Odense
Den bæredygtige leder

Odense 

Odense Congress Center
Ørbækvej 350, 5220 Odense
31. maj 2022
Action card

Tilmeld dig konferencen i Odense

Vigtigheden af at tænke bæredygtighed ind i din ledelse er utvivlsom noget, du har hørt før. Du skal bidrage til at lede din organisation mod en grøn og bæredygtig omstilling, sørge for udvikling og trivsel hos dine medarbejdere og samtidig bidrage til en rentabel forretning. Men ofte kan det være udfordrende for den enkelte leder at omsætte disse tanker til konkrete handlinger, da det kan være svært at gennemskue, hvor man skal starte og hvor langt ens indflydelse reelt rækker. Derfor kigger vi på konferencen først på, hvorfor det at tænke bæredygtighed ind i din ledelse i det hele taget er så vigtigt. Hvad er der på spil og hvorfor er det så vigtigt at netop du, uanset ledelsesniveau, arbejdsopgaver og geografisk placering, tager ansvaret på dig? Herefter får du en introduktion til Ledernes spritnye model for bæredygtig ledelse, som giver dig konkrete bud på, hvordan du tænker bæredygtighed ind i din daglige ledelse. I forlængelse heraf dykkes der ned i enkelte områder af modellen, som udfoldes yderligere gennem mini workshops og cases. Indlægget bliver startskuddet til, at du selv kan arbejde videre med modellen efterfølgende. Afslutningsvis får du et inspirerende indlæg om generel ledelse i et bæredygtighedsperspektiv, som giver dig energien til at tage fat på opgaverne med det samme. 

Køb billet til konferencen

Medlemspris: 300 kroner

Pris for ikke-medlemmer: 500 kroner

Gruppepris (minimum 3 deltagere): 300 kroner pr. person

Program

13.00-16.45

Steen Hildebrandt

Sådan tænker du bæredygtighed ind i din ledelse

Bæredygtig ledelse er vejen frem. Der er ingen vej uden om bæredygtighed. Bæredygtig virksomhedsledelse er for alle. Og verdensmålene er det baggrundstæppe, man taler og praktiserer ledelse ud fra. Bæredygtig ledelse handler bl.a. om økonomisk, social, miljø- og klimamæssig ansvarlighed. Det bliver lidt mere udfordrende at være leder i fremtiden, men til gengæld bliver det sjovere og mere meningsfyldt. Du og din virksomhed er ikke alene i denne sammenhæng. I er en uadskillelig del af nogle større helheder – lokalsamfundet, Danmark og verden. Og I vil komme til at udvikle den nye bæredygtige ledelse sammen med partnere i og uden for virksomheden.
Erik Korsvik Østergaard & Michael Uhrenholt

En model for bæredygtig ledelse

I dette indlæg får du en introduktion til Ledernes spritnye model for bæredygtig ledelse, som er et konkret bud på, hvordan du tænker bæredygtighed ind i din daglige ledelse. I forlængelse af præsentationen dykkes der ned i enkelte områder i modellen, som udfoldes yderligere og arbejdes med i mini workshops. Undervejs vil der også blive præsenteret minicases fra forskellige inspirerende virksomheder, som på hver sin måde er gået forrest ift. at skabe bæredygtighed i deres organisation og drift. Indlægget bliver startskuddet til, at du selv kan arbejde videre med modellen efterfølgende. Indlægget faciliteres af Michael Uhrenholt, Ledelsesrådgiver v. Lederne, og Erik Korsvik Østergaard, Co-Founder og Futures Thinker v. Good Morning April.
Tue Mantoni

Samfundskontrakten

Med udgangspunkt i sin bog, Samfundskontrakten, vil Tue tale om, hvordan vi som ledere tager virksomhederne ind i en mere bæredygtig fremtid. Hvordan krav og forventninger fra medarbejdere, kunder og politikere kommer til at accelerere. Tue vil dele spændende eksempler fra iværksættervirksomheder, der kan inspirere etablerede spillere og kommer til at afslutte med nogle konkrete og udfordrende spørgsmål til deltagerne, som de kan tage med tilbage til deres ledelsesteam for at sikre, at de tager de næste skridt til at gøre deres virksomheder bæredygtige.

Speakere

Oplægsholder

Steen Hildebrandt, Ph.D og professor emeritus

Steen Hildebrandt er Ph.d., Professor emeritus, adjungeret professor, bestyrelsesmedlem og én af Danmarks førende ledelsestænkere. Steen har nogle klare og underbyggede ideer og meninger om bæredygtig ledelse og har beskæftiget sig med emnet i et par årtier. Steen har skrevet flere bøger og holdt mange foredrag om bæredygtig ledelse og verdensmålene.
Oplægsholder

Tue Mantoni, Tidl. CEO, bestyrelsesformand og forfatter

Tue Mantoni er tidligere CEO i Bang & Olufsen og motorcykelgiganten Triumph. I dag går Tue Mantoni rådgivnings- og bestyrelsesvejen, hvor han bl.a. hjælper unge iværksættere med at udfolde og udvikle deres fulde forretningsmæssige potentiale. Han er bestyrelsesformand i Vækstfonden, Lakrids by Johan Bülow, Stine Goya og Dansk AM Hub og næstformand i Joe & The Juice og Soundboks. Han har skrevet bogen Samfundskontrakten.