Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Vores coachingkonsulenter

Vores coachingkonsulenter står klar til at hjælpe dig trygt igennem dit coachingforløb. Alt efter hvilke årsager der ligger til grund for dit coachingforløb, sørger vi for det bedst mulige match mellem dig og coachingkonsulent.

Alle vores konsulenter har flere års erfaring med coaching og ledelse, samt indsigt i de udfordringer lederen kan stå i på arbejdsmarkedet. Læs mere om vores coachingkonsulenter og deres kompetencer nedenfor.
Gerda Lambertsen

Gerda Lambertsen

Min baggrund som coach er solidt funderet på mange års erfaring som leder, samt solide coachuddannelser og efteruddannelser. Siden 2000 har jeg drevet selvstændig coachingvirksomhed. Mine kunder er primært mellemledere og ledere med fokus på udvikling af det personlige lederskab.

Læs mere om Gerda

Min tilgang
Det er vigtigt at sikre, at jeg er den rette coach for dig, for at det bedste resultat kan genereres. Derfor starter vi med en indledende snak om, hvad der er dit tema og mål med coachingen, samt om jeg og den coachingstil, jeg anvender, vil fungere for dig.
Coachingprocessen er et tæt samspil, hvor begrænsende adfærd, tanker eller følelser i en given situation udforskes for at blive transformeret til energi, ro og balance, overblik, handlekraft og større selvværd specifikt eller generelt, så du gå til verden proaktivt og ressourcefuld. Derudover så smitter det også af i privatlivet, fortæller mine fokuspersoner mig.
Mit mål med coachingen er at hjælpe dig til at være og udleve din fulde kraft, så du bedst muligt kan realiserer dine værdier, mål og ønsker, som du har for dit arbejde og i livet.

Mit CV

2000 - Selvstændig executive coach og lederskabsudvikler 
2011 - Coach, Ledernes KompetenceCenter 
2004 - 2008  Coach, Giza (AS3) 
2003 - 2007  Underviser og coach, Dansk byggeri, Ebeltoft 
2000 - 2007  Konsulent, AS3 Companies (Outplacement og karriererådgivning) 
1996 - 2000  Forretningsfører, Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL) 
 1978 - 1995 Kontorchef, filialleder, souschef, Bikuben

 

Helene Aaling

Helene Aalling

Jeg har arbejdet med coaching, træning og udvikling af ledere og teams i godt 25 år. Siden 2004 i regi af egen virksomhed. Inden da som linje- og projektleder samt underviser og intern coach i en tværnordisk organisation.  Jeg er PCC-certificeret coach, CTPC-certificeret teamcoach samt eksamineret mediator.

Læs mere om Helene

Min tilgang
For mig handler ledercoaching om personlig læring og forandring i en professionel sammenhæng, der gavner både dig og virksomheden. Formålet er via nærværende og udfordrende samtaler at skærpe din præstation og bringe mere af dit potentiale som menneske og leder til udfoldelse.
Uanset fokus, tager vi afsæt i dine styrker og bruger dem som platform for, at du udnytter dit potentiale og lykkes. Jeg ønsker, at du igennem vores coachingsamarbejde finder det fornødne mod samt den tryghed, der skal til for at du kan ændre mindset og adfærd og lykkes med de ønskede forandringer og resultater.

Personligt lægger jeg stor vægt på ærlighed og tillid, læring og udvikling. Jeg ønsker at skabe rammerne for en kreativ proces, hvor vi sammen skubber til indgroede vaner  og forestillinger for at give plads til nye og bedre i fht dine værdier og visioner.

 

Mit CV

2017 - Coach og outplacement konsulent, Ledernes KompetenceCenter 
2007 - Partner i coachingvirksomheden Living Leadership ApS
2004 - 2007 Drevet coachvirksomheden Auctus
1999 - 2004 Leder for HR og kommunikation samt intern coach hos Nordea Finans
1993 - 1999 Linje- og projektleder samt underviser hos Nordea
 

 

Jens G. Friis

Jens G. Friis

Jeg er en erfaren ledelseskonsulent og certificeret coach med mange års erfaring indenfor topledelse i store koncerner. I 2011 etablerede jeg Strat & Co, hvor jeg fokuserer på strategi, executive coaching og kommunikation. Jeg har en meget ”hands on” tilgang. Uddannelsesmæssigt har jeg en cand.merc. fra CBS i København.

Læs mere om Jens

Min tilgang

Som coach er jeg meget inspireret af Peter Langs citat: ”Bag et hvert problem gemmer der sig en frustreret drøm – og drømmen kom først.” Jeg er optaget af det, der virker; velvidende at der meget vel kan være problemer. Men mit udgangspunkt er, at det du fokuserer på vokser. For mig er coaching en samskabende samtale, hvor jeg gennem undersøgende og udforskende spørgsmål hjælper og inspirerer fokuspersonen til at reflektere og lære af sine erfaringer og blive klogere på sine handlemuligheder og evner i forhold til konkrete problemstillinger og udfordringer. Sidst men ikke mindst, så har jeg en holistisk tilgang med afsæt i fokuspersonens professionelle liv. Velvidende at både det personlige og det mere private også kan være en del af udfordringen.

 

Mit CV

2018 - Associeret partner, Emerging 
2017 -  Ekstern coach, Ledernes KompetenceCenter 
2011 -  Indehaver, Strat & Co. 
2010 - 2011  Kommunikationsrådgiver, Hset Stræk i Vejle
2006 - 2009  Direktør, sekretariatschef mm., Dansk Landbrugsrådgivnings forskellige DBLR - centre
1999 - 2006  Direktør, Danpo A/S
1996 - 1999  Kommunikationsdirektør, Scandinavian Poulty/Danpo
1994 - 1996  Marketingschef, Plan Design A/S
1993 - 1994  Brandmanager, Nestlé Danmark A/S
1986 - 1993  Direktionssekretær, informationschef mm., Tulip koncernen
1984 - 1986 Økonomisk konsulent, Danske Slagterier

Charlotte Holm

Charlotte Holm

Jeg har i mere end 15 år arbejdet med min udvikling af hele ledere og bæredygtige organisationer. Med afsæt i coachcertificeringer indenfor business/stress og teamcoaching har jeg i forskellige chefroller drevet forandrings- og udviklingsprocesser i globale og danske B2B, B2C og produktionsvirksomheder.

Læs mere om Charlotte

Min tilgang
Coaching er en effektiv og positiv måde at skabe forandringer på præcis der, hvor der er behov for det. I coaching arbejder vi fra nutiden og mod fremtiden. Fokus er på at etablere mål og sætte handling bag. De fleste oplever derfor coaching som en meget positiv og energigivende måde at arbejde på.
Som coach udfordrer jeg gennem spørgsmål din tænkning, skaber nye indsigter og derigennem nye handlemuligheder og resultater. Jeg faciliterer processen, og hjælper dig med at definere dine egne mål, værdier og resultater.
I coachingprocessen hjælper jeg dig til øget selvindsigt og bevidsthed omkring, hvad der fastholder dig i dine udhensigtsmæssige handlemønstre, og gennem refleksion og konkrete opgaver arbejder vi med at ændre de gamle vaner til nye og hensigtsmæssige vaner, der understøtter dine mål. 
Jeg arbejder på leder og executive niveau. Mit fundament er 3 coachcertificeringer samt forskellige certificeringer indenfor positiv psykologi og person / teamanalyser. Jeg har mere end 2000 timers erfaring med business, life/stress og teamcoaching på både dansk, tysk og engelsk.

 

Nogle af de konkrete udfordringer, jeg hjælper ledere / executives med er:
At lande i en ny leder / direktionsrolle, at udvikle dit personlige lederskab, at blive bedre til at håndtere stress, at genfinde motivationen i jobbet, at blive bedre til at lede organisatoriske forandringer, ekstern forretningsmæssig og strategisk sparring, styrke kommunikative evner.

 

Mine kunder siger blandt andet om mig:
”…Hvad enten det er strategiske, taktiske eller praktiske udfordringer, der har været på dagsordenen, har Charlotte bragt tingene i perspektiv, og dermed været med til at frembringe processer og resultater for vores organisation.” Jens Erik Jensen, Director IT Infrastructure, Danish Crown

”Når en hektisk hverdag med mange projekter, mange chefer og daglig drift skal gå hånd i hånd, er det rart, at have én stjerne at gå efter. Charlotte er med sin professionalisme, erfaring og fantastiske humør en loyal og troværdig coach og sparringspartner. Hun gav mig energi, til at se muligheder og nye løsninger, min motivation og indsats blev klart øget. Store udfordringer blev vendt til små projekter.” Helle Juhl, HR Manager, Arkil

 

Mit CV

2018 - Direktør, GrowByHolm 
2015 -  Coach og managementkonsulent, Ledernes KompetenceCenter
2012 - 2014 Elevuddannelseschef / HR partner, Dagrofa 
2011 - 2012  International recruiter, Mascot International A/S
2008 - 2011  Head of training / HRD konsulent, Metro Cash & Carry ApS
2000 - 2008 Servicechef / Personalechef / Leder, Metro Cash & Carry ApS

Trine Diléng

Trine Diléng

Jeg er en erfaren erhvervscoach, der i mange år har arbejdet med lederes udvikling i en organisatorisk kontekst. Jeg er certificeret coach fra ICF (International Coach Federation). Mit faglige fundament bygger på en international akkrediteret coachuddannelse, mange års erfaring som leder og som coach, samt efteruddannelse. De seneste 12 år har jeg arbejdet som erhvervscoach og som sparringspartner for ledere og chefer på alle niveauer i organisationen.

Læs mere om Trine

Min tilgang
Som coach lægger jeg stor vægt på at skabe et rum baseret på tillid og tryghed, som kan understøtte dig i din udviklingsproces, læring og ønskede forandring. Jeg møder dig med nærvær, og min tilgang er nysgerrig og åben i forhold til dig og den udfordring, som du står overfor i dit lederskab. Som coach faciliterer jeg processen og sammen udforsker vi det, du bringer op. Målet er, at du får øget selvindsigt, kan se flere muligheder og får større handlekraft til at lykkes - og nå de ønskede forandringer.

I fællesskab kigger vi på dine vaner, handlemønstre og overbevisninger, så de ikke spænder ben, men hjælper dig i at nå dine mål og indfrier dine ambitioner. Vi tager udgangspunkt i dig, dine værdier og dine styrker, så du får styrket din integritet, din trivsel og dine præstationer.
Med udgangspunkt i ledelse og lederrollen drejer coachingen sig ofte om integritet og personlig udvikling, relationer og samarbejde, trivsel, stress og arbejdsglæde, værdier og mening, konflikter og kommunikation – men samtalerne kan også handle om andet, da vi i coachingen tager udgangspunkt i dig og din konkrete situation.

Som coach arbejder jeg på leder/chef/executive niveau. Jeg prioriterer min faglige udvikling højt og har blandt andet uddannet mig inden for positiv psykologi, som stresscoach, konfliktrådgiver, inden for ledelse, facilitering af processer, mindfulness og emotionel intelligens. 
Som medlem af ICF og ICF-certificeret coach følger jeg de høje standarder og etiske retningslinjer i ICF.

 

Mit CV

2008 - Executive Coach, Ledernes KompetenceCenter
2007 -  Ledelsesrådgiver og Coach, Ledernes Hovedorganisation 
1998 - 2006  Dialog Manager og kundeservicechef, Coloplast Danmark A/S 
1993 - 1998  Product Manager, Bang & Tegner A/S, Nomeco Koncernen 
1988 - 1993  Fundraiser og faglig leder, erhvervsområdet, Kræftens Bekæmpelse