LinkedIn

Lær at bruge LinkedIn aktivt. Få værktøjer til at oprette en profil, gøre den skarp og styrke din tilstedeværelse på den erhvervsorienterede, sociale platform. På den måde har dit netværk - udover andre virksomheder og rekrutteringskonsulenter - større chance for at finde dig i søgninger og have dig i tankerne, når de leder efter en ny medarbejder.

Guide til din LinkedIn profil

På LinkedIn kan du skabe relationer, som kan åbne døre og bane vejen til dit nye job, din nye kunde eller vigtig viden. Men det kræver en stærk profil.
I Lederguiden viser vi dig, hvordan du gør.

Har du brug for mere viden=

Videoer: Sådan får du en god LinkedIn-profil

Videoinstruktionerne henvender sig til dig, de

  • netop har oprettet en LinkedIn-profil og således er ny bruger på den erhvervsorienterede sociale platform
  • allerede har en profil, som du ikke har vedligeholdt og ajourført i længere tid

Formålet er

  • trin for trin at gennemgå, hvordan du opbygger en god LinkedIn-profil
  • at give dig tips og anbefalinger, så du styrker de forskellige sektioner i din LinkedIn-profil


Forudsætninger
Inden du går i gang, skal du oprette dig som bruger på LinkedIn.

Udbytte
Når du har fulgt alle videoinstruktioner og ajourført din profil, vil du have det, LinkedIn kategoriserer som en ”stjerneprofil”.

Gå til videoerne

Kursus: Styrk din synlighed med LinkedIn (for den øvede bruger)

Kurset henvender sig til dig, der

  • er en øvet LinkedIn-bruger, men som ønsker viden om og inspiration til, hvordan du anvender LinkedIn professionelt, så du ikke bare fastholder, men også udbygger dit netværk, bliver lagt mærke til og tænkes med ind i rekrutteringsprocesser.


Formålet er at

  • styrke din bevidsthed om, hvorfor og hvordan du anvender LinkedIn
  • give dig tips og tricks til, hvordan du optimerer din profil, så du bliver fundet af bl.a. rekrutteringsbureauer
  • give dig inspiration til, hvordan du skaber synlighed og dialog og derved styrker din tilstedeværelse på den erhvervsorienterede sociale platform, så personerne i dit netværk har dig i tankerne, når de leder efter en ny kollega eller medarbejder


Forudsætninger

Har du ikke allerede en LinkedIn-profil, anbefaler vi, at du begynder med at læse Ledernes ”LinkedIn-guide”. Herefter kan du med fordel se vores instruktionsvideoer, der viser dig, hvordan du får en god profil. Når du har oprettet en profil og gjort dig en række erfaringer på LinkedIn, giver det god mening at deltage i dette kursus.

Find dato og tidspunkt i vores bookingsystem

Gå til booking (log ind med NemID)

Personlig sparring med erfarne rådgivere

Få personlig rådgivning med vores professionelle karriererådgivere. Vores karriererådgivere tilbyder gratis sparring om eksempelvis:


  • CV og ansøgning
  • Relevante kurser for dig
  • Din LinkedIn-profil
  • og meget andet