Som leder skal du skabe resultater gennem andre. Derfor er samspillet mellem dig og dine medarbejdere og de indbyrdes forhold mellem medarbejdere imellem helt centralt.
Med udgangspunkt i relevante teorier og metoder til professionelle samtaler og dialog lærer du at udvikle en relation til dine medarbejdere, hvor du både kan motivere dem og håndtere magtkampe og konflikter.
Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling er et obligatorisk fag på diplomuddannelsens modul 2.
Vi arbejder derudover med forskellige former for læring både individuelt og i grupper. Du bliver blandt andet i stand til at designe og facilitere læringsprocesser, der understøtter organisationens mål og sikrer en mere strategisk tilgang til læring og kompetenceudvikling.
Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling indgår også som et obligatorisk fag på diplomuddannelsens modul 2.
Vær derfor opmærksom på, at du også har mulighed for at tilmelde dig den fulde diplomuddannelse i ledelse.
"Det er super godt, at der er så meget vejledning, og at der er god plads og tid til at arbejde med opgaven. Det har givet et meget større læringsudbytte."
For at blive optaget på diplomuddannelsen i ledelse skal du have gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse. Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring efter endt uddannelse.
Hvis du ikke opfylder de formelle adgangskrav, er det stadig muligt at blive optaget på baggrund af dine reelle kompetencer.
Diplomuddannelsen i ledelse er godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet, og den er internationalt anerkendt via pointsystemet European Credit Transfer System med 60 ECTS point. Den varer sammenlagt tre år. Fagligt svarer et diplom i ledelse til en bachelorgrad, og uddannelsen giver dermed adgang til relevante masteruddannelser.
Vi samarbejder med IBA Erhvervsakademi Kolding og DTU om at udbyde vores diplomuddannelse.
Mit Lederskab er personlig lederudvikling tilrettelagt til lige netop dig. Er du studerende på en uddannelse eller et enkeltfag på en akademi-, diplom- eller masterniveau i Lederne Kompetencecenter har du mulighed for at tilkøbe Mit Lederskab basispakke til kun 1.495 kr. ekskl. moms/år. Forløbet inkluderer bl.a.:
Du får desuden adgang til en digital platform, der samler podcasts, artikler og video om alt det nyeste inden for ledelse.
Brug Mit Lederskab om et supplement til din uddannelse. Læs mere og tilmeld dig Mit Lederskab basis til 1.495 kr. her (Notér at du er studerende, så du får studierabat). Eller skriv til os på mitlederskab@lederne.dk for at høre nærmere.