Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Mit Lederne

Møder og aktiviteter

Karrierekonsulenter på Midt- og Sydsjælland

Alle job- og karrierekonsulenterne i Lederne har erfaring med at yde rådgivning og sparring omkring karriereudvikling, jobsøgning og jobmarked. Konsulenterne efteruddannes løbende for at sikre, at du får professionel sparring og rådgivning.

Hana Katrine Novak

Karrierekonsulent, oktober 2016Job- og karrierekonsulent, kontaktperson for Jobcenter Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg

Hana Katrine Novak har 20 års erhvervserfaring som selvstændig ledelsesrådgiver og problemløser for danske virksomheder i ind- og udland samt fra drift af egne virksomheder indenfor international handel og byggebranchen. Ledelse, salg, kommunikation samt ressourceoptimering og forretningsudvikling har sammen med rådgivning været gennemgående nøglekompetencer.

De seneste år har hun omsat sine erfaringer inden for Outplacement, karriererådgivning, stresscoaching samt undervisning i emner som personligt lederskab samt målrettet og sælgende kommunikation ved karriereskifte og jobsøgningsaktiviteter.

Hun er certificeret coach, karriererådgiver og stresscoach.

Lis Ødegaard

Karrierekonsulent, oktober 2016Job- og karrierekonsulent, kontaktperson for Jobcenter Slagelse, Sorø, Ringsted og Køge

Lis Ødegaard har mange års erfaring fra det offentlige og private arbejdsmarked. De seneste fem år har hun arbejdet inden for beskæftigelsesområdet med fokus på blandt andet formidling.

Arbejdsopgaverne har de sidste 15 år blandt andet været coaching af ledere og medarbejdere, sparring inden for ansøgning, CV og jobsamtale samt kompetenceafklaring, karrieresparring og undervisning.

Peter Lund Kirkegaard

Karrierekonsulent, oktober 2016Job- og karrierekonsulent, kontaktperson for Jobcenter Lejre, Solrød, Greve og Faxe

Peter Lund Kirkegaard arbejder med individuel karrieresparring, jobsøgningsstrategi, kompetenceafklaring samt rådgivning omkring ansøgning og CV.

Peter har mange års erfaring med beskæftigelsesområdet med at rådgive mennesker omkring mulighederne på jobmarkedet, outplacement samt undervisning og har tidligere arbejdet med salgsledelse i rekrutterings- samt konferencebranchen.

Han er uddannet Akademiøkonom og har løbende efteruddannet sig inden for HR og ledelse. Peter er certificeret i Extended DISC og SHL persontestværktøjer.

Torben Kofoed Nielsen

Karrierekonsulent, oktober 2016Job- og karrierekonsulent, regionsleder og kontaktperson for jobcenter Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Roskilde og Stevns

Torben Kofoed Nielsen har mange års leder- og erhvervserfaring som HR-chef, organisationschef, sekretariatschef mm. i flere finansielle virksomheder med ansvar for blandt andet målrettet rekruttering, kompetenceudvikling, karriererådgivning og -udvikling af ledere og medarbejdere samt andre nøgleområder som økonomi, finansiering, salg og marketing. Ledelsesmæssigt har han haft projektledelsesansvar for gennemførelsen af flere større bank- og realkreditfusioner, herunder "turn around" og forandringsprojekter med implementering af forretningsorienterede IT-projekter, Lean og procesoptimeringstiltag.

Torben har gennem de seneste 13 år arbejdet på ledelsesniveau med beskæftigelsesområdet med afklaring og karriererådgivning af forsikrede ledige på alle niveauer. Han har endvidere haft ansvar for gennemførelse af Outplacement-opgaver ved større opsigelser.

Han er bankuddannet suppleret med HD 1-del.

Torben er overordnet ansvarlig for koordineringen af 17 Jobcentre på Sjælland samt kontaktperson for Jobcenter Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Stevns og Roskilde.

Hjælp til dig

Opdateret: 19.07.2017

Kunne du bruge siden? Nej Ja

Fortæl os din mening
Vi har brug for dit input, så vi hele tiden kan gøre siden bedre for dig.

Spørgsmål besvares dog ikke.
Kontakt os

Send

Tak for din feedback