Mødet trækker ud, børnehaven lukker om tyve minutter, og du har endnu ikke nået at tænke på aftensmaden. Da du endelig træt og udmattet åbner entrédøren med favnen fuld af indkøbsposer og skrigende unger, flyver nullermændene om ørene på dig, du falder over sure sokker og gamle aviser, inden du når ud i køkkenet, hvor opvasken fra i går venter på dig. Mon ikke de fleste af os kan nikke genkendende til elementer af dette scenarie?
I takt med at grænserne mellem arbejdsliv og privatliv bliver stadigt mere flydende for mange af os, er det væsentligt, at den enkelte finder den familie-arbejdslivsbalance, som passer til lige netop deres hverdag og behov.
Lederens egen håndtering af familie-arbejdsliv-konflikten er naturligvis vigtig for lederen selv, men også vigtig for medarbejderne og virksomheden, idet en stresset leder er en dårlig leder, og fordi stress smitter.
For at være en god leder i forhold til medarbejderne er det derfor nødvendigt, at lederen selv kan balancere mellem jobbet og familielivet.
Derudover spiller lederens ret til at lede og fordele arbejdet naturligvis en central rolle i forhold til medarbejdernes muligheder for at håndtere deres familie-arbejdsliv-konflikt.
Medarbejderens dilemma
Skåret ind til benet handler det om tid – og hvordan vi prioriterer vores tid. Ikke mindst de udviklende nye typer jobs rummer i den forbindelse nogle åbenlyse paradokser.
Mange medarbejdere vælger i dag et job, fordi de ønsker udfordringer og forandringer, og fordi de selv ønsker at være med til at præge deres arbejdsmønster. Det bliver ofte til job, der for mange ikke er begrænset i tid eller rum. Generelt på arbejdsmarkedet bliver der mindre regulering og kontrol, og det påvirker arbejdsbetingelserne.
Problemerne opstår, når medarbejderen ikke lever sit liv i overensstemmelse med sine egne værdier og valg. Derfor må de afklare de personlige ambitioner. Hvis de satser på karrieren, så kan det være, at de skal lade nullermænd ligge eller købe sig til assistance. Der er dog ingen facitliste for hvor længe man skal arbejde og hvor meget tid man skal bruge på familie og venner.
Man skal huske, at den ubalance ikke altid er et stort problem. Nogle kan lettere end andre leve med, at det ikke altid går op i en højere enhed. Og hvis de trives i deres job, skal de jo ikke ligefrem skjule, at de bruger meget tid på det. Når det er sagt, skal de huske, at et job ikke er alt. Der skal være tid til familie og ikke mindst til det personlige fritidsliv med venner udenfor arbejdspladsen, hvor de restituerer, genoplader og udvider horisonten og fjerner tankerne fra arbejdet.
Hvad kan virksomheden gøre?
Et stort ansvar påhviler virksomhederne. Omkostningerne ved travle, småstressede medarbejdere uden ro og overblik kan være betydelige. Gevinsten ved at forebygge og tage fat om problemet er derfor indlysende.
Arbejdspladsernes gængse svar på ønsket om mere familievenlighed er typisk øget fleksibilitet. Det lyder umiddelbart fint, men diverse undersøgelser antyder, at det blot øger fornemmelsen af, at arbejdet invaderer hjem og fritid. Både ledere og andre nøglemedarbejdere får i stigende grad ansvar for eget arbejde, de får hjemmearbejdsplads, og de kobles op på firmaets computer dag og nat. Derfor bør virksomhedskulturen også tages op til revision.
Hvad kan vi med rimelighed forvente af hinanden, og hvor meget skal vi stå til rådighed? Det kan være praktiske ting, som ikke at placere vigtige møder sent på eftermiddagen, eller sørge for, at lederne holder hele deres ferie. Den slags viser prioriteringen, og de spørgsmål er det nødvendigt at stille sig selv som arbejdsgiver og som leder. Hvis man vil tilgodese det hele menneske, skal det afspejle sig i forfremmelseskulturen. Hvad vil vi belønne? Vi ved, at medarbejderne, herunder også ledere tilpasser sig forholdene.
Hvordan kan du selv balancere din hverdag?
I en hektisk hverdag er det nærliggende at flyve i flæsket på sin bedre halvdel og give ham eller hende skylden for, at tingene ikke hænger sammen. Det kræver planlægning og prioritering at få et krævende lederjob til at hænge sammen med et harmonisk familieliv. Men der er hjælp at hente. Herunder har du et par forholdsregler til parforholdet. Drøft dem med din livsledsager og brug dem til at finde ud af, om I har de samme holdninger til arbejde og familieliv.
- Få kontrol over begivenheder på hjemmefronten. Planlæg ugens forløb med henblik på opgaver og aftaler. Hvis du har børn, er det imidlertid vigtigt at huske på, at de så let som ingenting kan sabotere dine planer, hvis de for eksempel bliver syge.
- Lav rolleskift og skab balance mellem det sjove og det kedsommelige husarbejde. Vær enige om rollerne og tag dem jævnligt op til revision. En skæv fordeling af arbejdsrollerne er et stridspunkt i mange parforhold. Få hjælp til praktiske ting som for eksempel husarbejdet, hvis I har råd til det.
- Vær tro mod dine værdier og respekter din ægtefælles. Også selv om de er forskellige fra dine.
- Hold pauser! Husk, at det er vigtigt at kede sig sammen. Ryd forstyrrende elementer af vejen. Lad telefonen ringe, sæt telefonsvareren til, og lad email være for en stund.
- Sæt realistiske mål med hensyn til, hvad I kan nå. Især weekenden kan være en periode, hvor det er vigtigt at være sammen uden at skulle nå en masse. Sæt ikke for høje og urealistiske forventninger til ferien.
- Giv og tag imod omsorg. Glæd hinanden. Efter en lang og hård arbejdsdag skal der oftest meget enkle ting til at forkæle hinanden. Husk på, at din partner også kan have haft en hård dag. Vis interesse for hinandens arbejde, og husk at rose din ægtefælle, når han/ hun fortjener det.
- Lad være med at irritere dig over småting hos din partner. Se disse irritationsmomenter som symptom på stress hos dig selv. Vær stressbevidst. Find ud af, hvad der stresser dig - familie, arbejde, økonomi?
- Forbered din partner på perioder med merarbejde og opfat arbejdsbyrder som tidsbegrænset. Afstem forventninger med henblik på arbejdslivets omfang. Der er ikke direkte sammenhæng mellem en lang arbejdsdag og succes i erhvervslivet.
- Giv hinanden et pusterum til "akklimatisering". Personlig tid til at få tømt hovedet fra arbejdsdagens udfordringer og problemstillinger.
- Sæt ord på det, der bekymrer dig, men giv din partner mulighed for at stoppe dig, når du går i selvsving. Stop negativ tankestrøm. Overvurder ikke din egen arbejdsindsats, og lad være med "at prale med", hvor travlt du har. Det er med til at forstærke din stress og fastholder dig ved de negative sider af dit arbejde.
- Det er sundt at have en hobby, men vær opmærksom på, at der også her skal være balance. Din partner har også brug for interesser og relationer, der ligger uden for familien og arbejdet.
- Prioritering frem for alt. I kan ikke nå det hele. Gør jævnlig status over jeres uge: Hvad fungerer godt? Hvad fungerer ikke? Hvad ønsker I egentligt?
- Det er i orden at give udtryk for sine følelser. Det giver tryghed at vide, hvor man har hinanden. Åbenhed, tillid og tryghed er vigtige ingredienser i parforholdet. Hvis der er en konflikt, er det er fælles aftale at få den løst.
- Hvis I har børn, er det vigtigt, at I også har voksentid sammen. Tid til intimitet.
- Sørg for at have luft i din kalender til improvisationer og fleksibilitet i familielivet.