Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Ledernes KompetenceNetværk - FAQ

Få svar på de oftest stillede spørgsmål om Ledernes KompetenceNetværk lige her.

Hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål herunder eller ønsker anden rådgivning om vores netværk, er du altid velkommen til at kontakte Thomas Thorøe på tht@lederne.dk eller på tlf. 21 52 80 11.

Hvordan bliver jeg medlem?

Hvis du ønsker at ansøge om medlemskab i en af vores netværksgrupper, så kan du tilmelde dig her på vores hjemmeside, eller du kan kontakte programchef Thomas Thorøe på tlf. 32 83 34 65.

Hvor ofte mødes man?

Der afholdes fire årlige netværksmøder, som alle finder sted om eftermiddagen fra kl. 12:30 til 17 i København. Derudover har du som netværksmedlem ret til to årlige 1:1 sparringssessions med en ledelsesrådgiver samt mulighed for både at deltage gratis på Ledernes KonferenceTour to gange årligt (efterår og forår) og på et månedligt webinar om relevante emner inden for ledelse.  

Er der en pris forbundet med netværket?

Et års medlemskab i Ledernes KompetenceNetværk udgør 14.950 kr. eks. moms. Er du medlem af Lederne, så får du 10 % rabat, og prisen vil derfor udgøre 13.455 kr. eks. moms.

Hvor mange medlemmer er der i en netværksgruppe?

I hver netværksgruppe er der maksimalt 25 medlemmer, da vi ønsker at støtte din lederudvikling i et fortroligt, stærkt og intimt fællesskab. For at skabe de bedste rammer og sikre, at vi får en interessant og levende debat i netværket, vil der dog som minimum være 10 medlemmer i hver netværksgruppe.

Hvor afholdes møderne?

Alle netværksmøder samt 1:1 sparring med en af vores ledelsesrådgivere finder sted i Ledernes MødeCenter i København. Ledernes KonferenceTour afholdes i hele landet, og du bestemmer derfor selv, hvor du ønsker at deltage. Det månedlige lederwebinar foregår online, så her skal du blot sætte dig til rette foran computeren.

Hvem står bag Ledernes KompetenceNetværk?

Ledernes KompetenceNetværk drives af Ledernes KompetenceCenter, som er en del af Lederne. Dette giver os en unik og aktuel viden, som vi løbende omsætter til lederudvikling blandt andet gennem vores netværksgrupper.

Hvem kan blive medlem af Ledernes KompetenceNetværk?

Alle erhvervsaktive ledere kan som udgangspunkt blive medlem af en netværksgruppe. Vi screener dog hver enkelt ansøgning inden godkendelse, så vi sikrer, at du passer ind i målgruppen for den enkelte netværksgruppe.

Både medlemmer og ikke-medlemmer af Lederne kan blive medlem af Ledernes KompetenceNetværk.  


Hvad får jeg ud af at være med i netværk?

Det kan være utroligt værdifuldt at være med i et netværk. Du bliver en del af et fortroligt forum med andre ledere, som er relevante sparringspartnere med samme professionelle udfordringer som dig selv. Derudover vil du på hvert netværksmøde lære fra nogle af de dygtigste ledelsesprofiler i dansk erhvervsliv, som vil gøre deres ledelsesredskaber tilgængelige for dig.

Som medlem får du desuden en unik mulighed for at få 1:1 sparring med en af vores dygtige ledelsesrådgivere to gange årligt mellem netværksmøderne, hvilket yderligere vil støtte dig i din personlige lederudvikling. Du bestemmer selv emnet for de enkelte sparringssessions, så du får det størst mulige udbytte heraf.

Som en ekstra bonus giver vi vores netværksmedlemmer gratis deltagelse på Ledernes KonferenceTour, der afholdes i hele landet to gange årligt samt online adgang til Ledelse i Dags unikke videnbase med hundredevis af forskningsbaserede artikler skrevet til ledere.  


Kan jeg risikere at komme i gruppe med mine konkurrenter?

Alle vores netværksgrupper i Ledernes KompetenceNetværk kører efter først-til-mølle princippet. Vi vil derfor altid konsultere dig som medlem, såfremt en af dine konkurrenter ønsker at blive medlem af den samme netværksgruppe som dig.

Hvad kræver det af mig at være medlem af en netværksgruppe?

Vi forventer, at du som medlem af en netværksgruppe yder en aktiv indsats og prioriterer at komme til netværksmøderne. Dit udbytte som medlem afhænger i høj grad at din indsats og de relationer, du skaber med de andre medlemmer.

Skulle du blive forhindret i at deltage på et netværksmøde, bedes du melde skriftligt afbud senest 24 timer inden afholdelsen på mail kompetencenetvaerk@lederne.dk.


Kan jeg sende en kollega til et netværksmøde, hvis jeg bliver forhindret?

Nej, dit medlemskab er personligt, og du kan derfor ikke sende en kollega i dit sted.

Se alle netværk (10)