Mit Lederne

Ledernes sidste trykte magasin er på gaden

Ledernes sidste trykte magasin er på gaden

Magasinet er fyldt med inspirerende indhold, og forsiden prydes denne gang af Mads Nipper, CEO i Grundfos. Han fortæller, hvordan han brænder for at lede til en bedre verden ved blandt andet at fokusere på flere af FN’s Verdensmål. Omdrejningspunktet for portrættet er ført videre i magasinets tema om bæredygtig ledelse, hvor efterspørgslen for en grønnere fremtid stiller store krav til ledere.

08. oktober 2019



Du kan derudover læse:

  • Mellem Ledere: Knud Erik Hansen, direktør i Carl Hansen & Søn, og Gorm Rasmussen direktør i Carl Ras, taler om, når ledelse arves
  • Min bedste dag som leder: Da Mikkel Bogh, direktør for Statens Museum for Kunst, og hans medarbejdere løftede i flok frem mod en stor åbning af en ny udstilling
  • Nyt digitalt format: Dyk ned i arkiverne og vær med til at fejre, at magasinet fremover udkommer i et nyt digitalt format
  • Mit Åndehul: Lars Liebst, administrerende direktør for Tivoli, finder fred i en af Københavns haver
  • Dit næste skridt: 5 topchefers bedste råd til unge ledere

Og meget meget mere.

Glæd dig til at læse med, når der lander et eksemplar på dit skrivebord inden for de næste par uger.

> Læs mere om beslutningen bag at omdanne det trykte magasin til et digitalt medieunivers