Klampenborg

Klampenborg

Klampenborg Galopbane
Klampenborgvej 52, 2930 Klampenborg
2. november 2022
Action card

De seneste år har Corona pandemien, krigen i Ukraine og klimakrisen vist os, at kriser opstår pludseligt og hurtigt kan ændre dagsordenen. Aktualiteten af at kunne lede gennem kriser er tydelig: en helt ny undersøgelse blandt ledere viser, at ca. 60% bruger mere tid på udefrakommende kriser end for fem år siden. Og det er uundgåeligt, at der ikke vil opstå flere kriser i fremtiden, som vil påvirke på din organisation og din rolle som leder.

For at hjælpe dig på vej til at lede bedre gennem kriser, har vi skabt konferencen ”Kriseledelse – Lær af kriser og styrk din ledelse”, som vil give dig perspektiver, værktøjer og konkrete eksempler, som du kan bruge i din ledelse med det samme.

Køb billet til konferencen

Medlemspris: 300 kroner

Pris for ikke-medlemmer: 500 kroner

Gruppepris (minimum 3 deltagere): 300 kroner pr. person

Program

13.00-16.30

Erik Rasmussen

Ledernes nye vindermodel

Corona, krig og klima har på kort tid ændret alle betingelser for at udøve lederskab. Nye krav stilles, og nye muligheder skabes. Vi befinder os midt i den største transformation af lederskab i årtier. Erik giver sit overraskende bud på den rolle, ledere skal spille under markant ændrede vilkår – herunder hvordan en ny form for lederskab kan styrke virksomhedernes værdi og konkurrenceevne.
Louise Dinesen og Flemming Andersen

Kriseledelse - faldgruber og forberedelse

Vi befinder os i en tid præget af kriser. I en tid hvor ledere må forholde sig til alt fra mediesager, skandaler, løbske krænkelsessager, klimakriser, og øgede risici i den globale kontekst, bliver det mere og mere vigtigt for ledere at kende til både metoder og faldgruber i konstruktiv kriseledelse. Kriser er relationelle, og kan ikke løses uden om de mennesker, som gennemlever dem. Men hvad er god kriseledelse, og hvad kan ledere gøre i praksis før, under og efter en krise? Som leder har du både et ansvar for organisationen og for mennesker i og uden for organisationen. I kriseledelse skal du have blik for begge dele. Oplægget kommer blandt andet ind på det gode i kriseledelse og på de fem typiske faldgruber i kriseledelse, som ofte går igen blandt ledere
Lars Berendt

Hvordan håndteres krisekommunikation hensigtsmæssigt i organisationen?

Lars tager dig med helt ind til, hvor beslutningerne blev truffet i DBU. Han fortæller om organiseringen af beredskabet, involveringen af interessenterne, og udformningen af kriseplanen og eksekveringen. Eksempler er ”baneløbersagen” fra EM-kvalifikationskampen mod Sverige. Landsholdsspillernes boykot af pressen efter den meriterende 3-2 sejr over Portugal på udebane samt de episoder eller personlige kriser, der har omhandlet eller ramt nogle af landsholdsspillerne gennem tiden, og som der, grundet spillernes status og landsholdets aktualitet på det pågældende tidspunkt, var ekstra stort fokus på fra mediernes side.

Indlægsholdere

Erik Rasmussen: Kriseledelse

Stifter af Sustania og Mandag Morgen, forfatter og tidl. topleder

Erik Rasmussen modtog i 2016 Den Store Publicistpris og blev i 2006 udnævnt som en af verdens 100 mest indflydelsesrige journalister af World Economic Forum. Erik Rasmussen har gennem årtier fulgt og analyseret lederskabet både som chefredaktør for Børsen, stifter af Mandag Morgen og initiativtager til toneangivende tænketanke.
Louise Dinesen og Flemming Andersen: Kriseledelse

Ledelseseksperter og forfattere til bogen Kriseledelse

Louise Dinesen er erhvervs- og krisepsykolog med tilknytning til Forsvarsakademiet og er også kendt for podcasten Lederhjerne, som udgives af Lederstof. Flemming Andersen er bl.a. tidl. Mediechef i DA og kommunikationschef i FTF. Herudover er han ledelsesrådgiver. Sammen har de skrevet bogen "Kriseledelse".
Lars Berendt

Tidl. kommunikationschef i DBU, i dag kommunikationschef i Roche Diagnostics

Lars har været kommunikationschef i DBU i 22 år og har bl.a. håndteret en række krisesituationer, der var massivt dækket i massemedierne.

Konferencer nær Klampenborg