Tilbage til oversigten

Kommunikation for ledere

Som leder skaber du resultater gennem andre. Derfor er din evne til at kommunikere klart og engagerende afgørende for din evne til at lykkes som leder.

På kurset lærer du at kommunikere med overblik, retning og klare budskaber, samt at skabe motivation og positive samarbejdsrelationer. Frem for alt lærer du at kommunikere personligt og med gennemslagkraft, så du selv træder tydeligt frem.
 
Vi ved fra forskning, at ledere, der fremstår som menneskelige og varme, samtidig med de indgyder respekt via deres person og kompetencer, leverer de bedste resultater. Det er derfor vigtigt, at dine kommunikative kompetencer er baseret på viden om både retorik og relationer. Du får indsigt i, hvordan du strukturerer din kommunikation med retoriske værktøjer, så den bliver knivskarp. Samtidig får du indsigt i, hvordan du bruger din person og dit kropssprog til at give din kommunikation tyngde, troværdighed og autenticitet, og hvordan du kommunikerer med indlevelse og empati, så du motiverer andre, flytter holdninger og skaber handling. Vi har særlig fokus på hvordan du kommunikerer til større forsamlinger, dvs. holder en tale eller kommer med et indlæg. Og du vil i din kommunikation lære at argumentere både til hjerne og hjerte.
 
Vi har fokus på træning i praksis gennem mundtlige øvelser, så du får både trænet din evne til at inddrage krop og stemme i din kommunikation og øvelse i, hvordan du gennem din personlige kommunikation skaber troværdighed, bevarer den og bruger den.

Styrk din kommunikationsstil og skab gode samarbejdsrelationer:

Lær, hvordan du gør din kommunikation tydelig og overbevisende
Få indsigt i, hvordan du skaber forståelse og engagement omkring dit budskab
Få indsigt i, hvordan du kommunikerer - både til større og mindre forsamlinger - med indlevelse og empati
Træn din evne til at kommunikere - også med krop og stemme


Brug for hjælp?

32 83 36 10
Tilmeld dig nu

Målgruppe

Kurset henvender sig til dig, der ønsker indsigt i din egen måde at kommunikere på og træning i at kommunikere klart og tydeligt og skabe positive relationer.

Ledelse af psykologiske tryghed

Kursets indhold

Kurset varer to dage, og undervisningen veksler imellem teori og øvelser. Vi lægger vægt på, at der er fokus på den enkelte deltager og tid til individuel sparring og feedback. Derfor er der maks. 12 deltagere på hvert hold.
 
Fokus er på at løfte din evne til at træde i karakter som leder og kommunikere tydeligt, struktureret og engagerende. Vi kobler din personlige kommunikation sammen med evnen til at skabe gode relationer gennem indlevelse og empati.

Praktiske oplysninger

Inkluderet i prisen er undervisning, kursusmaterialer og forplejning.

Underviser

Birgitte Dam Jensen

Birgitte Dam Jensen

Birgitte er kommunikationsekspert og har arbejdet med retorik, personlig gennemslagskraft, mental robusthed og kropssprog i mere end 15 år. Hun har undervist og trænet ledere og topledere, samt været personlig rådgiver for en håndfuld danske topledere og politikere. Hun har baggrund som skuespiller og har arbejdet som instruktør og dramalærer på Odense Skuespillerskole, og som underviser og coach i Forsvaret. Det sammen med hendes viden om retorik og dramaturgi fra Københavns Universitet, har givet hende en unik forståelse af hvordan ord, krop og energi spiller sammen, når mennesker kommunikerer. Birgitte er en efterspurgt foredragsholder og keynote speaker, og en ofte benyttet ekspert om blandt andet gennemslagskraft og kommunikation i TV, aviser og magasiner. Birgitte har desuden skabt et unikt koncept med konkrete træningsmetoder, som hjælper mennesker med at udvikle, styrke og fastholde deres robusthed i en tempofyldt og krævende verden. Konceptet har hun foldet ud i bogen “Bevar dig selv – robust i en uforudsigelig fremtid”.

Betaling

Alle priser er inkl. materialer og forplejning – men ekskl. moms, transport og ophold, medmindre andet er anført.

Fakturering sker typisk 5 uger før opstart. Ønsker du at blive faktureret med det samme, bedes du give besked om dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding. Ønsker du at betale med kreditkort, bedes du give besked om dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding, eller skrive til os på kurser@lederne.dk efter tilmelding.

Lederne KompetenceCenter forbeholder sig ret til prisændringer og tager forbehold for evt. trykfejl.

Betalingsbetingelser er 14 dage netto fra fakturadato. Ved manglende betaling pålægges renter pr. påbegyndt måned. Vær opmærksom på, at manglende rettidig betaling kan resultere i udelukkelse fra det købte forløb og eksamen.

Afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) kan ske vederlagsfrit indtil fem uger før forløbets start. Det sker ved at sende en mail til kurser@lederne.dk. Den fulde pris betales, hvis afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) sker senere end fem uger før forløbets start.

Lederne KompetenceCenter CVR nr.: 25 13 25 72

Bevis på dine nye kompetencer

Du vil modtage et digitalt kursusbevis efter din deltagelse på kurset. Dit kursusbevis kan tilgås via vores online platform DiplomaSafe, hvorfra du kan tilføje det på din LinkedIn-profil, downloade det til din e-boks, printe det eller dele det med dit netværk på flere sociale medier.

Mit Lederskab

Når du vælger kompetenceudvikling hos Lederne Kompetencecenter, giver vi dig lige lidt ekstra.

Du bliver en del af Mit Lederskab, som giver dig adgang til at benytte:

  • Vores populære og eksklusive virtuelle Lederinspirationsmøder
  • Individuel uddannelsessparring, der tager udgangspunkt i dine ønsker og udfordringer
  • Inspirationsuniverset, hvor du får adgang til podcasts, video materiale, artikler m.fl. der tager udgangspunkt i ledelse

Hvis du ikke ønsker at være en del af Mit Lederskab, kan du altid give os besked, så sørger vi for at afmelde dig. 

Vi glæder os til at bidrage til din lederudvikling! 

Tilmelding

2 sammenhængende dage fra kl. 09:00 - 16:00
Pris 13.200 kr. (ex. moms)
Medlemspris 11.900 kr. (ex. moms)

Det siger vores kursister:                                                                                                                                        

"Jeg havde et ønske om at blive bedre og mere tydelig i min kommunikation. Efter dialog med Lederne Kompetencecenter valgte jeg at deltage på Kommunikation for ledere. Det var to meget intensive dage med fokus på både hvad og hvordan, man holder en tale. Udover konstruktiv feedback, så fik jeg med mig nogle gode værktøjer og rammer for, hvordan man holder en rød tråd i en tale. De indgår nu i den måde jeg kommunikerer med min afdeling, hvilket gør, at jeg husker at komme rundt om alle dele, som jeg havde tænkt at tale om. For mig var kurset meget givende, og jeg kan varmt anbefale at deltage på kurset."
Karin Sutherland, Økonomichef Nat-Tech Økonomi, Aarhus universitet

Andre relevante kurser:

Personlig gennemslagskraft

Personlig gennemslagskraft

På dette 3. dages kursus lærer du blandt andet om kropssprog, overbevisende kommunikation samt hvordan du bedst skaber positive relationer til andre.

Konflikthåndtering

Lær at opbygge en sund konfliktkultur, hvor I er åbne og nysgerrige, når der opstår uenigheder. Kurset er for dig der ønsker professionelle redskaber og metoder til at håndtere konflikter på arbejdspladsen.