Få tilskud fra Omstillingsfonden

Overvejer du en videregående uddannelse på akademi- eller diplomniveau, og har du en ufaglært eller faglært baggrund? Så har du mulighed for at søge om tilskud til deltagerbetalingen fra den såkaldte Omstillingsfond.

Vi har samlet de væsentligste fakta om fonden, så du kan blive klogere på, hvad det betyder for dig.

Omstillingsfonden giver dig mulighed for at søge et årligt tilskud på op til 10.000 kr. til deltagerbetaling til offentligt godkendte akademi- og diplomuddannelser.
Med udgangspunkt i din specifikke situation, hjælper vi dig med ansøgningen

 

Hvad er Omstillingsfonden?
Ordningen er et resultat af den trepartsaftale om en styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse, som regeringen indgik med blandt andet Ledernes Hovedorganisation i oktober 2017. Der er årligt afsat 65 mio. kroner til fonden.

Hvor stort er tilskuddet?
Ordningen løber frem til 2021 og giver mulighed for at søge et årligt tilskud på op til 10.000 kr. til deltagerbetaling til offentligt godkendt akademi- og diplomuddannelser. Det vil sige, at du i hele perioden har mulighed for at få op til 30.000 kr. i tilskud.

Opfylder du kravene?
Er du er ufaglært eller faglært, og er du i beskæftigelse, opfylder du kravene til at søge om tilskud fra Omstillingsfonden. Der er afsat et fast beløb, som Fonden har mulighed for at uddele per år, og pengene uddeles efter først-til mølle-princippet. Du er således ikke garanteret et tilskud, selvom du opfylder kravene, hvis fonden har uddelt alle pengene.

Sådan søger du
Du ansøger ved at udfylde en tro- og loveerklæring, inden du begynder på kursusforløbet. I denne erklæring skriver du under på, at du ikke har et uddannelsesniveau, der overstiger en faglig uddannelse, og at du er i beskæftigelse. Du skal også oplyse, hvor mange penge du eventuelt har fået fra tidligere i det indeværende år.

Brug for hjælp?

Du kan få mere information om ordningen og dine muligheder for tilskud ved at kontakte programchef Birgit Tygesen på 32 83 34 20 eller bit@lederne.dk.