Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

”Grisen bliver ikke tungere af at blive vejet”

Når performance management påvirker kreativiteten / Lene Tanggaard

Lene Tanggaard indledte med at tage afsæt i neuropædagogik: Den meste hjerneforskning tager afsæt i studiet af snegles hjerner. De er så uhyre enkle, at man kan studere korrelationer imellem variabler på dem. Menneskets hjerne er derimod så kompleks, at den er svær at måle på. Det er værd at huske i forbindelse med de målinger, vi taler om i dag.

Vi kan ikke måle mere, end vores måleinstrumenter giver os adgang til, og de fleste måleinstrumenter er stumpe i forhold til de objekter, de forsøger at måle. Når vi ikke er i stand til at måle det, vi gerne vil måle på, så ender vi med blot at måle det, vi kan måle. Med hensyn til de personlige målinger får vi ikke nødvendigvis noget ud af at få at vide, at vi er ”orange” eller ”blå” i en personlighedstest. Det bremser personlig udvikling at blive sat i bås.

Lene foreslog en mere læringsorienteret tilgang til at bruge målesystemer. Vi bør ikke kun gå efter det, vi kan tælle og veje, og vi skal huske vigtigheden af at analysere de tal, vi indsamler. Vi tror, at tal er data. Men data er kreata – noget vi selv har skabt. Vi skal tale med hinanden om tallene, stille de gode spørgsmål og spørge kritisk ind til, hvad vi vil bruge målingerne til. Målinger kan noget, men vi skal også forstå, hvad det er, vi ikke får fat i, når vi måler. Målinger kan være et udgangspunkt for analyse og dialog, men giver ikke i sig selv nogen retning.

Kig på jeres egen rolle i forhold til den målstyringspraksis, der foregår i jeres virksomhed, opfordrede Lene Tanggaard. Måske er det tid til et paradigmeskifte eller et sæsonskifte. Styr målingerne mere end de styrer jer.

Vi dræber ikke den kreative energi ved at målstyre, men spørgsmålet er, om vi kunne bruge den energi bedre et andet sted. Kreativitet er en effekt af det, vi gør ved hinanden – det er ikke noget, der ligger og venter inden i os. Vi skal huske, at mål altid er retrospektive per definition. Vi har først sprog for noget, når vi har prøvet det. Hvis vi vil noget nyt, kan vi endnu ikke formulere mål for det.

Brudstykker fra diskussionen:
Måling er vel også udtryk for, at vi hellere vil vide end tro? Lene: Den holder sjældent vand. Niels Bohr har sagt, at videnskab handler om at stille nye spørgsmål. Jo mere vi ved, jo flere spørgsmål får vi. Dokumentation kan bidrage til, at vi kan vise verden, hvad vi kan. Så der taler jeg for evidens. Vi skal vide, at når vi begynder at tælle noget, fokuserer vi kun på det, vi kan tælle.

Er det at sætte hinanden i ”kasser” ikke blot et forsøg på at forstå sine kolleger? Lene: Jo, hvis vi har udviklet et samfund, hvor vi ikke ved, hvem vi selv er, kan det være en god ide at få at vide, at man er ”blå” eller ”orange”. Så kan det være en god feedback. Det er let af få en diagnose, men svært at slippe ud af den.

Hvilke slags målinger kan skabe grobund for kreativitet? Lene: Lad os i stedet kigge hinanden i øjnene og etablere den tillidsfulde kontrakt, hvor vi forstår, hvorfor vi er der. Det gode gammeldags håndtryk! Det er et godt udgangspunkt.

Guld fra plancerne: 

  • Tilgå målinger kritisk – spørg hvorfor, hvad og hvordan
  • Data er mere end tal – mål på ”why”-substansen
  • Undersøg hvad der motiverer medarbejderne i stedet for at typebestemme dem
  • Måling er godt til dokumentation – fx til at beskrive processen i en arbejdsgruppe
  • Tal kræver analyse og dialog.

 

Ledelse i Dag konference Efterår 2017