Tema: Den bæredygtige leder
Lederne Konferencetour 2022

Den bæredygtige leder

Vigtigheden af at tænke bæredygtighed ind i din ledelse er utvivlsom noget, du har hørt om mange gange før. Du skal være med til at lede din organisation mod en grøn og bæredygtig omstilling, sørge for udvikling og trivsel hos dine medarbejdere og samtidig bidrage til en rentabel forretning.

Men ofte kan det være udfordrende for den enkelte leder at omsætte disse tanker til konkrete handlinger, da det kan være svært at gennemskue, hvor man skal starte og hvor langt ens indflydelse reelt rækker. På konferencen kigger vi først på, hvorfor det at tænke bæredygtighed ind i din ledelse i det hele taget er så vigtigt. Hvad er der på spil og hvorfor er det så vigtigt at netop du, uanset ledelsesniveau, arbejdsopgaver og geografisk placering, tager ansvaret på dig.

Herefter får du en introduktion til Ledernes spritnye model for bæredygtig ledelse, som er et konkret bud på, hvordan du tænker bæredygtighed ind i din daglige ledelse. I forlængelse af præsentationen dykkes der ned i enkelte områder modellen, som udfoldes yderligere og arbejdes med i mini workshops.

Undervejs vil der også blive præsenteret minicases fra forskellige inspirerende virksomheder, som på hver sin måde er gået forrest ift. at skabe bæredygtighed i deres organisation og drift. Indlægget bliver startskuddet til, at du selv kan arbejde videre med modellen efterfølgende. Afslutningsvis får du et inspirerende indlæg om generel ledelse i et bæredygtighedsperspektiv, som giver dig energien til at tage fat på opgaverne med det samme. 

Oplev temaet i disse byer 

Se øvrige temaer