Kunstig intelligens, selvkørende biler, 3D-print og virtual reality er eksempler på, hvordan den digitale transformation forandrer verden og den måde, vi driver virksomhed på.
På konferencen bringer vi den digitale transformation ned i øjenhøjde og får belyst, hvordan virksomheder kan tilpasse sig den nye virkelighed og sikre, at organisationen følger med, så I kan udnytte de mange muligheder, de nye teknologier giver.
Ekspert i kunstig intelligens og digital disruption
Vores tilgang til hele den digitale verden er præget af vores industrielle udgangspunkt. Det gør, at vi ofte udvikler det forkerte. Men endnu mere problematisk er det, at fremtidens behov hos vores kunder ligger i den blinde vinkel. Kom med på en rejse i foredraget ”Et digitalt mindset”, hvor Thomas Terney guider ind i den digitale fremtid og giver en ramme for at forstå fremtiden og vores rolle som ledere, medarbejdere og privatpersoner.
Direktør og ejer af Tokerød Plus
Harald gør det digitale menneskeligt. Han sætter abstrakte begreber ind i hverdagssituationer, så alle kan være med. Han forstår den organisatoriske opbygning i en virksomhed og ved, hvilke kompleksiteter der er forbundet med en digital transformation, og han ved, at enhver virksomhed er unik, og at transformationen derfor skal tilpasses den enkelte organisation for at blive en succes.
Adm. direktør i SE
Alle virksomheder står overfor digitale udfordringer. Forretningssystemet og værdikæderne er udfordret – dette gælder alle industrier og brancher. I særlig grad er telecom/energimarkedet heftigt påvirket af teknologi- og markedsforandringer. Hør hvordan SE/Stofa/Boxer koncernen tager denne udfordring op – både teknologisk, men i særlig grad med hensyn til ledelse og virksomhedskulturen.