Tilbage til oversigten

Personlig effektivitet

4.2 (96 bedømmelser)

Lær hvordan du får mere overskud med bedre prioritering og enkle metoder til strukturering. 

Som leder arbejder du sandsynligvis allerede struktureret, men oplever måske alligevel at tiden aldrig slår til? At driften og de administrative opgaver stjæler tid fra det ledelsesmæssige og værdiskabende? Og måske bruger du simpelthen unødig megen energi på at have styr på tingene?

Der findes heldigvis effektive metoder til at styre tiden og prioritere mere optimalt og langsigtet. Målet med dette kursus er, at du med enkle greb styrker dine personlige arbejdsrutiner og din evne til at præstere effektivt i en travl hverdag og derved skaber tid og ikke mindst overskud til det fremadrettede. Du vil få praktiske værktøjer til at skabe et solidt personligt overblik og en effektiv organisering, som er afsættet for bedre prioritering og planlægning.

Der tages udgangspunkt i kendt forskning om hjernen, vores vigtigste arbejdsredskab, samt aktuel viden om brug af vores IT-værktøjer, så de hjælper os bedst muligt.

Kursets indhold:

Håndtering af informationsstrømmen og styr på mailboksen
Etablering af et solidt og samlet overblik overopgaverne
Organisering af filer, noter mv. – ”Hvilke værktøjer bruges til Hvad og Hvordan”
At arbejde koncentreret, med større fokus og færre forstyrrelser
Prioriteringsmodeller og metoder
Bliv realistisk med din tid og lær at bruge kalenderen effektivt
Effektive planlægningsrutiner, som virker i hverdagen

 

Brug for hjælp?

32 83 36 10
Tilmeld dig nu

Målgruppe
Kurset henvender sig til ledere på alle niveauer samt nøglemedarbejdere med behov for at skærpe de personlige kompetencer og skabe forudsætninger for bedre præstationer.

Dit udbytte

Du bliver bevidstgjort om din måde at arbejde på og får introduceret metoder og konkrete værktøjer, som vil frigøre adskillige timer om ugen.

Gode personlige arbejdsvaner reducerer det oplevede arbejdspres og gør dig bedre til at tackle en hverdag med mange afbrydelser og uforudsete opgaver.

Du lærer også at bruge dit mailsystem og din kalender på en hensigtsmæssig måde, så du kommer i bedre kontrol og er på forkant med tingene.

Som leder vil dine medarbejdere opleve dig som mere tilgængelig, og du får bedre forudsætninger for at uddelegere og for at styrke din dialog og opfølgning.

Undervisningsform

Dagen er tilrettelagt med indlæg, dialog og konkrete øvelser, som giver dig indsigt og klarhed over dine udviklingsområder, samt konkrete værktøjer til direkte implementering. 

Der tages afsæt i de daglige og kendte IT-værktøjer, især Outlook.

Du bliver udfordret på dine eksisterende vaner og hjulpet til at udarbejde en handlingsplan, som gør dig i stand til at implementere forandringerne i din hverdag.


Praktiske oplysninger

Undervisningen fokuserer på det personlige mind-set. Du bedes medbringe din bærbare PC, så konkrete idéer til opsætning af dine it-værktøjer kan implementeres med det samme.

Konkrete tips og tricks vil fortrinsvis tage afsæt i Outlook, men de anbefalede metoder og anbefalinger kan uden større problemer oversættes til fx Gmail og Mac.

Undervisere

Jonna Baagøe

Jonna Baagøe

Jonna er underviser og partner i konsulentvirksomheden PEPworldwide A/S. Hun har som effektivitetskonsulent siden 2005 været med til at udvikle ledere og medarbejdere i både offentlige og private virksomheder. Jonna er uddannet merkonom i organisation og strategi.
Keld Juhl Jensen

Keld Juhl Jensen

Keld er underviser og partner i konsulentvirksomheden PEPworldwide A/S. Han har tidligere arbejdet som marketing- og divisionschef og har en bred erfaring inden for international ledelse. Keld er uddannet civiløkonom og har en HD i afsætning.

Bevis på dine nye kompetencer

Du vil modtage et digitalt kursusbevis efter din deltagelse på kurset. Dit kursusbevis kan tilgås via vores online platform DiplomaSafe, hvorfra du kan tilføje det på din LinkedIn-profil, downloade det til din e-boks, printe det eller dele det med dit netværk på flere sociale medier.

Tilmelding

09.00 - 16.30
Pris 5.900 kr. (ex. moms)
Medlemspris 5.300 kr. (ex. moms)