Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Tilbage til oversigten

Diplomuddannelsen i ledelse

Er du leder, og ønsker du at kombinere dine personlige ledererfaringer med en ambitiøs og målrettet uddannelse, mens du opbygger et værdifuldt netværk med andre ledere? Så er diplomuddannelsen i ledelse helt sikkert noget for dig.

Diplomuddannelsen er på bachelorniveau og er dermed adgangsgivende til relevante masteruddannelser.

Hele uddannelsen består af:

Tre obligatoriske moduler
Tre valgfrie moduler, som du selv vælger i løbet af uddannelsen
Afgangsprojekt

 

De valgfrie moduler samt afgangsprojektet giver dig mulighed for at tilrettelægge uddannelsen efter dine egne behov og ønsker til de specifikke opgaver, du står overfor. Du kan specialisere dig inden for områder, som er særlig relevante for din virksomhed og din karriere.  

Under hele uddannelsen har du en personlig vejleder. Du skal være indstillet på at afsætte den nødvendige tid til forberedelse i form af selvstudier og/eller studiegrupper, vejledning og eksamen. 

Du tilmelder dig hele uddannelsen nederst på denne side, hvor du også kan se de forskellige datoer for de allerede fastlagte obligatoriske moduler i København og Kolding.

Brug for hjælp?

3283 3610
Videregående uddannelse
Tilmeld dig nu

Bestil opkald om tilmelding eller rådgivning

Ja tak, ring til mig

Varighed og opbygning

Diplomuddannelsen i ledelse tager du typisk ved siden af dit job i løbet af 2-3 år.

Hvis du gennemfører alle moduler svarer uddannelsen til ét års fuldtidsstudie (60 ECTS point) på bachelorniveau. Uddannelsen giver dermed adgang til relevante masteruddannelser.

Uddannelsens opbygning

  • Tre obligatoriske moduler, der hver består af to fag (30 ECTS)
  • Tre valgfrie moduler svarende (15 ECTS)
  • Et obligatorisk afgangsprojekt (15 ECTS) 

Hvert af de obligatoriske moduler består af 3 x 2 dages kursus, sparring og en eksamen. Alle fag afsluttes med eksamen.

Indhold og udbytte

Diplomuddannelsen i ledelse består af tre obligatoriske moduler med hver to fag:

Modul 1: Det personlige lederskab og forandring

 
Fag:

  • Lederskab og kommunikation
  • Professionelt lederskab

Du får kendskab til og kompetencer inden for:

  • Kommunikative tilgange og ledelsestilgange
  • Dine kommunikative mønstre som leder
  • Anerkendende ledelse
  • Dit professionelle lederskab
  • Ledelsesmæssige problemstillinger og kompetencer
  • Din evne til at reflektere over egen praksis
Modul 2: Ledelse af medarbejdere og faglig ledelse

 
Fag:

  • Ledelse i dynamiske relationer
  • Ledelse i lærings- og kompetencerelationer

Du opkvalificeres og får kompetencer i forhold til:

  • Samarbejdsprocesser
  • Personaleorganisering og effektivisering
  • Din egen praksis som personaleleder
  • Strategiske læringsrum for medarbejderne
  • Organisering af teams og vidensdeling
  • Anerkendende og udviklende samtaler
Modul 3: Organisation, ledelse og samskabelse

 
Fag:

  • Organisation og processer
  • Organisation, styring og strategi

Du får kompetencer i forhold til at:

  • Analysere og reflektere over sammenhænge og processer
  • Forstå og skelne mellem forskellige teoriers og metoders betydning
  • Identificere behov for egen og organisatorisk kompetenceudvikling
  • Analyse af organisatoriske problemstillinger
  • Refleksion over egen ledelsesmæssige praksis
  • Styring i egen organisation

Dernæst følger tre valgfrie moduler, hvor du f.eks. kan vælge:

  • Ledelse og jura
  • Projektledelse
  • Økonomisk Ledelse
  • Strategisk ledelse
  • Forandringsledelse
  • Ledelse og globalisering
  • HRM og ledelse
  • Ledelse af marketing og ekstern kommunikation
  • Ledelse og coaching

Som deltager på Diplomuddannelsen i ledelse får du desuden et gratis abonnement på LEDELSE i DAG. LEDELSE i DAGs artikeldatabase giver nye vinkler og perspektiver på ledelse i en dansk og international sammenhæng og skrives i samarbejde med førende forskere og ledelseseksperter fra ind- og udland.

Undervisere

Anders Amstrup

Anders har 15 års ledererfaring på mellem- og topniveau. Han har en uddannelsesbaggrund som erhvervspsykolog, cand. psych. og HD-A. Siden 2009 har Anders undervist godt 1.000 ledere hos Ledernes KompetenceCenter. Sideløbende har han været konsulent i blandt andet Magasin du Nord, hvor han har haft mere end 60 ledere i coachingforløb.

Hannie Van der Windt

Hannie er konsulent hos Center for Ledelse og UCS. Hun har en MBA, en Facilitatoruddannelse i Teori U og en bred uddannelse inden for sprog, kommunikation, ledelse og organisationsudvikling. Hannie har erfaring som leder i det private erhvervsliv.

Adgangskrav

For at blive optaget på diplomuddannelsen i ledelse skal du have gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse. Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring efter endt uddannelse.

Hvis du ikke opfylder de formelle adgangskrav, er det stadig muligt at blive optaget på baggrund af dine reelle kompetencer.

Læs mere om realkompetencevurdering

Priser

Her kan du få et overblik over alle priser inkl. den særpris, du får, såfremt du køber hele uddannelsen samlet.

Priser:

  • Obligatoriske moduler 17.300 kr. (10 ECTS)
  • Valgfri moduler 9.200 kr. (5 ECTS)
  • Afsluttende modul 14.500 kr. (15 ECTS)

Særpris:

  • Køb de tre obligatoriske moduler samlet 48.500 kr. (30 ECTS)
  • Køb hele uddannelsen samlet 87.000 kr. (60 ECTS) (obligatoriske moduler, valgmoduler + afgangsprojekt) (Betales i 3 rater)

Prisen dækker undervisning, vejledning, eksamen og forplejning.

Litteratur betales særskilt.

Yderligere oplysninger

Diplomuddannelsen i ledelse er godkendt af Undervisningsministeriet og internationalt anerkendt via pointsystemet European Credit Transfer System med 60 ECTS point. Den varer sammenlagt tre år. Fagligt svarer et diplom i ledelse til en bachelorgrad, og uddannelsen giver dermed adgang til relevante masteruddannelser.

Diplomuddannelsen i ledelse udbydes af Lederne i samarbejde med IBA og DTU.

Vores samarbejdspartnere

Ledernes KompetenceCenter samarbejder med IBA og DTU

Vi samarbejder med IBA Kolding og DTU om at udbyde vores diplomuddannelse.

 

   IBA Erhvervsakademi Kolding DTU   

 

 

Datoer i København - opstart efterår 2019

Modul 1 - Det personlige lederskab og forandring

Kursusdatoer:
12. - 13. august 2019
19. - 20. september 2019
4. - 5. november 2019

Eksamen: 9. december 2019

10 ECTS point

 

Modul 2 - Ledelse af medarbejdere og faglig ledelse

Kursusdatoer:
28. - 29. januar 2020
9. - 10. marts 2020
20. - 21. april 2020

Eksamen: 27. maj 2020

10 ECTS point

 

Modul 3 - Organisation, ledelse og samskabelse

Kursusdatoer:
10. - 11. august 2020
14. - 15. september 2020
26. - 27. oktober 2020

Eksamen: 1. december 2020

10 ECTS point

Datoer i Kolding - opstart efterår 2019

Modul 1 - Det personlige lederskab og forandring

Kursusdatoer:
3.-4. september 2019
8.-9. oktober 2019
5.-6. november 2019

Eksamen: 10. -11. december 2019

10 ECTS point

 

Modul 2 - Ledelse af medarbejdere og faglig ledelse

Kursusdatoer:
4.-5. februar 2020
3.-4. marts 2020
14.-15. april 2020

Eksamen: 12.-13 maj 2020

10 ECTS point

 

Modul 3 - Organisation, ledelse og samskabelse

Kursusdatoer:
1.-2. september 2020
6.-7. oktober 2020
3.-4. november 2020

Eksamen: 8.-9. december 2020

10 ECTS point

 

Se alle valgfag og obligatoriske fag på diplomuddannelsen (9)

Tilmelding

10 uger pr. modul
87.000 kr.