Konsekvenser af aldring
Det er en almindelig antagelse, at aldring betyder gradvist nedsatte evner. Men det er en alt for simpel antagelse. Aldring er typisk forbundet med følgende fire processer:
- Intelligens
Visse intelligensteorier indikerer et med alderen gradvist tab af kognitive evner, herunder specielt hukommelsesevne, evne til abstrakt tænkning, opmærksomhed og evne til at processe ny viden.
Det kan argumenteres, at det næppe et problem, al den stund de færreste medarbejdere alligevel udnytter deres intelligenskapacitet fuldt ud i den normale arbejdssituation.
Dog må det antages, at der med stigende alder skal bruges flere ressourcer (eks. arbejdstid) på at udvise den samme mængde kognitive ressourcer.
Samme intelligensteorier antyder, at almen viden, jobspecifikke erfaringer, livserfaring, evnen til sproglig forståelse og ordforråd stiger med alderen. Evner som typisk kun indtager en meget lille plads i gængse intelligenstest – om overhovedet.
Forskning viser således, at mange ældre kompenserer for tabet af kognitive evner ved at vælge jobs eller mål eller selvregulerende strategier optimere brugen af den eksisterende viden og erfaring. Eller sagt med andre ord kan aldringen få medarbejdere til at søge over i jobs/opgaver, som lægger mere vægt på almen viden og joberfaring end på kognitive evner.
- Reorganisering
Teorien er, at individets mål med social interaktion skifter med alderen dvs. som funktion af en ændret tidsmæssig orientering fra "den tid jeg har levet" til "den tid jeg har tilbage".
I de unge år søger man social interaktion på grund af informationsværdien og de potentielle positive konsekvenser for den fremtidige karriere (et ressourceperspektiv). Som ældre – dvs. som dem der har fokus på "den tid, der er tilbage" – mindskes dette motiv. I stedet fokuseres mere på emotionel support og identitetssupport (f.eks. større tilbøjelighed til at undgå konflikter, hyppigere undertrykkelse af følelser etc.).
- Omlægning af handling
En række handlingsmotiver omlægges med alderen. Således synes der at være et skift i betydningen af visse personlige karaktertræk. Ekstrovert adfærd, neurotisk adfærd eller åbenhed over for nye erfaringer synes at være mindre fremherskende med alderen. Således vil ældre medarbejdere i gennemsnit være mindre aktive, mindre nervøse/angste, mindre åbne over for at afprøve nye ideer og mindre karriereorienterede.
Modsætningsvis stiger gennemsnitligt niveauet for ansvarsfuldhed og omgængelighed.
En anden type omlægning synes at være, at den midaldrende medarbejder – i modsætning til såvel den yngre som den ældre medarbejder – har en tilbøjelighed til at reagere mere positivt over for ledelsesstrategier, der lægger vægt på samarbejde frem for på konkurrence.
Betydning for ledelse
Ovenstående betyder, at ledelsespraksis, der søger at forøge jobeffektivitet, vil have succes eller fiasko alt afhængig i hvilket omfang, det pågældende job kræver veludviklede kognitive evner. Jobs, der kræver store kognitive evner, vil i stigende grad opleves som vanskelige, jo højere alderen er.
Den ældre medarbejder, som i et sådant job ønsker at fastholde et højt performance niveau, vil formentlig søge at kompensere ved at arbejde mere. Denne adfærd eller proces kan understøttes motivationsmæssigt, men formentlig kun på det korte sigt og formentlig kun med den effekt, at nedgangen i performance ikke sker så hurtigt som ellers. Den stigende oplevelse af "manglende evner" vil på sigt tage over og motivationsmæssigt have større effekt gennem tab af selvtillid og selvopfattelse.
Modsat vil medarbejdere i jobs, der kræver viden samt job- og livserfaring, opleve stigende motivation, fordi deres evner i stigende har betydning for jobbet og dermed virker tilbage på deres selvtillid og selvopfattelse.