4. Vær forberedt på en ekstra faktor i din work life balance
Det kræver et vis overskud at tage på et kompetencegivende forløb. Du skal i perioder få undervisning, forberedelse og opgaveskrivning til at gå op med fuldtidsjob og privatliv. Efterlader du et indtryk af, at arbejdspresset bliver for stort, mindsker det chancerne for, at din opkvalificering betragtes som en god investering.
Det er derfor en god idé at sikre, at du har opbakning fra baglandet, og at du er indstillet på, at der er aktiviteter, du måske må sætte på standby i perioden.
- Undersøg, hvorvidt dit uddannelsesforløb ligger i eller uden for arbejdstiden
- Find ud af, hvad forløbet kræver af ressourcer fra dig, din virksomhed og dit bagland
- Gør det klart, hvad du har tænkt dig at trappe ned på, hvis det bliver nødvendigt
5. Lad dig ikke slå ud
Husk, at dit ønske om efteruddannelse skal gå op med virksomhedens øvrige aktiviteter. Et afslag kan derfor blot være udtryk for, at virksomheden har travlt eller for få ressourcer til at undvære dig i den pågældende periode.
Der er derfor ingen grund til, at du opgiver dit ønske om opkvalificering en gang for alle. I stedet kan du undersøge, om der er en løsninger, der passer bedre med virksomhedens økonomiske og tidsmæssige ressourcer:
- Find ud af, om du kan opdele efteruddannelsen i moduler, så du kan tage den i små bidder frem for et langt, sammenhængende forløb
- Læg en plan for fremtiden, og spørg ind til, om det er muligt at prioritere din opkvalificering til næste budgetår
Ved at gøre din forespørgsel mere spiselig kan et afslag vendes til en mulighed i fremtiden. Det vigtigste er, at du får papir på din opkvalificering, så du kan dokumentere dine færdigheder – tiden det tager, er ikke afgørende.
Betragt din efteruddannelse som et fælles projekt
Som arbejdsgiver er det vigtigt at bevare medarbejdernes markedsværdi og sikre, at de vedligeholder relevante kompetencer, men man vil samtidig ikke risikere, at efteruddannelse bliver deres billet videre.
Derfor er et godt råd til dig, der ønsker efteruddannelse, at du betragter din opkvalificering som et fælles projekt. Et projekt som både du og virksomheden vinder på.
Det kræver, at du så vidt muligt får forløbet til at harmonere med virksomhedens øvrige aktiviteter og ressourcer. Det kan de fem råd forhåbentligt hjælpe dig med.
Bestil et opkald fra en af vores rådgivere, og bliv klædt endnu bedre på til at overbevise din chef om efteruddannelse.