Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Tilbage til oversigten

Netværk for offentlige ledere

I netværket for offentlige ledere kan du blandt andet teste ideer, og få inspiration og løsningsforslag til konkrete ledelsesudfordringer, som du står overfor.

 

Du kan dele viden, om hvad dine medarbejdere og lederkolleger forventer af dig, og du får sparring til at håndtere de udfordringer, du møder i din dagligdag.

 

God, offentlig ledelse handler om vilje, mod og visioner. Det forudsætter, at du som leder engagerer dig i ledelsesopgaven ved at vise holdning, handling, personlig integritet og en evne til at inspirere og begejstre.

I dette netværk sætter vi fokus på, hvordan du som leder i den offentlige sektor bedst håndterer alle de krav, der stilles til dig. Du får mulighed for at vende dine succeser og udfordringer med andre ledere i samme situation i fortrolige omgivelser, og du får inspiration fra nogle af de førende eksperter inden for området.

Du kan forvente et udbytte i relation til at:

Styrke din lederprofil
Afprøve nye idéer og fremtidige beslutninger
Udvide din værktøjskasse med effektive ledelsesværktøjer
Styrke beslutningsgrundlaget i din lederrolle
Reflektere over egne styrker og udviklingspunkter
Få ny inspiration om aktuelle ledelsestrends
Udvide dit netværk med nye relevante relationer

Brug for hjælp?

3283 3610
Opstart juni 2019
Tilmeld dig nu

Målgruppe

Denne netværksgruppe henvender sig til dig, der er leder i en kommunal eller regional institution.

Netværket for offentlige ledere sætter fokus på handlekraft og dilemmaer i offentlig ledelse.

Netværk for offentlige ledere

Program og indhold i netværksgruppen

Netværksgruppen mødes fire gange årligt i København i Ledernes MødeCenter. Alle møder finder sted fra kl. 12:30 til kl. 17.00.

Netværket indeholder:

4 årlige halvdagsmøder med eksterne oplæg fra ledelseseksperter/erhvervscases
11 årlige lederwebinarer
Individuel sparring med professionel ledelsesrådgiver
Halvårlig deltagelse i Ledernes KonferenceTour
Abonnement til Ledelse i Dag

 

1. møde: Tema for oplæg: Ledelse af det psykiske arbejdsmiljø
19. juni 2019

Oplægsholder: Hjalte Aaberg, Regionsdirektør, Region Hovedstaden

2. møde: Tema for oplæg: Skab værdi gennem målsætningsledelse: styrker/svagheder
5. september 2019 Oplægsholder: Helle Hein, forsker og selvstændig konsulent
3. møde: Tema for oplæg: Forandringer som præmis - at lede i uklart farvand
11. december 2019 Oplægsholder: Lene Tanggaard, Vice Head of Department og professor, Aalborg Universitet
4. møde: Tema for oplæg: Ledelseskommissionens anbefalinger
5. marts 2020 Oplægsholder: Tina Øllgaard Bentzen, forsker, Roskilde Universitet

 

Individuel sparring med professionel ledelsesrådgiver
Som en unik del af netværket får du individuel sparring med en professionel ledelsesrådgiver mellem netværksmøderne. Sparringen giver dig mulighed for at få nye perspektiver og hjælp til at håndtere konkrete udfordringer i din lederrolle. Den individuelle sparring med lederrådgiver aftales løbende.

Lederwebinarer
Lederwebinarerne faciliteres af professionelle ledelseseksperter med særlig viden om et konkret ledelsesemne, og de er kun tilgængelige for deltagere i Ledernes KompetenceNetværk. Du kan løbende se nye webinarer her.

Ledernes KonferenceTour
Lederne afholder halvårlige, lokale konferencer med aktuelle ledelsestemaer og inspirerende indlægsholdere. Som medlem af Ledernes KompetenceNetværk har du mulighed for at deltage både forår og efterår på den konference, der passer dig. Læs mere om Ledernes KonferenceTour her.

Ledelse i Dag
Med et abonnement på Ledelse i Dag kan du holde dig opdateret på den nyeste viden, trends og forskning inden for ledelse. Du får både adgang til den omfattende artikeldatabase, og du modtager også den nyeste viden i din indbakke 10 gange årligt.


Netværksfacilitator

Den ansvarlige netværksfacilitator for netværksgruppen for offentlige ledere er Heidi Graff.

Heidi har, udover selv at være chef/leder i offentligt regi, arbejdet med ledelsesudvikling i både Stat, Region og kommuner. Især er erfaringerne hentet fra organisatoriske ledelsesudviklingsprogrammer med fokus på de fælles strategiske intentioner på tværs af organisationen.

Heidi Graff

Oplægsholdere

Hjalte Aaberg

Hjalte har erfaring med de mest komplekse ledelsesmæssige opgaver i den offentlige sektor. Siden januar 2013 har Hjalte Aaberg været regionsdirektør og topchef i Region Hovedstaden, som har 45.000 ansatte. I denne tid har der været enorme forandringer med f.eks. hospitalsfusioner, hospitalsbyggerier, Greater Copenhagen og Sundhedsplatformen.

Helle Hein

Helle har igennem hele sin forskerkarriere beskæftiget sig med motivation og ledelse. Hun har gennemført et ph.d.-projekt om sygehusvæsenets fagprofessionelle og et post doc-projekt om motivation og ledelse af medarbejdere på Det Kongelige Teater, hvor Helle udviklede en ny motivationsteori. Helle er i øjeblikket engageret i forskningsprojekter, der alle fokuserer på forskellige aspekter af motivation og ledelse.

Lene Tanggaard

I 2008 blev Lene Tanggaard som kun 34-årig professor ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet, hvor hun nu også beklæder posten som viceinstitutleder. Hun sidder i flere bestyrelser og har skrevet bestselleren ’I bad med Picasso – sådan bliver du mere kreativ’ sammen med Christian Stadil. Hun har tidligere modtaget prisen som årets forfatter, og i 2015 modtog hun Gyldendals formidlingspris sammen med sin kollega Svend Brinkmann.

Tina Øllgaard Bentzen

Tina er forsker på Institut for Samfund og Erhverv på Roskilde Universitet, hvor hun også har skrevet sin ph.d. om tillidsbaseret styring og ledelse. Tina forsker i tillidsbaseret styring og ledelse i offentlige organisationer. Hun er optaget af, hvad tillidsbaseret styring og ledelse er i praksis og undersøger, hvordan politisk ledelse i danske kommuner ser ud - og hvordan institutionelle designændringer kan være med til at styrke den kommunalpolitiske ledelse.

Bestil opkald om netværk

Ja tak, ring til mig

Tilmelding

12 måneders medlemskab
Pris 14.950 kr. (ex. moms)
Medlemspris 13.455 kr. (ex. moms)