Vær tro mod dine værdier

I mit daglige arbejde gennem snart 20 år med Outplacement kandidater - alle er ledere mellem to job - møder jeg oftere end før ledere, der i den afklarende fase - mens han/hun arbejder med sit eget værdisæt, succeshistorier, resultater og egen ledelsesstil – har overvejelse om, hvorvidt han/hun overhovedet ønsker at være leder i det næste job.

Af Lilli Thomasen, outplacementkonsulent hos Ledernes KompetenceCenter

14. juni 2017

Nogle af de svar jeg hører er:
  • Jeg ønsker at have reel indflydelse på min egen og mine medarbejderes situation
  • Jeg ønsker ikke at spille en anden rolle, end jeg er – altså at udføre en anden ledelsesstil end den jeg kan stå inde for
  • Firmaernes værdier er ofte kun flotte ord på hjemmesiden, men i virkelighedens verden efterleves de ikke, hvilket betyder, at jeg som leder ikke kan se mig selv eller mine medarbejdere i øjnene, idet der så ikke er sammenhæng mellem, det jeg siger, og det jeg gør.

Min erfaring som outplacementkonsulent og ledelsesrådgiver er, at hvis en leder i for lang tid under pres må udføre ledelsesopgaven ved at gå på kompromis med eget værdisæt og egne ledelsesholdninger, så er det der, vi ser stressen snige sig ind, og det er bekymrende, hvor mange flere stressramte jeg møder i mit job, end jeg gjorde for år tilbage.

Så måske skal vi til at se på værdierne og i hele vores arbejdsmodel, og dermed sørge for, at der også er ledere, der vil lede og gå forrest i fremtiden.

Om Lilli Thomasen

Outplacementkonsulent Lili ThomassenLilli Thomasen har erfaring med outplacement, kompetenceafklaring, karriererådgivning, ledersparring, undervisning og netværk. Lilli har en finansiel uddannelse og er certificeret inden for ledelsesudvikling, Garuda-test, outplacement og coaching.

LÆS MERE OM LILLI THOMASEN


Outplacement for ledere

Outplacement