrest med både hjerte og visdom. Det er de ledere, vi naturligt har tillid til, og som vi husker. Det er ledere, der har udviklet deres spirituelle intelligens (SQ). De leder indefra og ud, er autentiske, inspirerer og får det bedste frem i andre. Lederens niveau af SQ påvirker ikke blot evnen til at etablere følgeskab, men også evnen til at navigere i kompleksitet, skabe transformation, håndtere dilemmaer, skabe løsninger og resultater. Alle kan udvikle deres SQ og derigennem forløse eget og andres potentiale. Det kræver mod, men gevinsten er stor. Maiken giver indblik i de 21 kompetencer, spirituelt intelligente ledere favner, hvordan man kan udvikle dem og deres betydning for succesfuld ledelse. Hun vil ligeledes inkludere erfaringer fra SQ-ledere i danske og udenlandske virksomheder.

Peter Bredsdorff-Larsen

Master i organisatorisk coaching og håndboldlandstræner

Lederen er afgørende for udvikling af en vinderkultur, hvor medarbejderne engagerer sig og tager ansvar for toppræstationer i hverdagen. Ved at involvere medarbejderne og teamet i at have fokus på alle komponenter, der bidrager til gode resultater, træner lederen organisationen i at udvikle en følgeskabskultur, der vinder over konkurrenterne. Og som samtidig udvikler et attraktivt arbejdsmiljø. Med baggrund i mange succesfulde år som træner for både lands- og klubhold og med de foreløbige resultater fra et forskningsprojekt i udvikling af vinderkultur, serverer Peter et humørfyldt og inspirerende oplæg. Der stiller skarpt på ledelsesmæssige tilgange og værktøjer som bidrager til, at medarbejderne og teamet bliver en langtidsholdbar succes.

Henrik Mathiasen

Bestsellerforfatter og stifter af Award Showet for Årets Optimister

Gennem 15 år har Henrik uddannet en perlerække af danske og internationale virksomheder i ledelse og optimisme. Tusindvis af ledere og medarbejdere har købt sig ind på de simple, mentale værktøjer, der skaber resultater. Han agerer desuden som mentor for ledere på alle niveauer. Med afsæt i sin egen aktuelle bog: ”Optimér dit lederskab”, vil Henrik videregive anekdoter, personlige beretninger, dilemmaer og ikke mindst videnskabeligt dokumenterede værktøjer. Det bliver serveret i en letforståelig kontekst så du, som leder, kan bruge dem, når du skal styrke dit følgeskab. Henriks guide er skræddersyet til dem, der vil være leder af gavn og ikke blot af navn.

Andre konferencer

Odense, Lederne, Konferencetour

Bæredygtig ledelse, Odense, 24. april

Se mere her
Fredericia, Lederne, Konferencetour

Følgeskab, Fredericia, 12. maj

Se mere her