For at du oprigtigt kan motivere dine medarbejdere, er det vigtigt, at du selv føler dig motiveret og tilpas i din egen rolle som leder. Men det kan være svært at finde tid til egen motivation i en travl hverdag med personaleansvar, KPI’er og deadlines.
På konferencen stiller vi skarpt på, hvordan du som leder kan holde dig motiveret, så du får energi til at motivere dine medarbejdere.
Både medlemmer og ikke-medlemmer er velkomne.
Dansk erhvervsleder og prof. bestyrelsesmedlem
Stine er tidligere topdirektør i TRYG og er i dag fuldtidsbeskæftiget som medlem af adskillige bestyrelser i danske og internationalt orienterede virksomheder. Stine beskæftiger sig også med frivilligt arbejde og er bl.a. formand for BØRNEfonden og Europabevægelsen. I hendes indlæg vil fokus være på de erfaringer, hun har gjort sig gennem tiden, og på, hvilke kompetencer det kræver som leder at skabe en agil virksomhed.
Koncernchef og CEO i Norisol A/S
Carsten har som topleder gennemført flere succesfulde turnarounds, hvor udvikling af en agil organisation har været omdrejningspunktet for succes. Carsten vil i sit indlæg fortælle om at gå fra traditionel målstyring til formålsbaseret ledelse. Han tror på, at gode resultater opnåes, når ledelsen fokuserer på organisationens formål og langsigtede strategi, og kun sætter nogle ganske få langsigtede mål.
Executive coach, underviser og forfatter
Josefines vision er, at organisationer skaber langsigtet værdi, at alle ledere har et klart sind – og at du vågner op med energi hver morgen. Med baggrund i Josefines ekspertise som ledelsesrådgiver og erfaring som kampsportsmester vil du få inspiration og forskningsbaserede, praktiske råd til, hvordan du kan øge din agilitet.