Få indblik i mindset, metode og modeller til at lede på en ny og fremtidsorienteret måde. Kurset afholdes virtuelt over en tre-måneders periode og tager bl.a. afsæt i ledelsesfokus og handlemuligheder i den aktuelle krisesituation.
På kurset lærer du, hvordan du leder dine medarbejdere med afsæt nye metoder og modeller – og du lærer hvordan ”Future of Work” ser ud.
Kurset afholdes over 6 formiddage fordelt over 3 måneder, så der er rig lejlighed til at anvende værktøjerne i praksis og få feedback undervejs. Da kurset afholdes virtuelt med fokus på interaktion med og mellem deltagerne, får du samtidig hands-on erfaring med at udnytte den virtuelle samarbejdsform både effektivt og levende.
Få indblik i fremtidens lederskab:
Lær om din rolle og adfærd som moderne leder | |
Forstå karaktertrækkene ved den moderne organisation | |
Få viden om taktisk eksekvering og de nye, virtuelle tools til møder, dialoger, samarbejde og præsentationer - og strategiarbejde | |
Lær om hvordan du inddrager, lytter og eksperimenterer dig frem til fremtidens arbejdsform |
Kursets ledelsesfaglige udgangspunkt er bl.a. Frederic Laloux’s tanker om den moderne organisation (udtrykt i bogen ”Reinventing Organisations”) og tankerne om Future of Work og Holacracy. Vi tager et opgør med den klassiske ledelsesform og med hierarkiet, for i stedet at skabe en ledelse og organiseringsform der er relevant i en (krise)tid med mange forandringer og med behov for en større forståelse for helheden og for dynamikken i organisationen.
Kurset gennemgår karaktertrækkene for den moderne ledelsesform, for den moderne organisation og de selv-organiserende teams og anviser, hvordan du sikrer taktisk eksekvering og en dagligdag af konstant dynamik. Vi kommer også til at tale om relationer og deltagende lederskab, som vitale redskaber for at skabe en dynamisk arbejdsplads.
Kurset tager udgangspunkt i, hvordan du organiserer og leder i en tid, hvor alt i stigende grad er omskifteligt, uforudsigeligt og komplekst.
Vi mødes virtuelt over 6 formiddage (hver 14. dag igennem knap 3 måneder) i små hold.
Vi skifter imellem indlæg, cases og praktiske øvelser med en høj interaktion med og mellem deltagerne.
Kurset afholdes virtuelt over 6 formiddage kl. 9-12 (ca. hver 14. dag over en periode på knap 3 måneder). Du vil som deltager få tilsendt login og tilgår kurset fra din PC.
Du vil modtage et digitalt kursusbevis efter din deltagelse på kurset. Dit kursusbevis kan tilgås via vores online platform DiplomaSafe, hvorfra du kan tilføje det på din LinkedIn-profil, downloade det til din e-boks, printe det eller dele det med dit netværk på flere sociale medier.