Tilbage til oversigten

Garuda certificering

Bliv certificeret bruger af Garuda FokusProfilen - et effektivt og praktisk redskab til udvikling og rekruttering.

En certificering i profilværktøjet Garuda FokusProfilen kvalificerer dig til at tolke og benytte profilen, samt til at facilitere en værdifuld tilbagemeldingssamtale med testtager.

Med FokusProfilen kan du afdække, hvad en kandidat eller medarbejder foretrækker at fokusere på, og hvilke typer opgaver hun trives med. Det giver afsættet for en kvalificeret og konstruktiv dialog om ansvar, motivation, udfordringer og udvikling – hvad enten du skal rekruttere eller udvikle. Målet er at skabe større selvindsigt, trivsel og succes i jobbet.

Profilen egner sig til både 1:1-samtaler og teamprocesser. HR og ledelsen får nemlig dels bedre overblik over om medarbejderen sidder med de rigtige typer opgaver og koncentrerer sig om de områder, som både medarbejderen og virksomheden får mest ud af. Dels får de indsigt i, om teamet er skruet rigtigt sammen, eller om der eksempelvis fokuseres for meget på at gå i detaljer og for lidt på at skabe hurtige resultater. 

Målgruppe
Kurset er for dig, der er leder eller arbejder med HR. Du ønsker inspiration og konkrete redskaber, som du kan bruge til rekruttering og udvikling af medarbejdere og teams. Du får også udbytte af kurset, hvis du har ambition om at blive leder eller gerne vil arbejde med HR.


Efter kurset kan du:

  • Facilitere en tilbagemeldingssamtale med testtager
  • Anvende profilen til at placere ansvar og opgaver hos de bedst egnede personer
  • Bruge profilen til at opbygge og udvikle stærke og velfungerende teams
  • Forholde dig etisk til brugen af profilværktøjet og tests ud fra de givne lovkrav og retningslinjer
 
Tilmeld dig nu

Indhold og udbytte

FokusProfilen tilbyder i alt syv forskellige profilværktøjer med tilhørende processer, der kvalificerer HR-arbejdet. Profilerne kan bruges enkeltvis eller sammen. Med deres gennemgående fælles begreber, billeder og sprog er de et stærkt redskab til at skabe synergi i større, strategiske sammenhænge i virksomheder og organisationer. 
Certificeringskurset fokuserer dybdegående på personprofilen. Der gives eksempler på brugen af de øvrige. Derudover vil der være mulighed for at arbejde videre med spejlprofilen og drømmejobprofilen. 

De syv profilværktøjer er 

  • PersonProfil
    Afdækker personens oplevelse af egen adfærd.

  • SpejlProfil
    Hvad er andres oplevelse af personen?

  • JobProfil
    Hvilke krav stiller jobbet?
  • UdviklingsProfil
    Hvilke ønsker har lederen til personens udvikling?

  • DrømmejobProfil
    Hvilke krav stiller personens drømmejob?

  • TeamProfil
    Hvilke krav stilles der til teamet?
  • GruppeProfil
    Hvordan ser teamets samlede fokusprofiler ud?


CERTIFICERING
For at blive certificeret som bruger af profilværktøjet FokusProfilen skal du følge undervisningen, vise forståelse for metoden og give en FokusProfil-tilbagemelding til mindst én person. 

Praktiske oplysninger

Undervisningsform
Du bliver en del af et aktivt forløb, der veksler mellem oplæg fra underviseren, dialog og praktisk træning, hvor du lærer at anvende FokusProfilen og give tilbagemeldinger. Du kommer også personligt i spil ved selv at tage nogle af de tests, som du bliver certificeret i at benytte.

Undervisningsmaterialer
På kursets første dag får du udleveret en manual med konkrete informationer om Garuda og procesbeskrivelser. Manualen guider dig gennem samtaler om henholdsvis konfliktløsning, samarbejde, jobtilfredshed og udvikling.

Forberedelse inden kurset
Sæt ca. to timer af til forberedelse inden kurset starter. Her bedes du: 

  • Udfylde din egen DrømmeProfil, Selvevaluering og FokusProfil (ca. 20 min. pr. test). Du får tilsendt links til testprofilerne. 

Du kan yderligere vælge at:

  • Bede to personer i dit netværk om at udfylde en SpejlProfil på dig. SpejlProfilen giver et billede af, hvordan andre opfatter dig.
  • Finde en testperson i dit netværk, som vil mødes med dig og tage FokusProfil-testen.


Forberedelse under kurset
Du forbereder en tilbagemeldingssamtale på FokusProfilen med din testperson (ca. 1,5 time).

Mødetid
• Undervisningen afholdes som et modul, der strækker sig over to sammenhængende dage uden overnatning.
• Mødetid: kl. 09.00 – 16.00

Prisen dækker
Undervisning og kursusmaterialer.

Undervisere

Anders Amstrup

Anders Amstrup

Anders har 15 års ledererfaring på mellem- og topniveau. Han har en uddannelsesbaggrund som erhvervspsykolog, cand. psych. og HD-A. Siden 2009 har Anders undervist godt 1.000 ledere hos Ledernes KompetenceCenter. Sideløbende har han været konsulent i blandt andet Magasin du Nord, hvor han over otte år havde 60 ledere i coachingforløb, teambuildede, konfliktmæglede og fungerede som krisepsykolog
Andreas Slavensky

Andreas Slavensky

Andreas er ejer af, og underviser ved ASL Consulting, samt direktør og ejer af Madsen Vinduer og Døre ApS. Andreas har tidligere arbejdet som projektleder, produktionsingeniør og direktør i Danmark og England med specielt fokus på procesoptimering, forretningsudvikling og ledelse. Andreas er uddannet Civilingeniør inden for Global Forretningsudvikling og International Teknologi ledelse fra Aalborg Universitet, og har siden certificeret sig som Business og Life coach, Scrum Master & Product Owner, Prince2, DiSC & Garuda personprofiler, samt taget en MBA fra Henley Business School.
Tudi Langkjær Larsen

Tudi Langkjær Larsen

Tudi ejer virksomheden Tudi Consult og arbejder til daglig med konfliktcoaching, mægling og trivselsledelse. Tudi har desuden i en lang årrække arbejdet som specialist i strategiske indsatser til at fremme arbejdsglæde og motivation og reducering af sygefravær. Tudi er uddannet cand.mag. i psykologi og international udvikling og efteruddannet konfliktmægler fra Københavns Universitet.
Mik

Mikael Bierbaum

Mikael har mere end 25 års erfaring som leder og chef i store organisationer, især indenfor HR udviklingsområdet, og har tillige lang undervisningserfaring fra universitetsverdenen samt fra konsulentbranchen, hvor han har været i flere internationale konsulenthuse. Mikael har været tilknyttet Garuda AS som underviser og censor siden 2004. Mikael er uddannet Cand.scient. pol. med speciale i organisation og ledelse, og har en master i strategi og organisationspsykologi fra Harvard University i USA. Endelig er Mikael uddannet Executive Coach og arbejder i dag primært med ledelsesudvikling og mentaltræning.

FAQ

Får jeg noget ud af kurset, hvis jeg allerede har erfaring i at afholde samtaler og udvikle medarbejdere?
Ja, kurset giver dig en ny vinkel på, hvordan du gennemfører kvalificerede samtaler i forbindelse med profiltests og benytter dette fundament til udvikling af medarbejdere og organisation.


Er erfaring fra HR en forudsætning?
Du behøver ikke at have arbejdet med HR eller medarbejderudvikling. 

Kan jeg få adgang til værktøjet på min computer?

Dette kursus lærer dig at læse og tolke profiler og give tilbagemeldinger til fokuspersoner. Hvis du ønsker adgang til værktøjet, skal du kontakte Garuda A/S og lave en aftale.

Kan jeg blive certificeret, hvis jeg ikke gennemfører alle elementer i kurset?
Nej. På kurset får du den nødvendige træning og forståelse, der sætter dig i stand til at arbejde kvalificeret med FokusProfilen. Dette er en forudsætning for din certificering.

 

Betaling

Alle priser er inkl. materialer og forplejning – men ekskl. moms, transport og ophold, medmindre andet er anført.

Fakturering sker typisk 5 uger før opstart. Ønsker du at blive faktureret med det samme, bedes du give besked om dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding. Ønsker du at betale med kreditkort, bedes du give besked om dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding, eller skrive til os på kurser@lederne.dk efter tilmelding.

Lederne KompetenceCenter forbeholder sig ret til prisændringer og tager forbehold for evt. trykfejl.

Betalingsbetingelser er 14 dage netto fra fakturadato. Ved manglende betaling pålægges renter pr. påbegyndt måned. Vær opmærksom på, at manglende rettidig betaling kan resultere i udelukkelse fra det købte forløb og eksamen.

Afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) kan ske vederlagsfrit indtil fem uger før forløbets start. Det sker ved at sende en mail til kurser@lederne.dk. Den fulde pris betales, hvis afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) sker senere end fem uger før forløbets start.

Lederne KompetenceCenter CVR nr.: 25 13 25 72

Mit Lederskab

I forbindelse med din tilmelding til til kompetenceudvikling hos Lederne Kompetencecenter, bliver du automatisk tilmeldt Mit Lederskab

Mit Lederskab er gratis de første seks måneder, og giver dig adgang til at benytte:

  • Vores populære og eksklusive virtuelle lederinspirationsmøder
  • Individuel uddannelsessparring der tager udgangspunkt i dine ønsker og udfordringer
  • Vores digitale platform, hvor du får adgang til podcasts, video materiale, artikler m.fl. der tager udgangspunkt i ledelse.

Hvis du ikke ønsker at være en del af Mit Lederskab, kan du altid give os besked, så sørger vi for at afmelde dig. 

Vi glæder os til at bidrage til din lederudvikling! 

Tilmelding

2 dage
8.500 kr. ekskl. moms

Se alle kurser i ledelse (8)