
efterår 2023
Lederne Konferencetour i Skive
Skive Kulturcenter
Skyttevej 12-14, 7800 Skive
30. november 2023
Program
13:00-16:30
Christian Ørsted
Psykologisk tryghed og ledelse i en uforudsigelig verden
Vi løber hurtigere og hurtigere – men løber vi i den rigtige retning? Tempoet i forandringer har aldrig været højere. Det har man sagt i mere end 30 år. Men problemet er ikke bare at lave mere for mindre, men at forandringer er uforudsigelige. Når de krav vi møder er skiftende, modstridende og komplekse sætter det både opgaveløsning og fællesskab på en prøve, som kræver psykologisk tryghed i arbejdsfællesskabet.
Psykologisk tryghed er måske tidens varmeste ledelsesbegreb og er især kendt fra den prisvindende Harvard Professor Amy Edmondsons forskning. Psykologisk tryghed er troen på, at vi kan tale om det, der er svært med hinanden: Om fejl, tvivl, spørgsmål, uenigheder og idéer uden at frygte, at vi træder andre over tæerne eller taber ansigt og er afgørende for læring, innovation og vækst. På konferencen får du en grundig indføring i begrebet.
Henrik Tingleff
Skal flokdyret funkle eller fejle?
Vi mennesker besidder universets bedst udviklede hjerne. Alligevel gør vi så meget, der er så dumt! Særligt i flok. Det koster ressourcer, relationer og karrierer.
Henrik Tingleff tager dig med på en rejse rundt i historiens største psykologiske forsøg – og helt ind i sindets kringlede og krøllede afkroge. Bliv præsenteret for foruroligende forklaringer på, hvorfor mennesker i flok gør så mange ukloge ting. Og ét betryggende bud på, hvordan vi kan undgå det. Hvis vi tager os tid. Bered dig på at blive både fascineret, forundret, foruroliget – og rigtig meget klogere – på dine kollegaer og dine medarbejdere. På dine medmennesker. Og på dig selv!
Oplægsholdere

Cand.merc., ledelsesrådgiver og bestseller-forfatter
Christian Ørsted er Danmarks førende ekspert inden for psykologisk tryghed og er den første dansker, som er certificeret i at undervise i Amy Edmondsons metode: “The Fearless Organization Scan” der rummer mere end 20 års forskning.

Psykolog, radiovært og forfatter
Henrik er adfærdspsykolog og efterspurgt foredragsholder, underviser og rådgiver inden for alt, der handler om at forstå og påvirke menneskers adfærd på et videnskabeligt grundlag. Han er tillige radiovært på programmet ”Ufornuftig” og forfatter til bestselleren “Når Flokdyret Fejler”.