Tema: Hybridledelse og kultur
Lederne Konferencetour 2022

Hybrid ledelse og kultur

Lederens rolle har ændret sig gevaldigt de seneste år. Nye organisationsformer har vundet indpas og medarbejderne arbejder i højere grad på distancen og mere fleksibelt end nogensinde før. Det skaber på mange måder en mere bæredygtig og grøn arbejdsform med mindre transporttid og stress, men også udfordringer for lederen, da sammenhængskraften i organisationskulturen og arbejdsmiljøet sættes under pres. Og nye analyser peger da også på, at flere medarbejdere føler mindre tilknytning til deres arbejdsplads end tidligere, og derfor er mere tilbøjelige til at skifte jobs. Faktisk går 62% af medarbejderne med tanker om en form for karriereskifte. Dette er et pres på lederen, og det bliver ikke mindre af, at 66% synes, at det er svært at rekruttere nye kvalificerede medarbejdere.

På konferencen dykkes der ned i, hvordan du, som leder på den hybride arbejdsplads, skaber rammerne for et godt arbejdsmiljø og en god kultur, der sikrer dine medarbejderes lyst til at blive og at nye medarbejdere vælger din organisation frem for andre. Og vi kigger på, hvilke værktøjer du skal tage i brug for at blive en bedre leder i krydsfeltet mellem distancen og kontoret.

Oplev temaet i disse byer

Se øvrige temaer