Guide:
Klimaledelse

7 trin til at gøre virksomheden mere klimaeffektiv

Danske ledere spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling. Det er dem, der skal træffe beslutningerne ude i virksomhederne. Dem, der skal gøre de grønne ambitioner til virkelighed.

Men hvis lederne skal gå foran i den grønne omstilling, kræver det, at de er klædt godt på til opgaven. Og det er der mange, der ikke er.

I en undersøgelse blandt Ledernes medlemmer svarer godt halvdelen, at de savner viden eller forståelse for en række grønne discipliner. Samtidig mener to-tredjedele af deltagerne, at grøn omstilling er en forudsætning for virksomhedens fremtidige overlevelse og indtjening.

Der er med andre ord brug for en opkvalificering af danske lederes grønne kompetencer. De skal ikke nødvendigvis være eksperter, men have en basal viden om og forståelse for, hvad den grønne omstilling kræver.

Men hvad skal du vide – og hvor skal du sætte ind – hvis du vil trække din virksomhed i en grønnere retning?

Det giver Anders Nolting, klimapolitisk chefkonsulent hos Lederne, her sit bud på med syv konkrete skridt.

#1 Tilegn dig viden

Tilegn dig viden

#1: Tilegn dig viden

For at kunne gå forrest i den grønne omstilling skal du dels tilegne dig en basal viden om, hvad klimaforandringerne går ud på, men også sætte dig ind i de regler og den lovgivning, der har betydning for jeres type virksomhed.

Hvad er drivhuseffekten? Hvor meget er et ton CO2? Hvordan vil klimaforandringerne påvirke de forskellige dele af samfundet? Hvilken grøn lovgivning er på vej i Danmark, i EU og globalt? Og hvilke nye teknologier er på vej, som kunne bidrage til at gøre din virksomhed mere klimavenlig?

Kan du svare på spørgsmål som disse, vil det styrke dine muligheder for at gøre virksomheden mere klimaeffektiv.

Derfor bør du lære de grundlæggende begreber om den grønne omstilling at kende. Og løbende holde dig orienteret i udviklingen på området. Du skal kort sagt opsøge viden og aktivere din klimaradar. Det vil ikke alene gøre dig i stand til at se muligheder i forhold til for eksempel markeder, arbejdskraft og lån, men også forudse de mulige risici, som kommende lovgivning, investorkrav eller konkurrentpres vil kunne medføre.

Få mere viden om de vigtigste klimabegreber i vores klimaordbog.

#2 Få overblik over CO2-udledninger

Skab overbliv over CO2

#2: Få overblik over CO2-udledninger

Data er et afgørende element i arbejdet med bæredygtighed. Dels er data en forudsætning for at kunne måle på, om virksomheden udvikler sig i en mere bæredygtig retning. Og dels kan data fungere som dokumentation for, at virksomheden rent faktisk er så klimaeffektiv, som den giver omverdenen indtryk af.

Derfor skal du indsamle og danne dig et overblik over dine CO2-udledninger. Det gør du ved at lave et såkaldt klimaregnskab. Du kan med fordel tage udgangspunkt i GHG-protokollens tre scope-kategorier. Det giver dig ikke blot et billede af, hvor stort din virksomheds klimaaftryk er, men også af hvordan udledningen fordeler sig på forskellige kategorier som energi, transport og indkøb. Læs mere om scope 1, 2 og 3 nedenfor. 

Med et klimaregnskab i hånden får du nemmere ved at finde frem til de rette klimaløsninger. Og du vil have mulighed for at sammenligne din virksomhed med andre virksomheder – er I med helt fremme på klimaområdet, eller halter I efter jeres konkurrenter?

Derudover kan du bruge klimaregnskabet strategisk, for eksempel til møder med banker eller investorer, der i stigende grad tilgodeser klimaambitiøse virksomheder, eller som led i reklamefremstød eller kommunikation med alt fra kunder og kommende medarbejdere til journalister og NGO’er.

Du kan flere steder få hjælp til at lave klimaregnskab, blandt andet på Klimakompasset, som Erhvervsstyrelsen står bag.

Udover data til klimaregnskabet kan du med fordel også indsamle og opgøre andre ikke-finansielle nøgletal. Det kunne for eksempel være i forhold til ligestilling og sygefravær. De tal skal du nemlig bruge til din ESG-rapportering, som stadigt flere virksomheder vælger at lave. ESG-rapportering handler om bæredygtighed i bred forstand og omfatter ud over miljø også sociale aspekter og ledelse.

Scope 1, 2 og 3 hjælper til opmåling af CO2

En måde at få alle relevante tal med i dit klimaregnskab er ved at tage udgangspunkt i de tre såkaldte scopes

Scope 1 tæller de direkte udledninger, som virksomheden selv kontrollerer (for eksempel olie, benzin og gas til egne køretøjer eller proces og opvarmning).

Scope 2 dækker over indirekte udledninger, som kontrolleres direkte af virksomheden (for eksempel indkøbt el og varme fra elværk eller fjernvarmeselskab).

Scope 3 drejer sig om udledninger fra de samlede værdikæder (alt fra indkøbte materialer, leverandørens udledninger eller fra kunder og forbrugeres bortskaffelse af dit produkt).

Meget data kan den enkelte virksomhed allerede finde på kvitteringer for køb af energi og materialer, hvor kWh, gas eller materialer kan omregnes til CO2 via emissionsfaktorer. De såkaldte emissionsfaktorer for energi og materialer findes f.eks. på erhvervsstyrelsens Klimakompasset eller se også “Nem guide til klimaregnskabet” som er udviklet af EY, Dansk Erhverv og UN Global Compact Danmark. De fleste virksomheder, der aflægger et klimaregnskab medtager Scope 1 og 2, og der er flere der også kigger på Scope 3, eller i hvert fald dele af Scope, da det er en ret omfattende øvelse at få overblikket over alle udledningerne fra værdikæden. Derfor kan man godt nøjes med at offentliggøre tal fra dele af Scope 3. Det er i øvrigt vigtigt at offentliggøre sine regnskabsprincipper for CO2-regnskabet, også hvis man vil have det godkendt af en revisor.

#3 Planlæg CO2-reduktioner

Planlæg CO2-reduktioner

#3: Planlæg CO2-reduktioner

Der er mange måder at reducere på inden for alt fra energi, transport, affald og leverandører (se nedenfor, hvor du allerede nu kan sætte ind). Måske er der produkter, der skal laves helt om eller udgå, fordi de forhindrer dig i at nå dine klimamål.

Og hvilke investeringer i grøn teknologi giver bedst mening? Når indsatsområderne er fundet kan du lægge en plan for finansiering og ansvarsfordeling. Du kan sagtens allerede nu påbegynde indsatser til at reducere selvom du ikke har lavet et klimaregnskab eller kun delvist har lavet et klimaregnskab. Sætter du gang i initiativer vil de nemlig altid vise sig i klimaregnskabets tal senere.

Skal du lykkedes med omstillingen, er det vigtigt at kunne tænke langsigtet. Det skyldes at der både er fastsat nogle meget langsigtede klima- og miljømål fra politisk side (frem til 2030 og 2050), hvilket betyder at beslutninger der træffes dag til dag skal ses i forhold til at verden langsomt men sikkert bevæger sig mod klimaneutralitet.

Og tager du ikke valg, der er rettet mod denne udvikling, kan du risikere at låse din bane fast på længere sigt. F.eks. ved at investere i produkter eller teknologi, der måske er rentabelt i dag, men som på sigt vil gøre at du taber i klimaregnskabet. Som leder skal du altså kende til de helt lange linjer i samfundet og dernæst kunne trække dem ned på et dag-til-dag niveau.

Dertil har klimaeffektive investeringer i teknologi ofte en længere tilbagebetalingshorisont end konventionelle investeringer. Det kan f.eks. være investeringer i varmepumper eller investeringer i anvendelse af overskudsvarme.

Her kan du sætte ind allerede nu

Et seriøst arbejde med klima kan sjældent gøres med et par enkelte greb og tiltag, men kræver en større strategisk transformation af virksomheden. Men man kan godt sætte ind allerede nu på en række områder, som gode skridt på vejen, og som også vil have en vis effekt på den korte og lange bane:

  • Energi: I mange tilfælde vil en virksomheds største udledninger skyldes energiforbrug i alle afskygninger – til varme, produktion, lys og meget andet. Man kan med bare én opringning skifte til et el-selskab med en grøn profil, ligesom man kan udarbejde en kontrakt der sikrer en fast god pris over en årrække på elektricitet fra vedvarende energi (en Power Purchase Agreement eller “PPA”). Og ellers er listen næsten uendelig over initiativer der vil kunne bringe din virksomhed mod en grønnere fremtid: varmepumper, energieffektiviseringer, fjernvarme – hvis muligt, eller selv LED-pærer der kan have en vis effekt.
  • Transport: Når vi kigger frem mod 2030 vil transportsektoren i Danmark stå for en meget stor del af CO2-udledningerne. Derfor kan man med fordel begynde at se på, hvordan man kan reducere transport. Deloitte har for nyligt indført en politik om at reducere deres flyrejser med 50%, også fordi de under corona-epidemien opdagede, hvor mange møder der kunne tages over skærm. Som leder kan du hjælpe meget ved at du og dine medarbejdere tager cyklen, offentlig transport, eller måske benytter jer af mere hjemmearbejde.
  • Kantine: Mad har et klimaaftryk. Men der er stor forskel på de forskellige fødevarer. Oksekød og meget andet rødt kød er den helt store synder. Så jo mere af det røde kød (og kød i det hele taget) man kan skære bort, desto bedre. Verden kommer ikke i mål med klimaet uden mindre kødindtag. COOP har for nyligt opmålt, hvor deres CO2-udledninger egentlig kommer fra. Herunder på den energi, der bliver brugt i butikkerne, på transport, og på de benzintanke, de ejer. De har målt på plasticposer og emballage. Og de har fundet frem til, at 13% af deres samlede udledning skyldes udledninger fra det oksekød, de sælger. Til sammenligning stod plastikposer for blot 0,1%.
  • Pensioner og investeringer: Danskerne har over 4.000 mia. kr. stående i pensionsopsparinger. Og de penge kan man aktivt vælge at sætte i noget grønt. Har du og dine medarbejdere mulighed for at få en grøn pensionsopsparing? Og hvad med virksomhedens andre investeringer?
  • Leverandører: Materialer, møbler, kuglepenne, maskiner, kaffe og meget andet har et klimaaftryk. Ofte et meget stort klimaaftryk, og derfor er det afgørende at man forholder sig til sine leverandører, og sikrer et klimavenligt valg. Og kan din faste leverandør ikke gøre det anderledes, skal du måske kigge efter en anden leverandør. Men det mest klimaeffektive vil altid være at forlænge holdbarheden eller minimere materialespild, og gerne sikre at det kan cirkulere, og dermed forlænge materialets levetid.

#4 Tænk tværgående

Tænk tværgående

#4: Tænk tværgående

Klimaudfordringen er så forgrenet ud i hele samfundet, at et ensidigt fokus på egen matrikel sjældent løser meget. De grønne løsninger kræver tætte partnerskaber mellem offentlige og private sektorer, hvor aktører fra vidt forskellige verdener skal kunne arbejde sammen mod fælles mål. Og det stiller krav til dig som leder. Du skal nemlig kunne bevæge dig ud i de yderste led af virksomhedens værdikæde og lave løsninger med partnere og kunder – ja selv konkurrenter. Måske kan du udnytte nabofabrikkens overskudsvarme? Eller omvendt?

Mange virksomheder er for længst gået i gang med at måle og reducere udledninger i værdikæderne og ikke blot på egne kontorer og fabrikker. Det gælder både for de store internationale virksomheder, som kan skabe store CO2-reduktioner ved at finde grønne løsninger i deres globale værdikæder.

Men også for mindre virksomheder, der kan hente store besparelser på det samlede CO2-regnskab ved at stille øgede krav til for eksempel emballageleverandører om brug af mere bæredygtige materialer eller krav om at delkomponenter skal være produceret med brug af vedvarende energi. Ved at gå i dialog med dine leverandører om deres klimabelastning øger du muligheden for at reducere din virksomheds samlede CO2-udledning – og det er det, du i sidste ende vil blive målt på.

#5 Få medarbejderne med

Få medarbejderne med

#5: Få medarbejderne med

En faldgrube, når virksomheder skal skabe grønne forandringer, er, at ledelsen glemmer at involvere og engagere medarbejderne i processen.

Skal man for alvor sætte skub i den grønne omstilling, er det nødvendigt at få alle med. Og ikke mindst at skabe en fælles forståelse for projektet. Jo mere du inkluderer medarbejderne, desto mere vil de få lyst til at engagere sig. Og det er vigtigt, da medarbejderne skal være med til at drive omstillingen i praksis i alle led af organisationen. 

For eksempel kan det være en god idé at holde en workshop, hvor du får medarbejdernes input til, hvor I kan reducere. De er ofte tættere på kilderne til udledningerne, og kan se muligheder, som lederen ikke altid kan.

Sørg også for, at medarbejderne får de rette nye kompetencer, hvad enten det handler om at optimere brugen af maskiner, være med til at udarbejde et klimaregnskab eller kunne foretage nye grønne indkøb.

Du kan eventuelt følge op på jeres forskellige bæredygtighedsindsatser ved at have klima og bæredygtighed med som et fast punkt til MUS-samtalen, som det er tilfældet i flere virksomheder og kommuner.

#6 Kommunikér rigtigt

Husk dokumentation

#6: Kommunikér rigtigt

Det er vigtigt at kommunikere til omverdenen om de gode klimaresultater, I skaber. Omverdenen forventer nemlig, at I bevæger jeg i en mere klimaeffektiv retning. Og så kan I lige så godt fortælle om det, når der er nyt på klimafronten. Men sørg for at have dokumentationen på plads. Ellers viser I ikke, at der er reel handling bag ordene, og brug af ord som 'bæredygtighed', 'grøn' eller 'klima' vil blive anset som greenwashing. 

Forbrugerombudsmanden har udgivet en guide til grøn markedsføring, der stiller store krav til, hvornår man kan kalde et produkt for bæredygtigt. For eksempel kræver det en fuld livscyklusanalyse af et produkt for at kunne dokumentere, at et produkt rent faktisk er bæredygtigt.

Læs forbrugerombudsmandens guide til grøn markedsføring.

#7 Find dit purpose

Husk dokumentation

#7: Find dit purpose

Endeligt skal du gøre op med dig selv, hvad der er din virksomheds eksistensberettigelse i et større perspektiv. Hvordan er din virksomhed en del af den grønne omstilling? Hvilke muligheder har virksomheden for at udvikle bæredygtige løsninger, som alt fra forbrugere, kunder og kommuner vil efterspørge?

Det er vigtigt at tænke ind i virksomhedens vision eller purpose. For kun ved at vise, at virksomheden bidrager til den grønne omstilling – og dermed tager samfundsansvar – kan du fremover stille kunder, investorer, banker og andre samarbejdspartnere tilfredse. At arbejde med bæredygtighed – ikke mindst i forhold til klimaet – er kort sagt ikke længere et valg. Det er et krav, du som virksomhed skal leve op til, hvis du vil forblive konkurrencedygtige og kunne levere resultater i fremtiden.

Lederne mener: Klima kræver ledelse

Hvordan sikrer vi de bedste politiske rammer for klima og ledelse? Hvad kan politikere gøre for at det grønne valg bliver det naturlige valg? 

Bæredygtig Ledelse

Hos Lederne arbejder vi for at skabe de bedste betingelser for landets ledere, så de er godt klædt på til den bæredygtige omstilling.

Ved du, hvad bæredygtig ledelse er?

Ved du, hvad bæredygtig ledelse er?

Det kræver en særlig ledelsesindsats at løse de problemstillinger som fremtiden bringer. Lederne udvikler disciplinen bæredygtig ledelse sammen med en række stærkere partnere. Følg med i arbejdet på vores site om bæredygtig ledelse. 

Lær at drive bæredygtige ledelse

Lær at drive bæredygtig ledelse

Opgrader dine kompetencer på bæredygtig ledelse og stå stærkere i fremtiden. Se et udvalg af kurser og lederudviklingsforløb her.