Kend begreberne:
Klimaordbog

Der findes ikke en entydig definition af bæredygtighed. Men mange skeler til den banebrydende Brundtland-rapport fra 1987, hvor bæredygtighed blev defineret som “udvikling, der gør det muligt at imødekomme de nuværende menneskers behov uden at sætte de kommende generationers mulighed for at imødekomme deres behov på spil.”

Der er således tale om en bred tilgang til bæredygtighed, som ikke alene vedrører miljøet, men også det sociale og det økonomiske i samfundet. Denne tanke er yderligere udviklet i FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, der dækker de områder, hvor verden er i ubalance, og peger på, hvor vi skal være i 2030.

Når man bedriver bæredygtig ledelse, leder og producerer man ud fra en tredelt bundlinje, der tager hensyn til både mennesker, natur og økonomi – og gør dem til hinandens forudsætninger. Bæredygtig ledelse tager således lige så meget hensyn til de ikke-finansielle nøgletal som de finansielle.

For at måle på, hvor godt man præsterer på de ikke-finansielle nøgletal, kan man lave et såkaldt ESG-regnskab. Sammen med det traditionelle regnskab er det med til at give et helhedsorienteret og nuanceret billede af virksomheden.

Nysgerrig på bæredygtig ledelse? Læs mere her

I en cirkulær økonomi cirkulerer materialer og produkter i stedet for at havne til forbrænding eller deponering. Det er med andre ord en måde, hvorpå man kan minimere sit materialebrug. Det kender vi fra flaskepantsystemet, eller når vi køber andre typer genanvendt materiale. Vi har i årevis produceret og forbrugt ud fra en lineær tankegang, hvor produkter produceres, forbruges og smides ud. Men hvis vi skal skabe en bæredygtige fremtid, er vi nødt til at producere langt mere cirkulært.

CO2 er en naturligt forekommende gas i atmosfæren, men er der for meget af gassen i atmosfæren, vil atmosfæren blive varmet op. Det kendes også som drivhuseffekten, fordi CO2 holder på jordens varme, så den ikke kan slippe ud i rummet. Derfor kaldes CO2 også for en drivhusgas.

For at undgå de værste forudsigelser for klimaet skal vi arbejde hen mod en CO2-neutral verden, hvilket mange virksomheder allerede bidrager til. Det er dog umuligt at blive hundrede procent CO2-neutral. Derfor må virksomhederne kompensere på anden vis, eksempelvis gennem rejsning af skov eller teknologi, der optager CO2. Derfor taler man oftest om netto-nuludledning, hvilket vil sige, at der stadig udledes lidt CO2, men kun så meget, som der kan kompenseres for. Se også Kompensation.

Når man taler om CO2, taler man i virkeligheden ofte om flere drivhusgasser end CO2. Udover den mest udbredte drivhusgas CO2, findes der fem andre drivhusgasser, nemlig metan (CH4), lattergas (N2O), hydrofluorcarbon (HFCs), perfluorcarbon (PFCs), svovlhexafluorid (SF6), som alle skaber drivhuseffekt og dermed påvirker klimaet. Hver enhed af disse gasser påvirker dog klimaet i forskellig grad, og derfor har man for nemheds skyld omregnet effekten af den pågældende gas, så det svarer til effekten i CO2. Når alle gassers effekt er omregnet til CO2, skrives det som ækvivalenter, altså CO2e.

Corporate Sustainability Reporting Directive er et EU-forslag, der skal afløse et tidligere direktiv - “Non-Financial Reporting Directive” og omhandler krav til virksomheders rapportering af bæredygtighed. Direktivet er implementeret i § 99a regnskabsloven. Hvor det gamle direktiv omfattede 11.600 virksomheder i EU, vil det nye komme til at gælde for 49.000 virksomheder. Hvis det vedtages, vil det træde i kraft fra regnskabsåret 2023, og der vil i 2026 komme anbefalinger til rapportering for SMV’er.

CSR står for Corporate Social Responsibility og var en meget brugt betegnelse for bæredygtighed og virksomheders samfundsansvar. Betegnelsen er dog gledet i baggrunden til fordel for begreber som bæredygtighed, ESG og Verdensmål, som bygger videre på tankegangen i CSR.

CSS og CCU står for henholdsvist “Carbon Capture and Storage” og “Carbon Capture and Usage” og er teknologier, der kan opsamle og lagre eller bruge CO2. Det er efter alt at dømme nødvendigt, at disse teknologier tages i brug i større stil i fremtiden, fordi der allerede er ved at være ophobet for meget CO2 i atmosfæren.

Drivhusgasser er en betegnelse, der dækker over en række gasser, der er i stand til at holde på varmen i jordens atmosfære og dermed kan være med til at skabe en drivhuseffekt på jorden. De drivhusgasser, der har relevans i et klimaregnskab – og dermed for erhvervslivet – er:

• Kuldioxid (CO2) - Den mest dominerende drivhusgas
• Metan (CH4)
• Lattergas (N2O)
• Hydrofluorcarbon (HFCs)
• Perfluorcarbon (PFCs)
• Svovlhexafluorid (SF6)

På grund af atmosfærens øgede koncentration af drivhusgasser fra menneskelig aktivitet, stiger den globale gennemsnitstemperatur på planeten. Dette har været kendt i over 100 år, men har blandt andet været fortiet på grund af indsatser fra olielobbyister. FN’s seneste store klimarapport, der er baseret på over 15.000 videnskabelige artikler og studier, vurderer, at ud af de 1,09 graders temperaturstigning, der er set siden den industrielle revolution, er de 1,07 grader forårsaget af mennesker.

Når man skal lave sit klimaregnskab, skal man bruge emissionsfaktorer til at udregne forskellige kilders CO2-udledninger. Bruger du eksempelvis 2 ton cement, skal det omregnes med emissionsfaktoren for cement som er 131,7726 kg CO2e (pr. ton cement). Det er vigtigt at vide, at emissionsfaktorer hele tiden ændrer sig, for eksempel for elektricitet, og vil være forskellig fra land til land, fordi andelen af vedvarende energi i elnettet vil variere. Du skal huske at angive, hvilke emissionsfaktorer du har benyttet i dit klimaregnskab.

ESG står for ’Environmental’, ’Social’ og ’Governance’ og er også kendt som de ’ikke-finansielle nøgletal’. De bruges som målepunkter til at rapportere om og vurdere en virksomheds bæredygtighed i forhold til, hvor godt den performer inden for miljømæssig-, social- og ledelsesmæssig bæredygtighed – for eksempel i forhold til CO2-udledninger, vand- og energiforbrug, ligestilling, sygefravær, medarbejdertilfredshed og ligestilling i ledelse og bestyrelse.

Når man lover mere, end man reelt set gør på klima- og miljøområdet. Der er stigende krav til, hvad der skal til, før en virksomhed kan kalde sig eller sine produkter for grønne eller bæredygtige. Forbrugerombudsmanden har for nyligt udgivet en guide til grøn markedsføring, der blandt andet kræver en fuld livs-cyklus-analyse (LCA) af et produkt, der kan dokumentere miljøeffekt, før det kan kaldes grønt eller bæredygtigt.

Green House Protocol er den mest anvendte regnskabsstandard for virksomheder til at opmåle CO2. Metoden måler både direkte og indirekte udledninger, også kendt som Scope 1,2 og 3.

Mange begreber er i spil, når vi taler om naturen og vores påvirkning af den.

Miljø betegner alt omkring os, herunder klima, vand og biodiversitet. Når vi taler om klima, menes der ofte de klimaforandringer, der er forårsaget af global opvarmning eller drivhuseffekten. Når temperaturen stiger, forstyrrer det jordens klimasystemer og skaber mere ekstremt vejr, tørke, oversvømmelser samt på sigt havvandsstigninger på op til flere meter, afhængigt af hvor meget CO2, vi når at reducere.

Biodiversitet er et begreb, der handler om mangfoldigheden af dyr og planter, og biodiversiteten reduceres og forstyrres af menneskelige aktiviteter som bebyggelse og landbrug, men påvirkes også af forandringer i klimaet.

Økologi er et udtryk, der dækker over en mere miljøvenlig dyrkningsmetode end konventionelle dyrkningsmetoder, der tager hensyn til grundvand, øger dyrevelfærd og indeholder færre tilsætningsstoffer og sprøjtemidler.

At udarbejde et klimaregnskab gør dig i stand til at se, hvor store dine CO2-udledninger er, og hvorfra de stammer. Dermed kan du blive klog på, hvor du skal sætte ind med CO2-reducerende tiltag. Samtidig kan du bruge dit klimaregnskab som dokumentation på de klimaindsatser, du allerede har sat i søen.

Mange lande, virksomheder og forbrugere vælger at kompensere for deres udledninger ved at betale til projekter, der optager CO2 eller reducerer CO2 andre steder i verden. Det kan eksempelvis være genplantning af skov eller projekter inden for vedvarende energi. Når man betaler til kompensation, skal man sikre sig, at der er tale om indsatser, der ikke ville have fundet sted i forvejen (et krav, der også er kendt som “additionalitet”). Det er også vigtigt at sørge for, at den kompensation, man køber, er certificeret, da svindel ikke er ualmindeligt i forbindelse med kompensation.

Endeligt anses kompensation for at være den absolut sidste udvej til reduktioner og typisk noget, der først tages i brug, når der ikke er andre muligheder for at reducere, som eksempelvis ved flyrejser.

I 2015 underskrev verdens ledere den såkaldte Parisaftale, der skal sikre, at vi holder de globale temperaturer under 1,5 grader og maksimalt 2 grader. Det vil kræve omfattende reduktioner i CO2 og andre drivhusgasser. Ved samme lejlighed i Paris blev Verdensmålene underskrevet.

Betegnelsen dækker oftest over en form for produktion og ledelse, hvor man giver naturen mere tilbage, end man tager.

Science-Based Targets kan kaldes en slags guldstandard på klimaområdet. Ved at indlevere sit klimaregnskab og sin klimamålsætninger, kan virksomheder få godkendt, at deres klimastrategi faktisk lever op til videnskabens mål om, at vi ikke må overstige 1,5 grader temperaturstigning. Mange store virksomheder har meldt sig ind i Science-Based Targets, der dog også har åbnet for, at SMV’er kan melde sig ind.

Når man skal opmåle sin virksomheds CO2-udledninger for at lave et klimaregnskab, måler man inden for de tre kategorier kaldet scope 1, 2 og 3, der dækker over henholdsvis direkte udledninger, som virksomheden selv kontrollerer (scope 1), indirekte udledninger, som virksomheden kontrollerer (scope 2), og indirekte udledninger, som virksomheden ikke kontrollerer (scope 3).

Med ikrafttrædelsen af “taksonomien for bæredygtige investeringer” har EU udviklet et slags katalog over, hvilke investeringer der reelt set kan kaldes grønne. Store virksomheder er underlagt krav om at rapportere om deres forskellige aktiviteter, og hvor grønne de er. På den måde har investorer sikkerhed for, at de investerer i noget, der er bæredygtigt.

UN Global Compact er FN's globale medlemsnetværk for bæredygtige virksomheder. Ved at være medlem forpligter man sig til at overholde organisationens 10 principper om bæredygtig virksomhedsdrift.

Verdensmålene er FN's globale for en bæredygtig verden. Målene har stor relevans for ledere og virksomheder, fordi de dækker over alt fra sundhed, trivsel, ligestilling, gode job, klima og miljø - alt sammen noget, som ledere kan være med til at påvirke. Verdensmålene peger dermed på et øget samfundsansvar og en ny form for ledelse.

I virkeligheden burde man tale om jordens klima i flertal, da der findes forskellige klimaer på jorden, som ligger som bælter over planeten. Der er tale om eksempelvis tropisk, subtropisk eller tempererede klimaer. Når man skal identificere et klima, kræver det målinger over en 30-årige periode, hvorefter man kan påvise om et klima for eksempel er tempereret. De klimaforandringer, vi allerede har konstateret, er i høj grad forårsaget af menneskelig aktivitet og skaber nogle andre typer klima og dermed forandrede levevilkår for mennesker rundt omkring på Jorden.