Hos Lederne mener vi ikke, at tilfælde af seksuel chikane skal gemmes væk, da ærgerlige tilfælde af chikane kan blive til gode erfaringer i forebyggelsesarbejdet. Derfor går Lederne foran med nogle eksempler på sager samt de misforståelser og dilemmaer, der kan ligge i sagerne. Denne case omhandler en episode, hvor en mandlig direktør lægger an på en kvindelig afdelingsleder efter en julefrokost.
Hvordan er jeres procedure, når et medlem kontakter jer for rådgivning om seksuel chikane?
- Når et af vores medlemmer kontakter os, beder vi om så mange informationer som muligt, om hvad der er sket, for dermed at kunne vurdere, hvorvidt der er juridisk grundlag for at karakterisere sagen som seksuel chikane. Derefter vil vi − hvis der har fundet seksuel chikane sted − altid lade det være op til vores medlem at beslutte, hvad der skal ske. Ønsker medlemmet at tale med nogen, ønsker medlemmet at blive i virksomheden, eller vil medlemmet rejse en sag?
Vi skal klæde vores medlem på til at træffe sin egen beslutning om det videre forløb, og selvom vi vurderer, at der kunne være juridisk grundlag for at gå rettens vej, vil vi aldrig forsøge at påvirke medlemmet til at træffe en bestemt beslutning − heller ikke selvom vi som jurister og advokater ville gå frem med bål og brand. Det er ikke vores faglige behov, der skal stilles.
Hvad var det ved denne sag, der opfyldte kriterierne om seksuel chikane?
- I denne sag var der tale om verbale tilnærmelser og fysiske berøringer, hvor den pågældende direktør blandt andet havde lagt sin hånd på medlemmets lår. For nogle vil en fysisk berøring være krænkende, for andre vil det ikke. I dette tilfælde vurderede vi dog, at der med udgangspunkt i medlemmets fortælling ikke var tvivl om, at det var seksuel chikane.
I dette tilfælde valgte medlemmet ikke at rejse en sag. Hvorfor ikke?
- Det er ikke altid, at man har lyst til at rejse en sag, men blot behov for at få andres ord på, at det, man har været udsat for, ikke var i orden. At man ikke var nærtagende, men rent faktisk blev udsat for seksuel chikane. I dette tilfælde klædte vi hende på til selv at kunne forhandle med virksomheden om en fratrædelsesgodtgørelse.
LÆS OGSÅ: Medlemshistorier: Når sproget bliver krænkende
Denne sag opstår i forbindelse med en julefrokost. Bør jeg som leder overhovedet deltage i arbejdspladsens sociale arrangementer, eksempelvis julefrokosten med de ansatte?
- Mange arbejdspladser har i dag flydende grænser mellem arbejdsliv og privatliv, men som leder bør du kende dine grænser − hvornår er du privat, og hvornår er du professionel? Tager du som leder med til en fest eller et socialt arrangement, eksempelvis i forlængelse af en teambuilding-dag, skal du stadig agere som leder. Når du er leder i hverdagen, er du det også til festen. Som leder skal du altid tænke dig om og bruge din sunde fornuft, og det gælder selvfølgelig også, når du er sammen med dine medarbejdere udenfor arbejdspladsens faste rammer. Tag med til festen, men husk på, at du er leder. Magtforholdet ændrer sig ikke, fordi der er fest.
Jeres medlem henvender sig til sin anden direktør om oplevelsen. Hvordan tager jeg som leder den “svære snak” med en ansat eller lederkollega, som bryder grænserne for god opførsel?
- Det kan være en udfordring at skulle forholde sig til andre menneskers personlige problemer, men det er en del af lederjobbet. Sparring er nøgleordet − også for mere erfarne ledere, som måske er blevet lidt rustne i forhold til de svære samtaler. Tal med en sparringspartner, der også kan fortælle dig om de juridiske sider af den samtale, du skal tage med din kollega eller ansatte. Som leder skal du også kunne tage fat i en anden lederkollega, der er blevet fuld, og sige: “Det er da vist på tide, at du tager hjem nu".
I 2018 svarede 3,6% af danske beskæftigede, at de havde været udsat for seksuel chikane inden for det seneste år. Heraf svarede halvdelen, at de havde været udsat for seksuel chikane fra borgere/kunder, som de kom i kontakt med gennem deres arbejde. 38 procent svarede, at den seksuel chikane kom fra en kollega, og for 15 procents vedkommende havde de været udsat for den seksuelle chikane fra en leder.
Kvinder har en højere risiko for at blive udsat for seksuel chikane end mænd, men mænd bliver også udsat.
Blandt kvinder i aldersgruppen 18-34 år findes en særlig stor andel, der har været udsat for seksuel chikane.
(Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø; Arbejdsmiljø og Helbred 2018)
Lederne har formuleret et kodeks med seks anbefalinger til forebyggelse og håndtering, som virksomheder kan bruge i arbejdet med at forebygge seksuel chikane. Som virksomhed har I mulighed for at downloade kodekset, indsætte logo, printe kodekset og hænge det op.
