Tilbage til oversigten

Netværk om Corporate Purpose: fremtidens ledelse

Purpose-ledelse kan have positiv indvirkning på indtjening, arbejdsglæde, medarbejdertiltrækning, performance og kundeloyalitet.

Det kan dog være udfordrende for lederen at forankre en af tidens mest lovende ledelsestrends i egen organisation eller eget team. Erfaringer viser desværre, at mange ledere mister modet i jagten på en mere formålsdrevet ledelsesstil. Derfor høstes de forventede gevinster sjældent. ’Purpose’ kan ikke blot opfindes i toppen af organisationen. Purpose-ledelse er ej heller en engangsmanøvre. Det er en vedvarende ledelsesopgave at få det overordnede formål til at smelte sammen med medarbejdernes individuelle formål. Har du overvejet, hvordan du i lederrollen kan engagere dine medarbejdere i en dybere organisatorisk eksistensberettigelse?

Purpose-ledelse har været på ledelsesagendaen i en årrække, men nu er det for alvor sat på dagsordenen og underbygget af flere cases og mere forskning.  Netværket henvender sig til ledere i store og mellemstore virksomheder, som ønsker at lykkes med formålsdrevet ledelse.

Brug for hjælp?

3283 3610

Ønsker du mere information?

Ønsker du yderligere information om netværket, er du velkommen til at kontakte programchef Thomas Thorøe på mail tht@lederne.dk.

Se andre netværksgrupper (9)