"Hellere risikere at fejle end at være passiv"

Krisen har vist at ledere er vigtige, også i fremtiden.

Nogle gange skal vi mennesker undvære noget, før end vi opdager, at det er vigtigt for os. Eksempelvis ved mange mennesker ikke at de har brug for tryghed før end ulykken rammer og man mister sit job.

Ifølge PFA, Tryg, og Gjensidige har der været et markant ændret mønster i trækket på sundhedsforsikringerne under krisen. De tre forsikringsselskaber melder, at det megen hjemmearbejde har ført til en kraftig stigning i sager om angst, stress, isolation, ensomhed og depression.

Min pointe er, selvom samfundet i de sidste mange år har bevæget sig mod mere selvledende medarbejdere i flade organisationer, så vil der fortsat være rigeligt brug for os ledere. Det kan vi lære af krisen, som har sat det på spidsen. Det dur ikke at lade medarbejderne passe sig selv, fordi alle mennesker på en arbejdsplads har brug for rammer og fællesskab i et eller andet omfang. Nogle har et lille behov og andre et stort, men uden rammer og fællesskab, så forsvinder en væsentlig del af meningen med livet, hvis jeg skal bruge store ord.

Forfatteren Laloux opnåede berømmelse på sit kontroversielle udsagn om, at ledere snart ville være overflødige, fordi medarbejderne ville lede sig selv i fremtidens organisationer. Jeg er særdeles uenig med Laloux, fordi manglende ledelse - ude i den praktiske virkelighed - stort set altid fører til konflikter, højt sygefravær, magtkampe, dårlig trivsel og lav produktivitet. Det der kommer til at ændre sig i fremtiden er lederens rolle. Og krisen illustrerer rigtigt fint, at i flade dynamiske organisationer med selvledende medarbejdere er lederens rolle at skabe rammer og fællesskab.

Krisen har også vist at, der er brug for ledere i balance, fordi så kan du bedre udfylde fremtidens lederolle. Når du leder selvledende medarbejdere i en flad organisation, så er kompleksiteten øget og alt forandrer sig løbende - forandring bliver en puls.

I dette kaoslignende landskab må du ikke vælte omkuld. Som leder skal din stærke lederidentitet give dig ressourcer og robusthed. Men din styrke må ikke være på bekostning af din rummelighed, fordi så smiler og nikker dine medarbejdere bare til dig, imens de skaber rammer og fællesskab i det skjulte uden dig. Og så ender du med at være leder mere af navn end af gavn.

Globaliseringen fører mangt og meget med sig, blandt andet at såvel medarbejdere som ledere bliver mere selvledende i fladere, dynamiske organisationer. Dette reducerer ikke lederens rolle som personaleleder; det ændrer derimod lederens rolle væsentligt. En rød tråd i mit arbejde som lederudvikler er at hjælpe ledere med at finde og definere sin nye rolle i forhold til medarbejdere, chef og lederkolleger samt at tilegne sig de lederkompetencer, som udfyldelsen af rollen kræver. 

Lederen skal være i balance med sig selv og i relationerne med andre, ambitiøs og i stand til at levere varen både som strateg og som “people manager”. Tidligere? talte man om bløde og hårde lederkompetencer. De hårde handlede om regneark og rationalisering, mens de bløde handlede om lederens personlige og samarbejdsmæssige kompetencer.

I den nye økonomi er der byttet om på, hvad der er bløde og hårde lederkompetencer, fordi det nu er lederens menneskelige kompetencer, som er den direkte resultatskaber.

Du står både med livsprojektet at finde dig selv og din integritet, og samtidig skal du finde ind til fællesskabet med andre mennesker med åbenhed, rummelighed og omsorg. Opnår du denne balance, så hæver du dit refleksionsniveau afgørende, hvilket vil styrke dig – både som menneske og som leder. Det er afgørende for din succes, at du finder denne balance i dit lederliv.

Jo bedre du mestrer denne balance, jo stærkere kan du eksekvere og udvikle på en måde, hvor du får teamets ressourcer i spil samtidig med, at du skaber fælles retning og et godt samarbejde.