Medlem af samarbejdsudvalg

Ifølge Samarbejdsnævnet skal samarbejdsudvalget lægge rammerne for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere på alle niveauer i virksomheden. Det er udvalgets overordnede opgave at udvikle samarbejdet overalt i virksomheden, så det bliver til gavn for både lederen og medarbejderen.

Som udgangspunkt afholder udvalget seks møder årligt, men I har mulighed for lokalt på virksomheden at aftale andet.

Samarbejdsudvalget beskæftiger sig med følgende hovedopgaver:

• Tilrettelæggelse af principper for arbejds- og velfærdsforhold,
• Principper for virksomhedens personalepolitik,
• Principper for omskoling og uddannelse af medarbejdere, der skal arbejde med ny teknologi,
• Principper for indsamling, brug og opbevaring af persondata,
• Udveksling af synspunkter og behandling af forslag vedrørende retningslinjer for produktions- og arbejdstilrettelæggelse,
• Vurdering af blandt andet personalemæssige, uddannelsesmæssige og økonomiske konsekvenser ved indførelse af ny teknologi,
• Principper for anvendelse af produktivitetsfremmende lønsystemer,
• Forhold der fremmer ligebehandling mellem mænd og kvinder,
• Information til virksomhedens øvrige ansatte,

I private virksomheder med mindst 35 medarbejdere er der mulighed for at oprette et samarbejdsudvalg (SU). Det fremgår af Samarbejdsaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og LO.

Samarbejdsudvalget består af en arbejdsgiverside, A-siden, og en lønmodtagerside, B-siden. Der er lige mange repræsentanter på hver side. Antallet af repræsentanter afhænger af antallet af ansatte i virksomheden. For hvert medlem af samarbejdsudvalget kan I vælge en suppleant. En ledelsesrepræsentant på A-siden fungerer som udvalgets formand, og næstformanden vælges på B-siden.

A-siden
Ledernes medlemmer er placeret på A-siden i henhold til Samarbejdsaftalen mellem Lederne og DA. Repræsentanterne på A-siden udpeges af virksomhedens ledelse og repræsenterer denne.

B-siden
På B-siden, der repræsenterer øvrige ansatte, er tillidsrepræsentanterne fødte medlemmer. Hvis antallet af tillidsrepræsentanter i virksomheden er større end antallet af pladser på B-siden, vælges der mellem tillidsrepræsentanterne. Hvis antallet af tillidsrepræsentanter er mindre end antallet af pladser på B-siden, vælges der yderligere repræsentanter mellem de øvrige ansatte. Der gælder i denne situation samme krav til valg og valgbarhed, som for tillidsrepræsentanter.

Valgene gælder for to år.

Fordeling af pladser
Sådan fordeler antallet af SU-medlemmer sig:

• 35-50 ansatte - to fra A-siden og to fra B-siden 
• 51-100 ansatte - tre fra hver side 
• 101-200 ansatte - fire fra hver side 
• 201-500 ansatte - fem fra hver side 
• over 500 ansatte - seks fra hver side

Hvis virksomheden beskæftiger mere end 1000 ansatte, kan antallet af repræsentanter efter aftale forøges.

I tilknytning til Lederaftalen er der indgået aftale om Ledernes repræsentation i samarbejdsudvalgene. Aftalen sikrer Ledernes medlemmer i virksomheden mindst én plads på A-siden. Hvis der er valgt en talsmand fra lederne i virksomheden, træffes der aftale med ham eller hende om, hvem der repræsenterer ledergruppen i samarbejdsudvalget.

Vores undersøgelser af talsmandsarbejdet viser, at det normalt er talsmanden selv, der indtager denne post. Hvis der ikke er en talsmand, udpeges repræsentanten efter aftale med Ledernes medlemmer i virksomheden. Hvis I ikke kan nå til enighed, kan sagen behandles i overensstemmelse med de almindelige fagretlige regler i Lederaftalen.

Ledernes repræsentant i samarbejdsudvalget kan kræve, at der holdes formøde til gennemgang af dagsordenen. Det sikrer, at eventuelle uoverensstemmelser på A-siden kan afklares inden selve SU-mødet.

Ligesom for øvrige SU-medlemmer gælder udpegningen for to år. Der gælder samme regler for vederlag for møder uden for normal arbejdstid, som for de øvrige medlemmer i henhold til Samarbejdsaftalen.

Samarbejdsnævnet er nedsat mellem DA og LO med det formål at oplyse og vejlede omkring samarbejdet i virksomhederne - herunder også medvirke til at oprette samarbejdsudvalg i virksomhederne. Samarbejdsnævnet behandler også uoverensstemmelser om samarbejdsaftalen.

Der er ansat samarbejdskonsulenter i nævnet, som efter aftale kan støtte virksomheden i arbejdet med samarbejdsudvalget. Du kan kontakte Samarbejdsnævnets konsulenter gennem blandt andet DA.

Kontakt Samarbejdsnævnet om konsulentbistand

I virksomheder uden en overenskomstmæssig mulighed for at oprette samarbejdsudvalg, sikrer "Lov om information og høring af lønmodtagere" alle ansatte i virksomheder med mindst 35 ansatte ret til at blive informeret og hørt omkring forhold, som har eller vil få væsentlig betydning for deres ansættelse og arbejdsmæssige forhold.

Loven finder ikke anvendelse, hvis lønmodtagerne i en virksomhed er sikret ret til information og høring via en kollektiv overenskomst eller aftale, som lever op til en række minimumsbestemmelser i direktivet.

Med loven skal virksomheder sikre de ansatte ajourført information om:

• Den seneste og forventede udvikling i virksomhedens aktiviteter, økonomiske situation og fremtidsudsigter 
• Beskæftigelsessituationen og om større ændringer og foranstaltninger, som får betydning for beskæftigelsen på virksomheden 
• Beslutninger, som man træffer, for eksempel i forhold til større omstruktureringer eller udflytning af dele af produktionen.

Høring af lønmodtagere
Medarbejderne skal høres i forbindelse med den information, som de får. Det betyder blandt andet, at medarbejdere og ledelse skal udveksle synspunkter og være i dialog vedrørende de forhold, som virksomheden informerer om.

Høringen kan blandt andet ske med henblik på at nå til en aftale vedrørende betydelige beslutninger, som virksomheden kan træffe for eksempel med hensyn til at omlægge produktionen eller nedlægge afdelinger. Såvel information som høring skal ske via medarbejdernes repræsentanter.