Program
13:00-16:30
Nikolaj Sonne
AI for begyndere, let øvede og ledere
Pludselig var de der - maskinerne der kunne løse komplekse opgaver og problemstillinger, programmere og endda bestå eksamener, som vi almindelige dødelige bruger årevis på at forberede. Med de nye teknologier kommer der også svimlende mange nye muligheder. Ikke bare i forhold til hvordan vi interagerer med det digitale, men også i forhold til hvilke typer af opgaver computeren kan løse. På godt og ondt får vi mere “menneskelige” maskiner.
Bliv klogere på kunstig intelligens og hvad der driver disse tankeprocessorer. Oplev de mange konkrete muligheder i deres anvendelser og bliv fascineret af fortællinger fra en digital virkelighed - der lige har været science fiction. Og vi er først lige begyndt.
Christiane Vejlø
Argumenter for mennesker
Mens teknologien udvikler sig med stadig større hast, så presser et vigtigt spørgsmål sig på. Hvad bliver menneskets rolle i en fremtid domineret af maskiner? Hvad betyder det, at maskinerne er begyndt at tale, skrive og skabe som os? Mister vi vores jobs til automatiseringen? Bliver vores læge, lærer og kærester erstattet af robotter? Vil nogen overhovedet gide at lave kunst? Det er valide spørgsmål, og med udgangspunkt i bogen ”Argumenter” giver Christiane Vejlø et bud på hvilke unikke menneskelige kvaliteter, som måske kan sikre vores art en plads i fremtiden. Christianes bog og foredrag trækker på et væld af forskning og konkrete eksempler. Fra fortidens filosofi til fremtidens science fiction-scenarier. Og heldigvis er der håb, og masser af argumenter for mennesker.
Mads Korsgaard og Pede B
Kreativitet og kunstig intelligens
Hvad sker der, når vi inviterer kunstig intelligens indenfor til kreative samspil mellem menneske og maskine? I en AI-baseret kombination af foredrag og freestylerap udforsker Mads Korsgaard og Pede B dette spørgsmål. Deltagerne får på både faglig og underholdende vis indsigt i, hvordan vores menneskelige kreativitet opererer, og hvordan kunstig intelligens vil kunne udvide den menneskelige hjernes kreative mulighedsrum.
Oplægsholdere

Tech-ekspert og journalist
I ti år har Nikolaj Sonne været vært på DR2 programmet ”So ein Ding”, ligesom han sideløbende har lavet fjernsyn om overvågning, internet, kunstig intelligens og fremtiden. Derudover har han skrevet for blandt andet Zetland og Euroman.

Fremtidsanalytiker og ekspert på forholdet mellem mennesker og teknologi
Christiane Vejlø er direktør ved Elektronista og har arbejdet i teknologibranchen i 20 år, sidder i dataetisk råd, er optaget i Kraks Blå bog og har rådgivet flere regeringer om teknologiudvikling og ansvarlig digitalisering. I efteråret 2023 udkommer bogen ”Argumenter for Mennesker”.

Mads Korsgaard er psykolog og Pede B er freestylerapper.
Mads Korsgaard har en særlig interesse for det kreative potentiale i kunstig intelligens. Han har hundredvis af foredrag bag sig i ind- og udland og er sammen med Pede B forfatter til bogen ”Aktivt kreativ”. Pede B er en af landets absolut bedste freeestylerappere og har vundet MCs Fight Night hele tre gange. Herudover har han spillet et utal af anmelderroste koncerter bl.a. på Roskilde Festival.