allerød ai og ledelse
efterår 2023

Lederne Konferencetour i Lillerød

Nordsjællands Konferencecenter
Gydevang 39-41, 3450 Lillerød
11. oktober 2023
Action card

AI og ledelse – styrk fremtidens samspil mellem mennesker og teknologi

Kunstig intelligens (AI) stormer frem og skaber uanede muligheder for organisationer og ledere. Teknologien bidrager til at løse arbejdsopgaver hurtigere og mere effektivt, men øger samtidigt den teknologiske kompleksitet og skaber etiske dilemmaer, som kan være svære at forudse og overskue.

Som leder vil du få en stor rolle i forhold til at få den nye teknologi sat i spil i din organisation og medarbejderstab, så du får det optimale samspil mellem mennesker og teknologi, og sikrer, at I forbliver konkurrencedygtige og etiske.

For at hjælpe dig godt på vej ind i en tid, hvor kunstig intelligens kommer til at fylde mere og mere, har vi skabt konferencen ”AI og ledelse – Styrk fremtidens samspil mellem mennesker og teknologi”, hvor du får perspektiver og værktøjer, som kan hjælpe dig godt i gang med fremtidens AI ledelsesopgaver.

Program

13.00-16.30

Thomas Terney

Er der brug for dig som leder, når AI slår igennem?

I løbet af en helt almindelig dag har du brugt AI (kunstig intelligens) masser af gange - de fleste gange formentlig uden at vide det. Men i løbet af det seneste år er der sket noget skelsættende. Med ChatGPT, MidJourney og flere andre værktøjer er AI gået fra, at være noget usynligt i baggrunden til, at være et værktøj, som bruges af utroligt mange mennesker i deres daglige arbejde. AI er nu både synligt og usynligt overalt omkring os. Det er altså ikke noget, som er på vej. Det er noget, som er her allerede. Og du kan som leder forvente - hvis det ikke allerede er sket - at dine medarbejdere og ledelseskollegaer vil gå til dig som leder for at få dine perspektiver. Oplægget gør dig i stand til at svare på nogle af de aktuelt største spørgsmål indenfor kunstig intelligens.
Louise Opprud Jakobsen

AI & lederens nye rolle - store visioner og håndgribelige strategier

15-70% af arbejde foran en computer nu kan automatiseres og 44% af alle kompetencer på tværs af industrier vil være irrelevante om 5 år, vurderer World Economic Forum. AI vil forandre hvad der har værdi som vidensarbejde og hvordan vi kommer til at arbejde, på historisk kort tid. Kunstig intelligens har i dag en almen viden og ved 1000 gange så meget som et menneske allerede - så hvad vil det betyde for vidensarbejde, vores virksomheder og for måden vi skal lede omstillingen på i løbet af det næste år? Dette oplæg stiller skarpt på forandringen i organisationen - og hvad lederens rolle på den korte og lange bane nu bliver med AI som omdrejningspunkt for fremtidig relevans. Hvordan går vi denne nye tid konstruktivt i møde og hvilke ledere og virksomheder kan vi lade os inspirere af som forgangsbillede?
Christina Boutrup

Kina: Trends fra verdens største digitale økonomi

Kinas image som fabrik og vækstmarked er falmet på grund af pandemien og krigen i Ukraine, som har gjort truslen mod Taiwan mere virkelig. Men det ændrer ikke på, at Kina med sine 1,2 milliarder internetbrugere er verdens største og mest avancerede digitale økonomi, og er helt i front, når det gælder den praktiske anvendelse af kunstig intelligens. Desuden sidder kinesiske virksomheder tungt på de grønne forsyningskæder. Derfor må du som leder aldrig vende ryggen til Kina, hvis du vil være på forkant med udviklingen. I dette oplæg får du et kig ind i fremtiden på godt og ondt.

Oplægsholdere

Thomas Terney om AI og ledelse

Tech-ekspert, forfatter og prisvindende iværksætter

Thomas Terney har en stor passion for formidling og et ønske om at få alle ”med på den teknologiske bølge”. Han er derfor en af landets mest benyttede foredragsholdere indenfor innovation, digitalisering og kunstig intelligens, fordi han har en unik evne til at tage komplekse emner og gøre dem levende, nærværende og forståelige – ofte tilsat en god portion humor.
Louise Jakobsen

Innovatør, hjernenørd og fremtidsforsker v. New ways of working

Louise har brugt de sidste 12 år på at interviewe mere end 500 nøgleledere fra virksomheder som Pixar, Googles Moonshot Factory, LEGO Ventures, NASA, Spotify og BMW for at destillere strategier, mindset og tænkemåder der repræsenterer den yderste forfront af innovation, ledelse og fremtidssikre strategier.
Christina Boutrup

Erhvervsjournalist og en af landets førende Kina-kendere

Christina har boet i Kina i flere omgange, senest som Asien-korrespondent for TV2. Hun har rejst i hele regionen og har fulgt Kinas udvikling tæt siden 2004, blandt andet som vært for radio- og tv-programmer. Hun har skrevet flere anmelderroste bøger om verdens nye supermagt og er en flittigt benyttet oplægsholder og moderator både i ind- og udland.

Køb billet til konferencen

Medlemspris: 300 kroner

Pris for ikke-medlemmer: 500 kroner

Gruppepris (minimum 3 deltagere): 300 kroner pr. person