Tilbage til oversigten

Styrk dit personlige lederskab

Med udgangspunkt i den styrkebaserede tilgang, lærer du at øge dit mentale overskud og skabe motivation og arbejdsglæde hos dine medarbejdere. 

Der er en klar sammenhæng imellem trivsel og det at præstere godt. Når vi føler os motiverede og bruger os selv på den bedste måde, så løser vi i fællesskab problemer og bidrager positivt til både virksomheden og verden omkring os. Det at gå på arbejde bør være en glæde for både ledere og medarbejdere.

På dette kursus lærer du hvordan du bringer det bedste af dig selv og dine medarbejdere i spil. Du lærer at spotte styrker og håndtere svagheder. Gennem konkrete redskaber og øvelser får du nye tilgange til at løse problemer og afholde stærke 1:1 samtaler og møder. Og du får indsigt i hvordan du skaber en konstruktiv feedback kultur og driver teamudvikling og forandringsprocesser. Alt sammen med den styrkebaserede tilgang som afsæt.

Du får indblik i:

Teorien og forskningen bag styrkebaseret ledelse
Hvordan du bringer dine egne og andres styrker i spil 
Konkrete metoder til at afholde motiverende 1:1 samtaler og møder 
Hvad der skal til for at opbygge en konstruktiv feedback kultur
Hvordan du driver forandringer på en konstruktiv måde

Brug for hjælp?

32 83 36 10
Tilmeld dig nu

Målgruppe

Kurset er for dig med personaleansvar, som ønsker at styrke din egen ledelsesstil, samt at få konkrete redskaber til at lede, motivere og engagere dine medarbejdere, ud fra den styrkebaserede tilgang. 

Styrkebaseret ledelse - standard bånd

Indhold og udbytte

Før kurset:

  • Tager du en online-styrketest, som giver dig indblik i dine egne mest udtalte styrker
  • Laver du en energidagbog, der identificer dine styrker og svagheder


På kurset fokuserer vi på:

  • Hvad er styrkebaseret ledelse - filosofien og forskningen bag?
  • Hvad er dine, medarbejdernes og dit teams styrker og svagheder?
  • Hvordan bringer du styrkerne i spil og håndterer svaghederne?
  • Hvordan kan den styrkebaserede tilgang bruges i konkrete situationer, såsom til at løse problemer, føre konstruktive og udviklende 1:1 samtaler, til at skabe gode møder og en god feedback kultur, og til at udvikle teamet og drive forandringer?


Kurset er praksisorienteret og engagerende.


Første dag
:

Om formiddagen på første dag fokuserer vi på filosofien og forskningen bag styrkebaseret ledelse, og hvordan du identificerer og bringer dine egne, medarbejdernes, teamets og organisationens styrker i spil, samt hvordan du håndterer svaghederne.

Om eftermiddagen træner vi det at bruge den styrkebaserede tilgang til at løse problemer, at føre konstruktive og udviklende 1:1 samtaler samt at skabe en god feedback kultur.


Anden dag:

På anden dagen dykker vi om formiddagen ned i den styrkebaserede tilgang til at afholde energigivende møder og til at udvikle dit team.

Om eftermiddagen træner vi det at drive forandringsprocesser konstruktivt, samt laver en stærk vedligeholdelsesplan, så kurset kan forankres i din hverdag.

Efter kurset vil du kunne bruge de øvelser og metoder, vi gennemgår, direkte i din personaleledelse.

Du får udleveret bogen “Styrkebaseret ledelse”, skrevet af underviseren, Pernille Brun. Den indeholder en mængde konkrete cases og eksempler på, hvordan du bedriver styrkebaseret ledelse og kan bruges som opslagsbog til dine medarbejdersamtaler, teamudviklingsdag, dit næste møde, til at give og modtage feedback, når du indgår i og driver forandringsprocesser, eller skal samle op på en trivselsundersøgelse.

Praktiske oplysninger

Kurset afholdes over to sammenhængende dage kl. 09.00-16.00 uden overnatning.

Prisen dækker:

  • Undervisning
  • Kursusmaterialer
  • Forplejning

Underviser

Pernille Hippe Brun

Pernille Brun

Pernille Brun er uddannet psykolog fra Københavns Universitet og University of California, og efteruddannet i arbejds- og organisationspsykologi. Hun er selvstændig med egen konsulentvirksomhed og har som strategisk ledelses- og organisationskonsulent mange års erfaring med lederudviklingsforløb, samt rådgivning af ledere i både danske og udenlandske virksomheder. Pernille er en efterspurgt foredrags- og oplægsholder og kendt for sin engagerende og ligefremme stil. Hun er desuden forfatter til fire bøger om organisatorisk liv og ledelse, heriblandt bogen "Styrkebaseret ledelse".

Betaling

Alle priser er inkl. materialer og forplejning – men ekskl. moms, transport og ophold, medmindre andet er anført.

Fakturering sker typisk 5 uger før opstart. Ønsker du at blive faktureret med det samme, bedes du give besked om dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding. Ønsker du at betale med kreditkort, bedes du give besked om dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding, eller skrive til os på kurser@lederne.dk efter tilmelding.

Lederne KompetenceCenter forbeholder sig ret til prisændringer og tager forbehold for evt. trykfejl.

Betalingsbetingelser er 14 dage netto fra fakturadato. Ved manglende betaling pålægges renter pr. påbegyndt måned. Vær opmærksom på, at manglende rettidig betaling kan resultere i udelukkelse fra det købte forløb og eksamen.

Afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) kan ske vederlagsfrit indtil fem uger før forløbets start. Det sker ved at sende en mail til kurser@lederne.dk. Den fulde pris betales, hvis afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) sker senere end fem uger før forløbets start.

Lederne KompetenceCenter CVR nr.: 25 13 25 72

Bevis på dine nye kompetencer

Du vil modtage et digitalt kursusbevis efter din deltagelse på kurset. Dit kursusbevis kan tilgås via vores online platform DiplomaSafe, hvorfra du kan tilføje det på din LinkedIn-profil, downloade det til din e-boks, printe det eller dele det med dit netværk på flere sociale medier.

Mit Lederskab

Når du vælger kompetenceudvikling hos Lederne Kompetencecenter, giver vi dig lige lidt ekstra.

Du bliver en del af Mit Lederskab, som giver dig adgang til at benytte:

  • Vores populære og eksklusive virtuelle Lederinspirationsmøder
  • Individuel uddannelsessparring, der tager udgangspunkt i dine ønsker og udfordringer
  • Inspirationsuniverset, hvor du får adgang til podcasts, video materiale, artikler m.fl. der tager udgangspunkt i ledelse

Hvis du ikke ønsker at være en del af Mit Lederskab, kan du altid give os besked, så sørger vi for at afmelde dig. 

Vi glæder os til at bidrage til din lederudvikling! 

Tilmelding

2 sammenhængende dage fra kl. 09:00 - 16:00
Pris 13.200 kr. (ex. moms)
Medlemspris 11.900 kr. (ex. moms)

Se andre relevante kurser inden for ledelse

Personlig gennemslagskraft

Personlig gennemslagskraft

Få nye teknikker til at komme klart og tydeligt igennem med dit budskab og skabe positive relationer til dine modtagere, også under pres.
Motivation og performance

Motivation og performance

Få viden om hvordan du bedst motiverer dine medarbejdere, understøtter talentudvikling og skaber høj trivsel og performance.