Tilbage til oversigten

Mindful Leadership Circle

Forløbet er for dig som allerede har et grundlæggende kendskab til mindfulness og nu ønsker at tage det næste skridt mod at handle ud fra dine egne værdier - selv i en travl hverdag. 

Sammen med en af Danmarks dygtigste underviser på området, Executive coach og mindfulnessekspert Charlotte Mandrup, mødes du i en lille gruppe af ligesindede ledere til kontinuerlig træning, udvikling og fælles diskussioner.

Vi kan skelne mellem indre og ydre bæredygtig ledelse. De to er selvfølgelig ikke modsætninger, men nemmere at lære og implementere, når de er adskilt. Kurset her er rettet mod netop den indre bæredygtighed, der er forudsætningen for at kunne bedrive autentisk, modig og konsekvent ledelse i en uforudsigelig og kaotisk verden. Vi vil afdække den indre kerne, der er grundlaget for bæredygtig ledelse; nemlig dine værdier. For kun ved at handle på dine egne værdier når kravene stiger og omgivelserne skifter, kan du holde fast i dig selv og dermed være en autentisk leder, der skaber tryghed, mening og inspiration.

Forløbet er bygget op om fire emner:

Ydre ledelsesmæssige vilkår: hvordan navigerer jeg mellem opgaven, omgivelserne og forandringerne?

Indre fordybelse versus ydre præstation: hvordan balancerer jeg mine egne behov mod medarbejdernes og organisationens?

Indsigt og implementering: hvordan identificerer jeg mine vigtigste værdier – og leder på dem?

Indre og ydre ledelsesfælder: hvad står i vejen for, at jeg kan være den leder, jeg ønsker at være? Og hvordan undgår jeg fælderne?

Vi vil diskutere og træne spirituelle discipliner, der hjælper os med at navigere for egen og fællesskabets bedste, også i en kapitalistisk og højt præsterende hverdag; herunder taknemmelighed, gavmildhed, glæde, meningsfuldhed, forbundethed, empati og kærlig venlighed. Vi vil se på de forhold, der kan få os til at gå på kompromis med vores egne værdier og hvordan vi kan undgå at blive ført væk fra vores kerne. Og vi vil blive klogere sammen.

Brug for hjælp?

32 83 36 10
Tilmeld dig nu

Målgruppe

Forløbet er for dig, der har et grundlæggende kendskab til mindfulness og ønsker at tage det næste skridt mod autenticitet og værdibåret ledelse. Du kender mindfulnessprincipperne og accepterer, at de fleste af dine automatiske tanker stammer fra fortidens oplevelser eller fremtidens forventninger.

Du har øvet dig i og lykkes indimellem med at tage kontrollen over dine tanker og følelser og ikke blot lade dig styre som en robot. Måske har du en fast meditation, måske ikke - men du ved, hvordan man mediterer.

Mindful leadership circle 1200x800

Udbytte

Efter forløbet har du en dybere forståelse for det værdiskifte vi i samfundet og arbejdsmarked er midt i, samt et grundigere kendskab til dit personlige værdi-økosystem.

Du får et sæt værktøjer fra den spirituelle disciplin bag mindfulness, der kan hjælpe dig med at være det menneske og den leder du ønsker at være, uden at give efter for pres, bukke under for stress, eller give op i magtesløshed.

Undervisningsform

Sammen skaber vi trygge og fortrolige rammer, så vi kan drøfte også de svære ting ved at være leder. Vi veksler mellem undervisning og øvelser, nære samtaler i gruppen og fællesdebat. Programmet er ustresset og tillader dig tid til at fordøje og bearbejde stoffet.

Du skal være villig til at dele af din egen selvindsigt og til at vise aktiv interesse i andres ledelsesmæssige problemstillinger og muligheder. Holdet er ikke større, end at underviseren kan have fokus på den enkelte.

Praktiske oplysninger

Den første gang mødes vi fysisk en hel dag, så vi kan se hinanden i øjnene og opleve det fysiske nærvær i gruppen. Derefter fortsætter møderne online i to timer ad gangen (6 gange) inden vi igen slutter af med et fysisk heldagsmøde. På den måde kan vi mødes kontinuerligt igennem en længere periode uden at blive belastet af unødig rejseaktivitet.

De to fysiske heldagsmøder finder sted kl. 10-16 i København eller i Vejle. De 6 online møder finder sted kl. 8.30-10.30.

Inkluderet i prisen er:

  • Undervisning
  • Kursusmaterialer (online videoer, tekster m.m.)
  • Forplejning på de to heldagsmøder

Underviser

Charlotte

Charlotte Mandrup

Charlotte Mandrup er forfatter, executive coach, psykoterapeut og ledelsesrådgiver og er kendt for at have bragt mindfulness ind i det danske erhvervsliv. Hun har selv gennem mere end 25 år praktiseret mindfulness og har en unik evne til at oversætte den traditionelle disciplin til en praktisk og resultatorienteret virkelighed. Charlotte har udgivet en række bøger om mindfulness, hvoraf flere er blevet bestsellers, hun har været fast ledelsesskribent på Berlingske Business og hun er en efterspurgt foredragsholder og aktiv debattør. Charlotte underviser i kurserne Mindfulness for ledere og Mindful Leadership Circle.

Bevis på dine nye kompetencer

Du vil modtage et digitalt kursusbevis efter din deltagelse på kurset. Dit kursusbevis kan tilgås via vores online platform DiplomaSafe, hvorfra du kan tilføje det på din LinkedIn-profil, downloade det til din e-boks, printe det eller dele det med dit netværk på flere sociale medier.

Betaling

Alle priser er inkl. materialer og forplejning – men ekskl. moms, transport og ophold, medmindre andet er anført.

Fakturering sker typisk 5 uger før opstart. Ønsker du at blive faktureret med det samme, bedes du give besked om dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding. Ønsker du at betale med kreditkort, bedes du give besked om dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding, eller skrive til os på kurser@lederne.dk efter tilmelding.

Lederne KompetenceCenter forbeholder sig ret til prisændringer og tager forbehold for evt. trykfejl.

Betalingsbetingelser er 14 dage netto fra fakturadato. Ved manglende betaling pålægges renter pr. påbegyndt måned. Vær opmærksom på, at manglende rettidig betaling kan resultere i udelukkelse fra det købte forløb og eksamen.

Afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) kan ske vederlagsfrit indtil fem uger før forløbets start. Det sker ved at sende en mail til kurser@lederne.dk. Den fulde pris betales, hvis afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) sker senere end fem uger før forløbets start.

Lederne KompetenceCenter CVR nr.: 25 13 25 72

Mit Lederskab - til dig som studerende

Mit Lederskab er personlig lederudvikling tilrettelagt til lige netop dig. Er du studerende på en uddannelse eller et enkeltfag på en akademi-, diplom- eller masterniveau i Lederne Kompetencecenter har du mulighed for at tilkøbe Mit Lederskab basispakke til kun 1.495 kr. ekskl. moms/år. Forløbet inkluderer bl.a.:

  • En personlig udviklingsplan
  • 30% i rabat på et af Lederne Kompetencecentrets egne kurser (uden ECTS-point)
  • 1:1 personlig ledersparring
  • Konferencedeltagelse og faglige inspirationsmøder

Du får desuden adgang til en digital platform, der samler podcasts, artikler og video om alt det nyeste inden for ledelse. 

Brug Mit Lederskab om et supplement til din uddannelse. Læs mere og tilmeld dig Mit Lederskab basis til 1.495 kr. her (Notér at du er studerende, så du får studierabat). Eller skriv til os på mitlederskab@lederne.dk for at høre nærmere.

Tilmelding

2 fysiske dage samt 6 online-møder
Pris 15.900 kr. (ex. moms)
Medlemspris 14.300 kr. (ex. moms)

Mindfulness for ledere

Vil du have indsigt i nogle effektive teknikker og mentale træningsværktøjer fra mindfulnessuniverset til at styrke evnen til fokus og kontrol? Med kurset Mindfulness for ledere opnår du, hvordan mindfulness kan hjælpe dig i dit arbejdsliv og dit lederskab.