Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Mit Lederne

Møder og aktiviteter

Iværksætter er det dig

Kære deltager på workshoppen "Iværksætter - er det dig?"

Tak for din tilmelding til workshoppen ”Iværksætter – er det dig?” Det er onsdag d. 15/3 kl. 9-16, vi skal mødes. Jeg sender hermed lidt orientering og inspiration til forberedelse inden workshoppen.
 
Kort om dagen
En stor del af formiddagen bruges til gennemgang af reglerne for selvstændig bibeskæftigelse og dagpenge samt selvstændig som hovedbeskæftigelse. Vi ser desuden på, hvad der sker, hvis du kaster dig ud i selvstændig hovedbeskæftigelse og efterfølgende ikke kan få det til at køre.
Resten af dagen har fokus på dig og dine ideer til selvstændig virksomhed, herunder netværksarbejde blandt deltagerne.
 
Afklaring
Vi er klar over, at ikke alle deltagere er på samme niveau af afklaring og derfor er næste afsnit blot ment som inspiration til din afklaring.
 
Hvis du ikke er så langt i dine overvejelser, har du på workshoppen mulighed for at komme et skridt videre. Og er du usikker på, om du overhovedet vil starte som selvstændig, så er det også helt fint.
Det er vores erfaring, at alle får noget med sig hjem fra workshoppen, uanset forudsætninger.
 
Du kan blive klogere på dig selv i forhold til iværksætteri ved at lave ”Iværksættertesten” på startvaekst.virk.dk (der er tre sider i alt) – klik på linket så kommer du direkte til testen.
 
Forberedelse
- Overveje konkrete spørgsmål til 1. del vedr. lovgivning og regelsæt. 
- Er der noget særligt, du har brug for at vide i forhold til dine overvejelser?
 
- Forberede en kort mundtlig præsentation (”elevatortale”) af din idé:
- Hvad er din idé? (Hvad vil du gerne skabe? Hvilke markedsmæssige behov vil du gerne udfylde? Hvad er dit produkt/din ydelse? Hvad brænder du for?)
- Hvorfor vil du gerne starte selvstændig virksomhed? Hvad er din motivation/drivkraft?
- Har du ikke en konkret idé endnu, så forbered en præsentation af det du brænder for at arbejde med, og det du kan tilbyde en virksomhed
 
Overveje følgende spørgsmål:
- Hvad vil du gerne tage med dig hjem fra workshoppen?
 
Praktisk
Der vil blive serveret kaffe, the og vand i løbet af dagen samt en sandwich til frokost.
Bliver du forhindret i at deltage, vil vi meget gerne have besked i god tid inden workshoppen.

Vi glæder os til at se dig.